Efteruddannelse hitter blandt elektrikere, VVS’ere og andre faglærte

Med efteruddannelse tilfører installatører værdi til deres virksomhed. De kan påtage sig nye, spændende opgaver og måske søge helt nye karriereveje. Udbuddet af efteruddannelser har aldrig været større, og det samme gælder mulighederne for at få finansieret undervisningen og løntabet. Samtidig er der en stor erkendelse hos arbejdsgiverne af, at viden er vejen frem, hvis man skal klare sig i konkurrencen. Det fører til en stor søgning hos udbyderne af efteruddannelser.

Stor søgning på uddannelser
Det opleves eksempelvis på Erhvervsakademiet Lillebælt. Her udbydes en række akademiuddannelser for faglærte herunder autorisationer til el og VVS samt uddannelser til energikonsulent, el- og VVS-installation samt automation og drift. Hans Kjær Jørgensen, der er vejleder på erhvervsakademiet, fortæller, at der i øjeblikket er en stor søgning på efteruddannelserne:

”Vi har en overvægt af særligt to typer studerende. Den ene gruppe er dem på cirka 30 år. De har udskudt deres uddannelse og tjener i dag gode penge i deres jobs, og de har derfor vanskeligt ved at skulle tage en uddannelse på SU. Derfor er det oplagt for dem at få deres autorisation som efteruddannelse, mens de passer deres job ved siden af. Den anden gruppe er de lidt ældre. De kommer typisk fra nogle lidt større firmaer, og de kan se, at de skal opdateres, så de kan varetage nye opgaver, der ikke er så fysisk krævende. De kan med en efteruddannelse eksempelvis komme til at beskæftige sig mere med tegning, beregninger og konstruktion og dermed blive længere på arbejdsmarkedet samt tjene flere penge”, siger Hans Kjær Jørgensen.

Læs også: Tekniq: Flere unge bør vælge VVS-energiuddannelsen

Jobgaranti
Og der er rift om de nyuddannede. De, som bliver færdige med akademiuddannelsen, er næsten garanteret et job, hvis de ikke allerede har et:

”Vi kunne faktisk optage dobbelt så mange elektrikere, for vi kan afsætte dem alle. Uanset om de læser til installatør, automationsteknolog eller energiteknolog, så står de simpelt hen forrest i køen blandt dem, som virksomhederne vil have”, fortæller uddannelseschef på Erhvervsakademiet Lillebælt, Hans James McDonald.

Et problem for efteruddannelse er finansiering. Fagforeningerne er meget aktive, men der er forskelle på, hvor meget de forskellige faggrupper kan søge om støtte. Elektrikerne har deres kompetencefonde, mens VVS-installatører må søge midler hos Undervisningsministeriet, hos arbejdsgiver eller i egen lomme.

Store krav til de studerende
Ikke desto mindre er søgninger til efteruddannelserne høj. Hans Kjær Jørgensen mener også, at de studerende er meget motiverede:

”Akademiuddannelserne er hårde. Eleverne er presset både fagligt og tidsmæssigt, og det betyder også, at der er nogle, som falder fra. Vi skal nå at få dem op på det samme faglige niveau som deres uddannede kolleger samtidig med, at de skal passe deres fuldtidsarbejde, og mange har også en familie. Derfor skal de være motiverede”.

Leverandører tilbyder efteruddannelse
En anden tilgang til efteruddannelse har virksomheden Wiese i Ringkøbing. Her arbejder cirka 20 medarbejdere i installationsforretningen.

Deres efteruddannelse sker efter deres personlige interesse, og når leverandørerne tilbyder specifikke kurser.

”Vi tager efteruddannelse alt efter behov. Vores medarbejdere lærer meget ved at arbejde inden for de specielle områder i firmaet, og de kommer på kursus, der hvor de har deres interesser. Det kan eksempelvis være i alarmsystemer. Det vigtige for os er, at kurserne kan bruges i firmaet på den lange bane, og at medarbejderne selv har et ønske om det”, siger Wieses indehaver, Morten Brændgaard.