Dampen er gået af varmeværket
Udefra ligner Lygten Varmeværk i Københavns nordvest-kvarter sig selv. Men indeni har spidslastværket gennemgået en ombygning, og er nu klar til at levere vandbaseret fjernvarme i stedet for damp.
Lygten Varmeværk er klar til at sætte ind, når der er spidsbelastning på det københavnske fjernvarmenet. PR-foto. .
Når københavnerne tænder for deres radiatorer, er det fjernvarme, der luner i stuerne og giver varmt vand i hanerne. Det har fjernvarmenettet sørget for siden 1925.
Fra begyndelsen var det skoldhed damp på omkring 220 grader, der blev sendt ud i rørene til gavn for de mange industrier, som på det tidspunkt havde produktion i byen. I dag er tiden en anden, og forsyningsselskabet Hofor, der leverer fjernvarme til hele København, er i gang med at skifte hele det gamle dampnet ud og erstatte det med mere energieffektiv vandbåret fjernvarme, der kun er 100 grader eller mindre. Det er billigere at producere, mere klimavenligt og passer til det mål, som de københavnske kommunalpolitikere har sat om at gøre byen til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.
Derfor skulle der også bygges om på Lygten Varmeværk i det københavnske nordvest-kvarter, og den er akkurat overstået.
"Man kan ikke se det udefra, men indeni er det et helt nyt værk. Vi har skiftet de store gamle dampkedler ud med nye vandkedler, så værket nu kan sende vandbaseret fjernvarme til københavnerne. Selvom de fleste ikke vil mærke en direkte forskel, når de tænder radiatorerne, så er denne teknologi og de nye kedler langt bedre for miljøet", fortæller Niels Ravn Pedersen, der er Hofors projektchef på den store ombygning.
Om Lygten Varmecentral
- Lygten Varmecentral er et spidslastværk, der leverer varme til mange københavnske bydele i perioder med spidsbelastning på fjernvarmenettet, så ingen kunder risikerer at stå uden varme. Det kan være på en rigtig kold dag, hvor alle skruer op for varmen, eller hvis et af de store kraftvarmeværker har udfordringer med varmeproduktionen. Det betyder, at værket skal kunne startes hurtigt op, når der er behov for det.
- Det er bydele som Nørrebro, København Nordvest, Bispebjerg, Brønshøj, Østerbro og Indre By, der i perioder modtager varme fra Lygten Varmeværk.
- Ombygningen af værket blev afsluttet primo december 2018.
- Lygten Varmeværk har en virkningsgrad på 102 procent og en effekt på 100 MW.
Kilde: Hofor
Nye kedler kom ned fra himlen
Ombygningen betød, at kernen i den 120 meter høje skorsten på værket skulle skiftes ud, og det krævede en af Danmarks største mobilkraner. Og de nye vandkedler, der erstattede de store 50 år gamle dampkedler, blev løftet ind gennem taget på bygningen. De nye kedler er ti meter i bredden, fem meter i højden og vejer 60 tons hver. Ombygningen har derfor ikke været nogen helt nem opgave, og har krævet både kæmpekraner og ingeniørkunst – og især god planlægning:
"Under hele ombygningen har vi samtidig skulle opretholde forsyningssikkerheden, så vi ikke risikerede at Bispebjerg Hospital eller andre kunder stod uden varme, bare fordi vi byggede om", siger driftschef i Hofor, John Halkjær Christensen. Han forklarer, at Hofor derfor først fjernede to af de eksisterende tre kedler. Først når de nye kedler var på plads, kunne den sidste kedel skiftes.
"Nu er den sidste kedel kommet på plads. Det betyder, at københavnerne nu får stabil og mere klimavenlig varme fra Lygten i perioder med spidsbelastning på fjernvarmenettet, for eksempel på de rigtigt kolde dage", siger John Halkjær Christensen.
I 2021 vil der efter planen ikke længere være damp i det københavnske fjernvarmenet.
- JKK
