Ekspert: IBI er langt fra gennembrud

Intelligente bygningsinstallationer i større bygninger fungerer sjældent efter planen. Generelt er der problemer med entreprisegrænserne, der bliver lavet projekteringsfejl, menneskelige fejl, idriftsætningsfejl og dem, der skal styre bygningerne, bliver ikke oplært til at bruge dem korrekt. Seniorkonsulent Søren Østergaard fra Teknologisk Institut, som i en årrække har fulgt udviklingen på området, lægger ikke fingrene imellem, når man spørger ham, hvornår vi vil se et egentligt gennembrud for intelligente bygningsinstallationer i større bygninger.

”Jeg tror, der vil gå ti år, før det er normalen, at det her fungerer optimalt med styringer, hvor alle installationer snakker sammen,” konstaterer Søren Østergaard.

Han ser det især som et problem, at der ofte går kludder i kommunikationen mellem de forskellige faggrupper, som er involveret i byggeriet.

”Vi ser tit, at en faggruppe mener, at deres entreprisegrænse går til et bestemt punkt, som de øvrige involverede parter ikke er enige i, og så er det, at der kommer til at hænge en ledning ud af væggen, som næste led i kæden ikke har lyst at røre ved,” siger Søren Østergaard.

”Et andet problem er, at styringen bliver lavet til allersidst, lige før bygningen bliver taget i brug, så normalt bliver der ikke brugt tid på at få alle elementerne til at køre optimalt sammen. Det resulterer ofte i unødvendigt energispild.”

Samordnet idriftsættelse nødvendigt
Søren Østergaard mener, at det er nødvendigt at gøre mere brug af commissioning under hele bygningsprocessen. Oversat til dansk mener han, at en uafhængig part skal følge bygningsprojektet fra første tanke til femårs-gennemgangen og sørge for, at der sker en samordnet idriftsættelse hvor de forskellige installationer bliver afprøvet, mens alle entreprenører er til stede.

”Det er ganske enkelt nødvendigt i dag, hvor så mange installationer er afhængige af hinanden,” fastslår Søren Østergaard og fortsætter:

”Jeg ved godt det er en dyr løsning, men det er altså billigere i længden for bygherren, der eller risikerer at skulle gå og justere på bygningen de første fem år.”

Almindelige huse tættere på gennembrud
I forhold til at få intelligente bygningsinstallationer til at fungere optimalt og blive mere udbredte i almindelige familiehuse, mener Søren Østergaard, at det går noget bedre.

”Vi har sagt i nogle år, at det endelige gennembrud vil komme lige om lidt, men det lader stadig vente på sig – så måske snakker vi en to-tre år nu,” siger han med et smil.

Han mener, at de strammere og strammere krav i bygningsreglementet vil gøre, at indsatsen på området vil blive optimeret yderligere i den kommende tid.

”Indtil videre har man kunne klare kravene ved at optimere enkelte dele hver for sig. Vi har kunnet lave bedre vinduer, vi har kunnet lave bedre vægge, bedre gasfyr, bedre ventilationsanlæg osv. Og det er gået – og det går såmænd nok også her til den næste revision af bygningsreglementet, men derefter går den ikke længere. Det vil uden tvivl blive nødvendigt, at få alle styringerne til arbejde sammen,” vurderer Søren Østergaard

Men ifølge Søren Østergaard er det stadig et problem, at de mange protokoller på markedet – Z-wawe, Zigbee, KNX, IO-Home Control osv. – ikke fungerer ordentligt sammen i praksis, og alle kæmper om det samme marked.

”Hver fabrikant støtter sine egne protokoller, og man kan sige, at for en varmepumpefabrikant eller en ventilationsfabrikant er det da udmærket, at forbrugerne kan styre anlægget og aflæse forskellig ting på et lille display – men det kunne jo være rart, hvis de andre systemer i huset også fik de informationer.”

Svært for installatørerne
Han forstår godt, at nogle installatører har svært ved at vurdere, hvilke standarder de skal uddanne sig indenfor.

”Nogle bliver autoriserede IHC-installatører, og andre kaster sig over øvrige styresystemer, og det er jo positivt. Men problemet med de her styresystemer er, at det som regel kun er delområder, de kan styre – selvom de påstår, at de kan styre det hele. Delområderne udspringer normalt af virksomhedernes kerneområder. LK’s - nu Schneider Electric’s - udgangspunkt var for eksempel kontakterne – og deres system fungerer så fint til at tænde og slukke for el ved hjælp af bevægelsessensorer og lysfølere, men de kommer altså ikke hele vejen rundt. For eksempel ventilationsanlægget skal man nok ikke regne med, at IHC kommer til at styre.” siger Søren Østergaard.

Fælles platform-løsningen
Løsningen på problemet med de mange standarder er ifølge Søren Østergaard, at lave en fælles platform med en overordnet effektiv styring, der kan oversætte det sprog som alle husets mange intelligente komponenter taler, ligegyldigt hvilken protokol de benytter.

”Det kræver, at de forskellige spillere på markedet indser, at det er smartest for alle parter, at deres produkter let kan snakke sammen. I stedet for at man holder på hver sin lille kage og i virkeligheden ikke kan levere det, forbrugerne gerne vil have. Man skal holde op med at slå hinanden i hovedet med, om det skal være Z-wawe, Zigbee eller KNX, og så i stedet se det store perspektiv og sige, nu laver vi noget open source, hvor de forskellige spillere på markedet stadig bruger deres egen protokol, som så bliver oversat til et fælles sprog, så det er simpelt at styre de forskellige enheder.”

”Med en sådan platform ville det være nemt for ventilationsproducenter som Nilan og Genveks, at blive en del af det samlede styring – uden at de skal til at interessere sig videre for home automation – de kunne nøjes med at lave en driver, der passer til systemet,” pointerer Søren Østergaard.

Han er godt klar over, at det ikke kan betale sig for en privat virksomhed, at satse på arbejdet med at lave en fælles platform. Derfor forsøger en gruppe bestående af Teknologisk Institut, Aalborg Universitet og nogle private virksomheder, i øjeblikket at skaffe offentlige midler til projektet.