Elcor samlede 1.100 medarbejdere med ny arbejdstøjsløsning

Da medarbejderne mødte ind på arbejde efter lanceringen af Elcors nye brandlancering i september 2024, ventede der mere end blot et nyt navn på bygningerne. På tværs af koncernens lokationer skulle medarbejderne også have nyt arbejdstøj, med samme logo og samme visuelle identitet.

Ulla Damhøj. Foto: Solar

Bag kulissen lå adskillige måneders planlægning, koordinering og tæt samarbejde mellem Elcor, Solar og Mascot. Mere end 1.100 medarbejdere fordelt på Danmark, Norge, Sverige, Polen og Litauen fik tilbudt nyt arbejdstøj gennem én fælles løsning.

Resultatet blev en digital arbejdsbeklædningsløsning baseret på Mascot Smart Store, som i dag håndterer bestilling, administration og levering af arbejdstøj på tværs af hele koncernen.

Rebranding skabte behovet for en fælles løsning

For Nordens største eltavleproducent Elcor blev projektet langt mere end blot et skift til nyt arbejdstøj. Det blev en vigtig del af processen med at samle flere virksomheder under én ny fælles identitet.

”Vi skulle skabe et fællesskab på tværs af organisationen. Da jeg mødte ind den første mandag efter lanceringen og kunne se medarbejderne gå rundt i deres nye Elcor-arbejdstøj, kunne jeg simpelthen ikke lade være med at smile. Det var første synlige tegn på vores fælles navn og brand, og at vi var blevet en del af en koncern”, siger Ulla Damhøj, som er HR Coordinator hos Elcor.

Foto: Solar

Elcor blev etableret som fælles brand efter en omfattende sammenlægning af flere virksomheder med stærke lokale identiteter og mange års historie bag sig. For virksomhederne Eegholm, AUTOMATIC SYD og tic elkas, som var velkendte navne på det danske marked, blev rebrandingen derfor en stor forandring både internt og eksternt. På lanceringstidspunket var norske Elcor og svenske EA Elautomation også en del af koncernen.

Samtidig blev det hurtigt tydeligt, at arbejdstøjet spillede en vigtig rolle i processen. Alle medarbejdere skulle fremstå som en del af samme koncern, uanset om de arbejdede i Sønderborg, Randers, Norge Sverige, Polen eller Litauen. Derfor begyndte Elcor at undersøge mulighederne for en løsning, der kunne understøtte både den nye identitet og virksomhedens internationale struktur.

”Vi havde tidligere været i dialog med Solar omkring Mascot Smartstore. Kompleksiteten i at sikre et fælles brand på tværs af flere lande, fik os derfor til at vælge Mascot Smartstore-løsningen, der netop kunne understøtte vores behov og ønsker”, forklarer Ulla Damhøj.

Det var afgørende, at løsningen fungerede på tværs af landegrænser og samtidig gav medarbejderne en enkel og god brugeroplevelse.

Når vi tidligere modtog en fælles tøjbestilling, skulle det sorteres og fordeles internt. Nu kommer tøjet direkte til den medarbejder, der har bestilt det. Det sparer os for rigtig meget håndtering og frigiver tid til andre opgaver

Ulla Damhøj, HR Coordinator hos Elcor

Medarbejderne blev gjort til medspillere

At skifte arbejdstøj kan virke som en praktisk detalje. Men for Elcor handlede det også om vaner, komfort og medarbejderoplevelse. Derfor blev tillidsrepræsentanter og lokale nøglepersoner involveret tidligt i processen.

Sammen med Solar og Mascot deltog de i udvælgelsen af arbejdstøj, materialer og modeller. Målet var at sikre, at sortimentet passede til de forskellige funktioner og arbejdsopgaver i koncernen.

”Vi vidste fra starten, at vi havde brug for nogle positive ambassadører på de enkelte lokationer. Samtidig er det medarbejderne, der ved bedst, hvilke krav de har til deres arbejdstøj. Derfor var deres input helt afgørende for os”, uddyber Ulla Damhøj.

Også ifølge Peter Bøgevald Larsen, som er Sales Manager, Group KAM OEM hos Solar, spillede de lokale ambassadører en vigtig rolle i implementeringen:

”Det fungerede rigtig godt, at Elcors tillidsrepræsentanter blev ambassadører for det nye arbejdstøj. Samtidig fik Elcor uddannet lokale administratorer på hver lokation, som kunne hjælpe medarbejderne, hvis de havde spørgsmål til arbejdstøjet, størrelser, materialer og lign., og det skabte tryghed ved den nye løsning. I denne proces spillede Solar Workwears specialister en vigtig rolle. De bidrog både med rådgivning omkring sortimentet og med at klæde ambassadørerne og administratorerne godt på til opgaven. Det var afgørende for, at vi kunne sikre en positiv implementering på tværs af alle lande og lokationer,” fortæller Peter Bøgevald Larsen.

I dag bestiller medarbejderne selv deres arbejdstøj via Mascot Smart Store. Løsningen er bygget op omkring et pointsystem, hvor medarbejderne får tildelt point, som kan bruges til bestilling af nyt arbejdstøj efter behov. Nye medarbejdere modtager en startpakke, mens efterfølgende bestillinger sker løbende via platformen. For Elcor har det skabt både større fleksibilitet og bedre ressourceudnyttelse.

Foto: Solar

Direkte levering sparer tid

En anden væsentlig fordel er den logistiske håndtering. Når en ordre er godkendt af en lokal administrator, sendes arbejdstøjet direkte til den enkelte medarbejder. Det eliminerer en række processer, som tidligere krævede administration.

”Når vi tidligere modtog en fælles tøjbestilling, skulle det sorteres og fordeles internt. Nu kommer tøjet direkte til den medarbejder, der har bestilt det. Det sparer os for rigtig meget håndtering og frigiver tid til andre opgaver”, forklarer Ulla Damhøj.

Peter Bøgevald Larsen peger desuden på, at den digitale proces har været afgørende for at kunne håndtere en organisation af Elcors størrelse:

”Alt kører digitalt, og det fungerer effektivt. Samtidig kræver det naturligvis også en tæt support og sparring at implementere en løsning til en virksomhed med 1.100 medarbejdere fordelt på flere lande.

Foto: Solar

Bæredygtighed er blevet en del af beslutningen

For Elcor spiller bæredygtighed en stadig større rolle i de daglige beslutninger, og det gælder også arbejdstøj.

”Hvis vi bestiller mere arbejdstøj, end vi har behov for, så påvirker det også vores klimaregnskab. Derfor er det vigtigt for os at have kontrol over forbruget og sikre, at vi ikke køber mere, end der er behov for”, siger Ulla Damhøj.

Ifølge Peter Bøgevald Larsen understøtter Mascot Smart Store netop Elcors grønne profil gennem Mascots miljødokumentation og indsigt i produkternes miljøaftryk.

”Det er et område, der fylder mere og mere hos vores kunder, og som derfor også får større betydning fremadrettet”, uddyber Peter Bøgevald Larsen.

For Elcor er konklusionen klar. Det, der begyndte som et projekt med nyt arbejdstøj, udviklede sig til et vigtigt værktøj i arbejdet med at samle koncernen.

”Vi har fået en løsning, der fungerer på tværs af lande, sprog og lokationer. Medarbejderne er glade for den, og vi har fået en langt mere effektiv håndtering af arbejdstøjet. Det har været en stor opgave, men det har været det hele værd”, konkluderer Ulla Damhøj.

Foto: Solar

SmartStore – den digitale tøjbutik

Køber du arbejdstøj med logo via Solar, kan dine medarbejdere lave deres bestillinger i MASCOTs digitale butik, SmartStore. Her får dine medarbejdere 24/7-adgang til et sortiment bestemt af dig. Tøjet bestilles med få klik og sendes i individuelle pakker til den enkelte medarbejder. 

Læs mere her

Mere fra...

23.09.2026Solar Danmark

Sponseret

Elcor samlede 1.100 medarbejdere med ny arbejdstøjsløsning

20.05.2026Solar Danmark

Sponseret

Gå ikke glip af Blue Install Network & Lærlingedag 2026

04.05.2026Solar Danmark

Sponseret

Helvar & Solar indgår strategisk partnerskab

01.05.2026Solar Danmark

Sponseret

Strategisk samarbejde med SoftControl

24.03.2026Solar Danmark

Sponseret

Stå skarpt

18.03.2026Solar Danmark

Sponseret

Nyt samarbejde mellem Solar og Kemp & Lauritzen A/S: Tilgængelighed og tillid er nøgleord