Derfor gik de med i Koble-samarbejdet

I løbet af godt et års tid har ti danske el-installatatører opgivet deres status som selvstændige erhvervsdrivende og i stedet gået med i Koble, der med norske penge i ryggen opkøber danske el-installationsvirksomheder. Men hvorfor opgive at være herre i eget hus? Vi har spurgt to af de deltagende virksomheder.

Henrik Larsen har ingen problemer med nu at være lønmodtager. ”For det er stadig mig, der driver virksomheden,” siger han.. Foto: El-Comp

El-Comp ApS i Vordingborg var blandt de seks elinstallatører, der gik med Koble fra starten den 1. januar 2023. 

For ejeren, Henrik Larsen, skulle flere vigtige emner drøftes med Koble, inden den endelige beslutning kunne træffes.

“Hvordan skulle min butik drives fremadrettet? Det var meget vigtigt for mig at få fastslået, at butikken kunne drives, som jeg hidtil havde gjort det. Det blev der sagt ok til - og det har de også overholdt. Det var en af de vigtigste faktorer for mig, at der ikke skulle laves om på driften,” siger Henrik Larsen.

En anden overvejelse for Henrik Larsen var muligheden for udvikling af medarbejderne. 

“Var der bedre muligheder gennem Koble, fordi vi var flere. Og det synes jeg også, der blev rykket på.”

Og så var der også trygheden ved at blive en del af noget større, fortæller Henrik Larsen.

“Jeg synes, at vi i teknikbranchen ser ind i en udvikling med volume-virksomheder. Og for at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere er det for mig at se nødvendigt at få volumen. Ikke bare økonomisk, men også for at få udviklingsmuligheder. Derfor talte det også for at gå ind i Koble,” siger han.

Endelig er der jo lige det med pengene.

“Nogen tænker måske, at jeg gjorde det for at få en masse penge ud. Men jeg kunne godt selv have tjent de penge, jeg har fået for butikken her. Det er ikke det. Men for medarbejdernes skyld og for udviklingen inden for vores branche, hvor volumen kommer til at spille en stadig større rolle, var det en rigtig beslutning af gå med.

Også fordi, der bliver trukket stadig flere administrative opgaver ned over os. Det er ting, vi godt kan udføre, men som vi ikke har tid til, når vi også skal drive vores virksomhed,” siger Henrik Larsen.

Med salget er de deltagende installatører ikke selvstændige erhvervsdrivende længere. Men de forpligter sig til gengæld til at geninvestere 30-40 pct. af salgsprisen for virksomheden i Koble.

Og det er helt fint, mener Henrik Larsen, der ikke har problemer med at skifte status til at være lønmodtager.

“Jeg mærker jo ikke i dagligdagen, at vi har solgt virksomheden. For det er stadig mig der driver den - og det er stadig mit “barn”, siger han.

“Og så har fået lidt mere ro i maven, fordi vi er blevet flere. Vi har mulighed for at trække på hinanden, hvis der er brug for det. Jeg står ikke med røven i vandskorpen, hvis jeg har et problem. Så har jeg kolleger, der kan hjælpe mig med en opgave, hvis det brænder på. Det har givet lidt tryghed,” siger han.

Koble er ikke etableret for at strømline alle virksomhederne. De arbejder fortsat under deres gamle navn i det lokalområde, de hører til. Men samarbejdet giver muligheder for at samle indkøb og nogle administrative opgaver, som f.eks forsikringsforhold, kursustilrettelæggelse og kvalitetssikring. Det letter arbejdet for de deltagende installatører.

Men salget af forretningen til Koble har også givet nye opgaver.

Således er hverken månedsregnskabet eller budgetlægning noget, der stod øverst på Henrik Larsen to-do-liste tidligere.

“Månedsregnskaber har jeg aldrig lavet tidligere og budgetter - ja, det var vel sådan lidt på tommelfingeren,” siger Henrik Larsen, der købte El-Comp i 2005. 

Dengang var der foruden ham selv blot en enkelt svend ansat. 

I dag beskæftiger virksomheden 23 medarbejdere.

Midtfjor El: Salget til Koble blev grundigt overvejet

Midtfjor El i Løgstør er blandt de seneste el-installationsvirksomhed, der har tilsluttet sig Koble.

Løgstør-virksomheden har eksisteret i mere end 25 år og har i løbet af den tid opkøbt en række mindre installatører. 

Nu har de tre ejere selv ladet sig opkøbe af Koble, som de samtidig er blevet medejere af.

Mads Andersen, der nu er direktør i Midtfjor El peger på tre vigtige grunde til, at ejerne lod sig opkøbe af Koble.

”De vigtigste grunde til at være med er uddannelse og karrieremuligheder for vores medarbejdere.

Koble-samarbejdet betyder også, at vi kan udvikle på vores specialer, fordi vi kan nå ud til en større kundekreds.

Endelig er der selvfølgelig noget optimering i det ved at samle indkøb og løfte administrative opgaver,” siger han.

Men beslutningen om at sælge til Koble blev ikke truffet over en nat.

”Det har selvfølgelig være en længere varende overvejelse, at vi skulle gå fra at være os selv til at være ansatte. Men jeg kan egentlig godt lide Koble´s koncept, der jo betyder, at virksomheden fortsat er en selvstændig virksomhed, som vi driver, som vi hele tiden har gjort.

Det er fortsat os, der bestemmer i det daglige og har ansvaret for driften. Der kommer selvfølgelig nogle krav oppefra om at levere nogle oplysninger til Koble. 

“Men forskellen er egentlig ikke så stor - ud over, at det ikke længere er vores navne, der står på ejerbeviset.”

En anden overvejelse for ejerne af Midtfjor El var omkring det generationsskifte, der lurede fem-ti år ude i fremtiden, når Preben Nielsen ønsker at trække sig tilbage.

“Og det vil nok være lettere at ansætte en ny leder end at finde én, der var parat til at skyde penge i firmaet. Det talte også for at sælge til Koble,” siger Mads Andersen.

Ejerne af Midtfjor El ses her sammen med Kobles COO, Anders Colding. Foto: Koble

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Følger du installationsreglerne for sikringselementer i boligtavler?

Techem Danmark A/S

Sponseret

Spar på ressourcerne - anbefalingen er, sæt forbrugsmåling op hurtigst muligt i projekterne

Relateret indhold

04.07.2025Ecofoss/Green:ID

Sponseret

Elegant spejlbelysning med integreret LED

04.07.2025PHOENIX CONTACT

Sponseret

CCS megawatt ladekabler op til 1.000 kW – High Power Charging genopfundet

04.07.2025PHOENIX CONTACT

Sponseret

CCS inlets med konfektionerede kabelsæt: den installationsparate løsning til elektriske køretøjer

03.07.2025POWER TECHNIC ApS

Sponseret

1700W DC/AC inverter med indbygget UPS funktion

03.07.2025Installator.dk

Ny el-motorvej fra Aarhus til Aabenraa koster 12,5 mia. kr.

03.07.2025Eaton Electric Danmark

Sponseret

Supersygehus sikrer strømforsyning uden klimaskadelig SF6-gas

02.07.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Ny Wiser Home med brugervenlighed i højsædet

01.07.2025Alcadon ApS

Sponseret

VIDSTE DU DET? Alcadon kan også hjælpe installatører med det her

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
DTU
Efteruddannelse
Det personlige lederskab og forandring

Udvid og styrk dine personlige ledelseskompetencer og få udviklet dine samarbejdsevner og evner til at vække tillid hos medarbejdere.

Dato

09.01.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

DTU
Efteruddannelse
Ledelse med Data – AI strategi og lederskab

Hvordan kan data udnyttes til ledelsesmæssig beslutningstagning? Hvad er forretningsværdien ved at bruge data og intelligent analyse som AI, hvad er udfordringerne, og hvordan kan vi løse dem?

Dato

09.01.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

ECIT Consulting A/S
Webinar
Effektiv dokumentation af processer med Page Scripting i Microsoft Business Central

ECIT inviterer dig til et informativt webinar, hvor vi præsenterer den nye Page Scripting funktion i Microsoft Business Central. Lær, hvordan du kan bruge denne funktion til at dokumentere og teste dine forretningsprocesser effektivt, sikre kontinuerlig drift og undgå nedetid ved implementering af nye opdateringer.

Dato

09.07.2025

Tid

09:00

Sted

Online

DTU
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

09.08.2025

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Efteruddannelse
Boliginstallationer og teknisk beregning på kredsløb

Vil du være med til at sikre el til danske boliger? Så få redskaberne til at planlægge, installere og beregne deres el-installationer.

Dato

25.08.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup

ABB A/S
Kursus
Certificeret KNX Basic kursus

Tilmeld dig

Dato

25.08.2025

Tid

08:30

Sted

ABB A/S, Lautrupvang 8, 2750 Ballerup