Den nødvendige ventilation
Teknologisk institut deltager i EUs Eco-design-arbejde, som skal sikre ventilation med lavt energiforbrug i alle boliger. Efterinstallation af ventilation koster kassen, så der arbejdes på at finde nye løsninger.
Ventilationsrør og -samlinger skal være helt tætte. Fotoet er fra Teknologisk Instituts energitestcenter..
Der sker rigtig meget for øjeblikket, siger Christian Grønborg Nicolaisen, leder af Energitestcenteret på Teknologisk Institut, og henviser til EUs Ecodesign som skal nedbringe Europas energiforbrug meget betydeligt. Glødepærerne har allerede måttet lade livet i processen, og turen til energirenovering er nu kommet til blandt andet ventilation.
EU Eco-design
Baggrund og intention:
- Energimærkning er et gammelkendt fænomen for køleskabe, frysere og lignende og er primært henvendt til forbrugere.
- Energimærkningen har vist sig yderst effektiv, og på sigt er det derfor intentionen, at alt energiforbrugende udstyr skal have energimærkning og/eller minimumskrav til effektivitet.
Der er et ønske om, at ventilationsaggregater skal kunne A-mærkes. Er det ikke muligt, skal der opnås en aftale om minimumskrav. Der ligger allerede syv rapporter, som danner grundlag for kommende lovgivning, siger Christian Grønborg, som repræsenterer Danmark og Norge i EU/EØS-arbejdet med energieffektiv ventilation.
Og der bliver lyttet til det, vi siger, for Skandinavien er meget langt fremme på området, og vores lovgivning er meget ens, siger han.
De gamle energislugere skal på kur
En ting er gode aggregater og mærkning heraf, men de skal også kunne installeres til en fornuftig pris, og som i mange andre sammenhænge er de eksisterende boliger det store og helt dominerende problem. Her skal man finde en løsning, så man opnår en balanceret ventilation, altså en ventilation med både indblæsning, udsugning og varmegenvinding.
Vi skal have nedbragt de eksisterende boligers energiforbrug, hvis energiramme ligger cirka tre gange så højt som nybyg. Hvordan gør vi det? Det forsøger vi at finde et svar på, siger han og peger på, at ventilation indeholder et enormt potentiale, men samtidig ofte er dyrt at etablere.
I 2009 åbnede Teknologisk Institut sit EnergyFlexHouse, som består af to huse det ene beboet af en testfamilie, det andet til afprøvning af nye indstillinger. Planen var et parallelt EnergyFlexOffice, men den plan måtte opgives. I dag arbejder man på opbygning af en erstatning i en eksisterende bygning. Fotoet viser Christian Grønborg Nicolaisen sammen med testpersonen, som han kalder Gerda. Det rum, som skal bruges af rigtige mennesker står endnu tomt..
Tidligere stod tilhængere af naturlig udluftning henholdsvis mekanisk ventilation stejlt på hvert sit standpunkt, men nu er de ifølge Christian Grønborg blevet enige om, at der er brug for det bedste fra begge verdener. Det vil sige styring af varme, ventilation, solafskærmning og vinduesåbninger.
Og moderne ventilationsanlæg har et ret beskedent energiforbrug, hvis man sammenligner med varmetabet / kuldetabet ved udluftning. I et 150 kvadratmeter parcelhus må el-energiforbruget ifølge Christian Grønborg maksimalt ligge på 45 Watt i timen ved fuld last, og i mange tilfælde bruger det mindre. Samtidig genvinder det cirka 5000 kWh varme per år som uden varmegenvinding ville ryge direkte ud til fuglene .
Brugerne skal inddrages
Inddragelse af brugerne er helt nødvendig. Så styringen skal også visualisere forbruget og prisen på det. Brugeradfærd kan ifølge Christian Grønborg nedbringe energiforbruget med 30 procent.
Brugerne skal have mulighed for at skrue op og ned for både varme og ventilation, men de skal kende prisen på det. Når man skruer op, er det ofte et korttidsvalg, så hvis der automatisk skrues ned igen efter en halv time, vil brugerne typisk ikke skrue op igen, siger han.
Mekanisk ventilation er uundværlig
I dag vil man aldrig nybygge eller energirenovere et hus uden ventilation med varmegenvinding. Naturlig ventilation og hyppig udluftning er alt for dyr i varmetab, så der skal lægges et stort lag ekstra isolering på, hvis energirammen skal overholdes. Og energirenovering af et eksisterende hus uden ventilation giver det samme problem. Bygningerne risikerer at blive angrebet af fugt og skimmelsvamp, som ødelægger både bygningerne og vores helbred, hvis der ikke ventileres korrekt, påpeger han.
Ved energirenovering er det store problem, at det er meget dyrt. Tilbagebetalingstiden ligger ofte over 15 år, og af samme grund er det ikke påbudt.
Her arbejder man for øjeblikket på at finde løsninger, som kan bringe prisen ned på et mere acceptabelt niveau.
Store forskelle
I den sammenhæng arbejdes der med huse fra forskellige perioder. Etageboliger, som er ældre end 1960, sluger langt hovedparten af energien, og de udgør 60 procent af den samlede etageboligmasse.
Mange af dem har udsugning, men ikke indblæsning og varmegenvinding, så kold udeluft suges direkte ind gennem ventiler i vinduer/ ydervægge.
Her kan man vælge individuelle løsninger, men årligt service/ filterskift er en barriere. Vælger man en fælles løsning, står man til gengæld med problemet om, hvem der skal have størst udbytte af den genvundne varme.
For hvad nu hvis fru Jensen holder en temperatur på 25 grader, mens fru Hansen klarer sig med 20 grader. Det er også en grund til, at inddragelse af brugerne er nødvendig, siger Christian Grønborg.
Bekymret for kvaliteten
Endnu et forhold, der skal tages højde for, er kvaliteten, for det kræver ikke autorisation at arbejde med ventilation. Derfor risikerer brugerne at stå med et anlæg, der bruger for meget energi, ikke leverer den rigtige luftmængde eller ikke overholder lovkravene til for eksempel brand og indeklima.
Derfor bør køberen have sin egen rådgiver, og folk der ikke har forstand på ventilation, skal holde sig fra det, understreger han.
