Energieffektive bygninger vil gavne både klimaet og pengepungen
En ny rapport fra Klimarådet slår fast, at Danmarks offentlige bygninger med få virkemidler kan blive langt mere energieffektive – og med fortjeneste. Der er milliarder at hente, anslår Dansk Byggeri.
Klimarådets anbefalinger, der skal udmunde i mere klimavenlige offentlige bygninger, burde være nemme at gå til for regeringen. Foto: Jesper Blæsild/Dansk Byggeri.
Skrappere krav, bedre kontrol og en mere fordelagtig finansiering. Det er nøgleordene i Klimarådets anbefalinger, som skal få staten, regionerne og kommunerne til at gøre de offentlige bygninger mere klimavenlige.
Læs også: Brancheorganisation: Klimarådet vælger samme grønne tone som erhvervslivet
”Det er meget positivt, at Klimarådet peger på så mange virkemidler til at gøre vores bygninger mere energieffektive. De fleste er lige til at gå til, og vi håber, at de bliver en del af den kommende klimahandlingsplan, som regeringen skal forhandle med det øvrige folketing”, siger direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.
Klimarådet foreslår blandt andet, at der indføres krav til energieffektiviseringer i statslige, regionale og kommunale bygninger, at kommunerne får dispensation for det anlægsloft, der i dag blokerer for mange klimainvesteringer, at mulighederne for finansiering bliver bedre, og at kontrollen af, om energikravene i bygningsreglementet bliver overholdt, skærpes.
”I Dansk Byggeri støtter vi samtlige initiativer. Det har stor effekt, hvis vi kan få det offentlige til at gå forrest. Men Klimarådet overser desværre de store fordele, der ligger i at få de private parcel- og rækkehuse med, ikke mindst ved at udfase opvarmning med oliefyr og naturgas. Det savner vi i rapporten”, siger Michael H. Nielsen.
Boligejerne skal i gang
Dansk Byggeri har netop fremlagt en analyse, der viser, at den private husejer kan spare klimaet for knap en million ton CO2 hvert år, hvis enfamiliehusenes energimærker bliver forbedret med bare et enkelt trin. Det svarer til ca. 3,5 procent af den reduktion af klimagasser, som Danmark mangler for at nå sit mål i 2030.
”Vi skal bare have boligejerne til at komme i gang. Men det kræver, at de får nogle økonomiske incitamenter til at energirenovere, og at politikerne tør at stille krav til boligejerne. Men kan for eksempel kræve, at boliger i dårlig stand skal renoveres til et bedre energimærke frem mod 2030. Det vil ikke bare være god klimapolitik men også godt for økonomien og velfærden, fordi et bedre indeklima øger livskvaliteten markant”, siger Michael H. Nielsen.
Dansk Byggeri frygter, at regeringen vil overse de åbenlyse fordele, der er ved at energieffektivisere, og at det vil komme til at koste samfundet dyrt. Hvis forbruget af energi falder markant i vores boliger og bygninger, vil man kunne spare milliarder af kroner på udbygningen af den dyre vedvarende energi, understreger Michael H. Nielsen:
Læs også: SF og Dansk Byggeri vil afsætte 200 mio. til at forbedre skolernes indeklima
”Den billigste energi er den, vi ikke bruger. Og Klimarådet peger selv på, at vi med energieffektiviseringer på 30 procent i bygninger og industrien frem mod 2030 kan spare 14 milliarder kroner. En besparelse, der vil stige til 120-160 milliarder frem mod 2050”.
- SMF
