Energiforbruget steg sidste år

Energiforbruget steg i 2021 efter nedlukningen i 2020 på grund af Covid-19-pandemien uden at komme op på samme niveau som i 2019. Som konsekvens af et højere forbrug af fossile brændsler sidste år steg også CO2-emissioner fra energiforbruget. Det fremgår af den foreløbige energistatistik for 2021, som Energistyrelsen udgiver i dag.

Som konsekvens af den øgede aktivitet i samfundet med afledt øget forbrug af fossile brændsler, steg de faktiske CO2-emissioner fra energiforbruget med 1,5 procentpoint i 2021. Foto: Arkivfoto.

Det faktiske energiforbrug steg sidste år med 4,8 procentpoint båret af en stor stigning i kulforbruget på 39,0 procentpoint og en stigning i vedvarende energi på 13,8 procentpoint. I modsat retning trak forbruget af olieprodukter og naturgas, der faldt henholdsvis 4,3 procentpoint og 1,1 procentpoint.

Faldet i naturgas skyldes blandt andet en stigning i forbruget af bionaturgas, der fortrænger naturgassen. En del af stigningen i energiforbruget kan tilskrives, at samfundet begyndte at åbne op igen efter nedlukningen i 2020. Samtidig var det køligere sidste år end i 2020, så energiforbruget til varme var højere.

Den store stigning i kulforbruget kan blandt andet tilskrives, at der var en større produktion af el på de danske kraftværker forårsaget af en kombination af, at nettoimporten af elektricitet faldt fra 25 PJ til 18 PJ og vindmøllerne producerede mindre strøm i 2021.

LÆS OGSÅ: Brødrene Dahls nye Aarhus-butik er et svendestykke i bæredygtighed

Danmark producerede sidste år 55 pct. af den energi vi selv forbrugte, mens resten blev importeret. Den indenlandske produktion af energi var stort set uændret fra 2020 til 2021, idet faldet i produktion i Nordsøen af olie og naturgas blev udlignet af en øget produktion af vedvarende energi. Især produktionen af biogas steg, ligesom den varme, der produceres af de mange varmepumper, der blev installeret i 2021, også tæller med i stigningen af vedvarende energi, der er produceret i Danmark.

Stigning i CO2-udledning fra energiforbrug

Som konsekvens af den øgede aktivitet i samfundet med afledt øget forbrug af fossile brændsler, steg de faktiske CO2-emissioner fra energiforbruget med 1,5 procentpoint i 2021. Når emissionerne fra energiforbrug korrigeres for klima og brændselsforbrug knyttet til nettoelimport, ses et fald på 1,6 procentpoint.

CO2-udledningen fra vores forbrug af energi udgør kun en delmængde af Danmarks samlede drivhusgasudledning. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi vil i 2023 offentliggøre en endelig opgørelse over Danmarks samlede udledning af drivhusgasser for 2021, der også omfatter øvrige udledninger, eksempelvis landbrugets udledning af metan og lattergas, industrielle processer, med flere.

-AKJ

KUDSK Service

Sponseret

Kudsk Service sikrer drift under renovering på hotel og konferencecenter

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

02.03.2026Carlog System

Sponseret

CO₂-dokumentation fra firmakørsel gjort enkel

24.02.2026BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

Sponseret

Ny opgraderede serie af klasse A pyranometer

19.02.2026BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

Sponseret

Skal du bruge en motor-diagnose på max 5 minutter?

16.02.2026Schneider Electric A/S

Sponseret

Industrien kører med digitale tvillinger – bare ikke i Danmark

13.02.2026RN Solutions ApS

Sponseret

Plug ’N Play-lys til vaskeplads i hårdt miljø hos PROTRUCK

11.02.2026Schneider Electric A/S

Sponseret

WORKSHOP: Bliv en mester i SCADA IGSS ved vores grundlæggende konfigurationskursus

05.02.2026Installator.dk

Nordeuropas største batteripark etableret på rekordtid

05.02.2026Brødrene A & O Johansen A/S

Sponseret

Varmepuljen åbner - Vi har dit overblik

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle