Der skal mere fart på de grønne energiløsninger

Omstillingen til et grønnere Danmark er i gang. Men der er lang vej endnu – og tempoet skal hæves, hvis Danmark skal nå de klimamål, som et flertal i Folketinget er enig om.

Salget af elbiler satte ganske vist rekord i 2024 med en andel på over 50 pct. af nyvognssalget – og alt tyder på, at det fortsætter for forøget styrke i 2025. 

Økonomien er her et afgørende incitament sammen med det voksende udbud. Uden registreringsafgift er elbilen i dag det oplagte valg for rigtig mange, så her er der udsigt til, at målet om 1 mio elbiler nås hurtigere end forudset politiske. Fordi det kan betale sig.

Økonomien er også ganske afgørende, når det gælder opvarmning af boligen. Men her har de grønne løsninger – fjernvarme og varmepumper – bare ikke været så attraktive i de sidste par år. Gasprisen er faldet til et mere humant niveau siden energikrisen og med den også mange husejeres lyst til at skifte gasfyret ud.

”Salget af vandbårne varmepumper er raslet ned siden toppen i 2022. Faldet fortsatte i 2024, men salget begyndte at stige igen i 4. kvartal i fjor. Men det forblev lavt med ca. 10.000 solgte enheder – eller blot en fjerdedel i forhold til 2022.

Men vi forventer at salget vil stige til omkring 20.000 enheder om året på lidt længere sigt. Men det kræver bl.a., om boligejerne er afklaret både om eventuelle muligheder for fjernvarme og om udfasningen af gasfyr i 2035 står til troende,” siger Troels Hartung, der er bæredygtighedschef i TEKNIQ.

”Jeg håber, at branchen rammer 15.000 solgte vandbårne varmepumper i år,” siger han.

Etablering af fjernvarme er i gang landet over, men også her rammer de lavere gaspriser boligejernes lyst til at investere.

”Fjernvarmens største problem er, at selskaberne kun har et skud i bøssen. Hvis tilslutningen ikke er tilstrækkelig i et område – og etablering af fjernvarme derfor bliver forkastet – er det meget svært at vende tilbage. For så har boligejerne investeret i f.eks. en varmepumpe og dermed er incitamentet til fjernvarmetilslutningen væk,” påpeger Troels Hartung.

Og netop økonomien i nye projekter kan være udfordret af højere renter og omkostninger til etablering – ikke mindst i tyndt befolkede landområder, selvom et bredt politisk flertal i Folketinget med en uddeling fra Grøn Fond afsatte 265 mio. kr. i 2024 til Fjernvarmepuljen.

Desuden er den fortsatte usikkerhed om, hvorvidt – og i givet fald hvornår – gassen bliver udfaset også med til at gøre mange med et relativt nyt gasfyr tilbageholdende.

Solceller – direktiv kan blive gamechanger

Mens et skift af varmekilde i boligen i høj grad er drevet af økonomien, ser det ifølge Troels Hartung lidt anderledes ud, når det drejer sig om solceller.

”Vi ser, at mange boligejere etablerer solceller, hvis de i forvejen har varmepumpe og elbil – og dermed går all-in på den grønne dagsorden. Her handler det meget om, at folk gerne vil være selvforsynende – måske mere end økonomien alene,” siger han.

Salget af solcelleanlæg har ifølge Troels Hartungs vurdering ikke været prangende i fjor.

”Der er ingen, der synes, det går helt vild godt med salget, men der bliver da solgt anlæg til private,” siger han.

Mens der ikke er udsigt til yderligere tilskud til privat etablering af solceller til private husstande ud over det genindførte håndværkerfradrag, kan et EU-direktiv fra i fjor ifølge Troels Hartung på sigt blive en gamechanger, når det gælder etablering af solceller på offentlige bygninger og erhvervsbygninger.

Bygninger står i dag for 40 pct. af det samlede energiforbrug og 36 pct. af de energirelaterede udledninger af drivhusgasser i EU. Og i bestræbelserne på at reducere energiforbruget og udledningerne stiller EU i de kommende år en række til energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse og til nybyggeri.

Og ifølge direktivet, der dog endnu ikke er implementeret i dansk lovgivning, skal der fra 2027 etableres solenergi på alle nye offentlige bygninger og erhvervsbygninger med et nytteareal på mere end 250 kvm., hvis det er teknisk og økonomisk muligt.

I de følgende år udvides kravene til også at gælde eksisterende offentlige bygninger og erhvervsbygninger.

Bygningsautomatik – et marked i vækst

Som bekendt er den grønneste energi den, der slet ikke bliver brugt. 

Derfor er intelligent styring af varme, ventilation, aircondition og øvrige energislugere et must i moderne bygninger, hvis de skal leve op til certificeringer som DGNB og dermed få et lavt energiforbrug.

Et krav i Bygningsreglementet om, at der inden udgangen af 2025 skal være etableret sammenhængende bygningsautomatik i eksisterende bygninger (ikke boliger) med et varme/kølebehov på mere end 290 kW, kan være med til at øge efterspørgslen på dette område.

Men kun til en vis grænse. For det skal stadig være ”teknisk gennemførligt og rentabelt” at etablere bygningsautomatikken.