Danske klasselokaler er fyldt med kemiske stoffer

Danske skoleelever og deres lærere befinder sig i skoletiden i en ukendt cocktail af kemiske stoffer. I en ny kortlægning af kemien i luften i klasselokalerne blev der fundet over 450 forskellige flygtige organiske forbindelser i luften, de såkaldte VOC’er. Heraf bidrager flere til dårlig luft i lokalerne.
De kemiske stoffer kommer især fra eleverne selv - sved, udånding, parfume, deodorant - og ikke mindst fra håndsprit og fra madpakkespisning i pauserne. Men også selve lokalerne og deres indhold bidrager til kemi i luften. Stofferne har navne som butansyre, toluen og acetaldehyd. 15 procent af de mest hyppigt forekommende stoffer er potentielt sundhedsskadelige.

”Alt tyder på, at vi har en udfordring med indeklimaet i de danske folkeskoler. CO2-niveauerne er høje, og nu har vi også fundet høje koncentrationer af kemiske stoffer i luften”, siger adjunkt Kasper Vita Kristensen, fra Institut for Bio-og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.

En omfattende undersøgelse
Det er første gang, at det så omfattende undersøges, hvor meget og hvilken kemi i luften, børn og unge bliver udsat for i de danske klasselokaler. Både de stoffer, der lugter og giver ubehag og de stoffer, man sjældent bemærker.
Undersøgelsen er gennemført i 76 forskellige klasser på skoler over hele Danmark, samtidig med det store Masseeksperiment om CO2-koncentrationer i klasselokalerne. Bag undersøgelsen står det nationale naturfagscenter Astra og Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet.

Elever målte i fire uger
Eleverne i de 76 medvirkende klasser havde opsat sensorer i lokalerne, der målte den totale mængde af kemikalier i luften hvert tiende minut i fire uger. Resultaterne, der blev sendt til analyse hos forskerne viser, at 96 procent af klasserne oplevede koncentrationer af kemiske stoffer over det anbefalede maksimale niveau, men med stor lokal variation. Halvdelen af klasserne havde koncentrationer over det anbefalede niveau i en time dagligt.
I følge Kasper Vita Kristensen viser kortlægningen, at der er behov for meget mere forskning på området:

”Vi ved endnu forsvindende lidt om den såkaldte cocktaileffekt, det at kemiske stoffer bliver blandet sammen. Vi ved heller ikke meget om, hvordan kemien påvirker trivsel og sundhed særligt blandt børn og unge, der befinder sig i lokalerne, og ofte meget længe ad gangen”, siger han.

Inden anbefalinger
I Danmark findes der endnu ingen anbefalinger for, hvor mange kemiske stoffer, der samlet må være i luften i klasselokalerne. De angivne anbefalinger er derfor hentet fra de tyske sundhedsmyndigheder.

Arbejdstilsynet i Danmark har dog generelle grænseværdier for enkeltstående kemikalier. Den gode nyhed er, at ingen af de potentielt sundhedsskadelige stoffer, der blev fundet i undersøgelsen, overskred Arbejdstilsynets grænseværdier.

”I de undersøgte klasselokaler ser vi ingen akut sundhedsskadelige kemiske stoffer i luften, som overskrider grænseværdierne. Men vi finder rigtig mange forskellige kemiske stoffer og flere i koncentrationer, som vil bidrage negativt til oplevelsen af klasseluften - noget som bekræftes af især lærernes vurdering af luftkvaliteten”, siger han.

Udluftning hjælper
Undersøgelsen viser tydeligt, at ventilation hjælper; Klasser med mekanisk ventilation oplever signifikant lavere niveauer af kemiske stoffer sammenlignet med klasser med manuel udluftning. De klasser, som både har mekanisk ventilation og samtidig lufter ud, oplever de laveste gennemsnitskoncentrationer af kemi i måleperioden.

”Udluftning er altså en rigtig god idé for at fjerne tung og ildelugtende luft. Men det er desværre ikke alle klasser, der lufter tilstrækkeligt ud, og med den aktuelle energikrise, hvor temperaturen i klasserne sænkes, og der måske endda spares på den mekaniske ventilation, kan det problem hurtigt blive mere udbredt”, siger Kasper Vita Kristensen.

”Jeg frygter, at niveauerne vil stige i denne vinter og dermed reducere luftkvaliteten yderligere i mange af landets klasselokaler,” fortsætter han.

Læs også: Dansk Byggeri: Skolernes dårlige indeklima kalder på kommunal prioritering

Luften er tungest af kemi om eftermiddagen, når eleverne har været der længe. Især kemikalier fra eleverne selv og fra madpakker ses i høje koncentrationer på dage uden udluftning. Og stofferne forsvinder ikke nødvendigvis, når eleverne går hjem. Der er et konstant baggrundsniveau af kemiske stoffer fra afgasninger fra lokalet og derudover bidrager også rengøring om aftenen. Meget af kemien bliver uden udluftning hængende helt til næste morgen.

Første spadestik
Hos Realdania, der har finansieret undersøgelsen, og i flere år har arbejdet med at forbedre skolernes indeklima, siger projektchef Anne Gade Iversen, at det første spadestik nu er taget til at blive klogere på, hvilke kemiske stoffer, der skal sættes ind over for i skolerne og hvordan:

”Målinger af CO2-niveauer har længe peget på utilstrækkelig ventilation i mange danske klasselokaler. Med resultaterne fra Masseeksperimentet begynder vi nu at forstå konsekvenserne og forhåbentlig skabe øget fokus på og viden om de mange kemikalier, vi oplever, når vi opholder os indendørs”, siger Anne Gade Iversen.

- PiB