Elever fravælger stadig erhvervsuddannelserne

Erhvervsuddannelserne har tiltrukket over 9.000 færre elever i 2022 sammenlignet med året før. Det er med længder det største fald, der nogensinde er registreret. Et af de områder, der oplever særlig stor tilbagegang, er detailhandelsuddannelserne. Her har man fra 2021 – 2022 mistet over 20 procent i tilgang af nye elever. Det er fem procent højere end tilbagegangen på landsplan.

”Alle alarmer blinker hos os. Vi så gerne, at der blev færdiguddannet dobbelt så mange. Kampen om talenterne er benhård. Vi har brug for 70-80 elever hvert år. I 2022 lykkedes det os at finde egnede kandidater til lige godt 50 af vores ledige elevstillinger. Med det fortsatte fald i optaget af elever på erhvervsuddannelserne og faldet i antallet af færdiguddannede bliver den opgave kun sværere fremover”, siger Liselotte Christensen, HR og kommunikationschef for XL-BYG.

Hos Danske Byggecentre, der er byggevarecentrenes brancheforening, efterlyser Palle Thomsen, administrerende direktør, indsatser der skaber en effekt:

”Der har allerede være to store reformer af erhvervsuddannelserne, og vi har begge gange fået et større optag stillet i udsigt. Nu står vi igen med det stik modsatte resultat. Pengene er bedre brugt på, at man fra politisk side skaber tættere samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelses- og vejledningsinstitutionerne. Vi har en god kontakt til de unge og ved, hvad de efterspørger for at kunne se sig selv beskæftiget indenfor vores branche, og det samme gør man på andre erhvervsområder”.

Rådvilde unge
XL-BYG har over de seneste år styrket deres rekrutteringsindsats markant og forventer at skulle skrue yderlig op i de kommende år. En af de grupper, kæden har sat ind over for, er de unge, der ikke studerer videre efter en gymnasial uddannelse. På ti år er den gruppe vokset med 72 procent, og i dag er der godt og vel 90.000 unge, der ikke har påbegyndt en uddannelse op til tre år efter, de har afsluttet deres gymnasiale uddannelse. For ti år siden var der godt 52.000 unge i samme gruppe.

”Det er dygtige unge mennesker, som vi har stor glæde af, når de starter elevplads hos os. Men det er slående, hvor rådvilde mange af dem er omkring deres fremtid, når vi taler med dem til rekrutteringsmesser og ansættelsessamtaler. Som samfund mangler vi i allerhøjeste grad tidligt i livet at vise de unge mennesker, der ikke kan se sig selv på universitet eller mellemlange uddannelser, at de med en erhvervsuddannelse i bagagen kan finde et spændende jobfællesskab og skabe en god karriere og udvikle sig som menneske i detail- og engroshandlen”, siger Liselotte Christensen fra XL-BYG.

Læs også: Studenternes vanskelige vej til erhvervsuddannelser

Peter Møller Hansen startede i sommeren 2021 som trælasttrainee hos XL-BYG Brejnholt Aarhus. Tre år forinden havde han afsluttet sin HHX-uddannelse fra Mercantec i Viborg. Dengang var han kun sikker på, at han ikke skulle på universitet, men efter et par år med ufaglært arbejde i træindustrien fik han øjnene op for, at han kunne blive trælastsælger.

”Jeg er meget glad for det, jeg laver i dag. Man får ansvar, store frihedsgrader og mulighed for at hjælpe andre mennesker med sin viden. Men det var slet ikke det fokus, der lå i vejledningen om erhvervsuddannelserne i folkeskolen og på HHX”, siger han og uddyber:

”Det meste handlede om, hvad jeg kunne læse videre til. Og så var der også et stort fokus på løn og karriere – især blandt os unge. Vejledningen bør lægge mere vægt på menneskelige og sociale værdier, og for eksempel tage udgangspunkt i, hvad der gør dig glad i dit arbejde. Og så skal der skrues op for virksomhedsbesøg og praktikker. Man skal ud at se, hvad man laver i virksomhederne og få konkret erfaring”.

Sæt fokus fra de små klassetrin
De nedslående tal for erhvervsuddannelserne er heller ikke gået ubemærket hen hos Andreas Rasch Christensen, forskningschef ved Via University College og ekspert i uddannelse af børn og unge. Han mener, fokus skal flyttes fra optagelsestallene og over på det faktum, at skolen vægter akademiske kompetencer hos børn og unge højere end praktiske fag og praktiske færdigheder. 

”Nu må det stoppe med hurtige løsninger og symptombehandlinger, der fokuserer på erhvervsuddannelsernes lave optag og gennemførselsprocenter. Den logik har spillet fallit, og det er man nødt til at forholde sig til på Christiansborg. Vi står med et kulturelt problem, der stikker dybere. Vi er nødt til at se på den rolle, vi tildeler praktiske og erhvervsrettede færdigheder i skolen. For eksempel bør skole-hjem-samtaler også handle om, hvordan vores børn bliver bedre med deres hænder og opnår større forståelse for sammenhængen mellem teorien, og det eleverne gør i praksis”, siger han og tilføjer:

”Det er for let at give vejledningen skylden alene, men det er klart, en mere relevant vejledning vil give en positiv effekt. Unge orienterer sig for eksempel slet ikke så meget mod, hvad man kan blive og læse videre til, som de bliver fyldt med information om i dag. Det er andre værdier orienteret mod det fællesskab, de bliver en del af, der tæller. Og det har især de gymnasiale uddannelser været gode til at opfange”.

- PiB