Energiforbrug i københavnske lejligheder overvåges

Nye digitale sladrehanke skal forbygge unødigt overforbrug af el, varme, vand og gas i københavnske lejeboliger. Brunata underskriver nu tiårig energistyringsaftale med fsb, som omfatter fjernaflæste hovedmålere, alarmer og et nyt energistyringssystem. Løsningen skal hjælpe med overvågningen af energiforbruget i fsb’s 90 afdelinger og 13.000 almene boliger i hovedstaden.

fsb har indgået en tiårig energistyringsaftale, som omfatter fjernaflæste hovedmålere, alarmer og et nyt energistyringssystem. Løsningen skal hjælpe med overvågningen af energiforbruget i fsb’s 90 afdelinger og 13.000 almene boliger i hovedstaden. Foto: Arkivfoto..

fsb, som er Københavns største almene boligorganisation, vil i 2023 have endnu mere styr på energiforbrug, Co2 og udgifterne for lejerne. En nødvendig fornyelse af fsb’s energistyringssystem til MinEnergi2 fra EnergiData er derfor brugt som anledning til samtidig at styrke muligheden for fjernaflæsning af målere såvel som alarmer ved unødvendigt overforbrug.

Efter et EU-udbud i efteråret baseret på økonomisk mest fordelagtige tilbud blev Brunata valgt som hovedleverandør på opgaven. Fornyelsen - eller migreringen af energistyringssystemet – sker allerede her i starten af 2023. Efterfølgende bliver 700 hovedmålere og et lignende antal bimålere udskiftet med fjernaflæste målere. Brunata skal samtidig de næste ti år stå for vedligehold og datafangst. Det er den hidtil største energistyringsaftale, som Brunata har vundet i Danmark.

”Vi er alle stolte og glade for aftalen med fsb og er nu fokuserede på at gøre implementeringen så gnidningsfri som muligt. Udover tidsbesparelserne ved elimineringen af manuelle aflæsninger er jeg overbevist om, at fsb også vil hente store energifordele. Vi har allerede leveret lignende løsninger til mindre boligorganisationer, som helt lavpraktisk har identificeret og reduceret udgifter til vandskader, løbende toiletter samt andre energirøvere”, siger Jesper Kristoffersen, CEO i Brunata A/S.

Læs også: Sensorer og IoT skal hjælpe beboere til adfærd med mere fokus på energi og ansvarlighed

De indbyggede alarmer i systemet kan sammenlignes med en slags automatiske grænseværdier, som sladrer hvis nogle afvigelser tyder på et unødvendigt overforbrug af el, vand og varme. De fjernaflæste målere leverer nu data i realtid. Det betyder, at reaktionstiden på eksempelvis defekter bliver langt hurtigere sammenlignet med en manuel aflæsning, hvilket sparer penge for boligorganisationen og lejerne.

De primære brugere af den nye løsning bliver blandt andet brugt energikonsulenterne hos fsb, som fører tilsyn med energiforbruget i hele boligorganisationen. Arbejdet er tæt knyttet til fsb’s mål om en grønnere og mere bæredygtig profil.

Fakta om løsningen:
• Energistyringssystemet MinEnergi2 fra EnergiData
• Migrering og opsætning af det nye system
• Udskiftning af 700 ældre målere med moderne fjernaflæst målere
• Løbende fjernaflæsning af alle hovedmålere i fsb
• Datafangst og løbende service

- PiB

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Vølund på Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2026

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle