Erhvervsskolerne udsultes mener SMVdanmark
Et hullet system, der ikke i tilstrækkelig grad kompenserer for stigende priser og lønninger, har betydet, at næsten alle erhvervsskoler har mistet, hvad der svarer til cirka 1,5 milliarder kroner siden 2015. SOSU-uddannelserne er gået fri, fordi politikerne har valgt at prioritere dem. Det er stærkt problematisk, at uddannelser som for eksempel tømrer, murer og svejser udsultes økonomisk i en tid, hvor alle skriger på flere faglærte. Det mener SMVdanmark, der efterlyser et økonomisk løft til erhvervsuddannelserne.
Det er stærkt problematisk, at uddannelser som for eksempel tømrer, murer og svejser udsultes økonomisk i en tid, hvor alle skriger på flere faglærte. Det mener SMVdanmark, der efterlyser et økonomisk løft til erhvervsuddannelserne.Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark, er bekymret for, hvad det betyder for mulighederne for at uddanne flere, dygtige faglærte. Foto: SMVdanmark..
Priserne på materialer, papir, kuglepenne, lønninger og alt muligt andet, der skal til for at drive en skole, stiger. Men det tilskud per elev, som erhvervsskolerne har modtaget hvert år siden 2015, kan ikke følge med prisstigningerne. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark, er bekymret for, hvad det betyder for mulighederne for at uddanne flere, dygtige faglærte.
”Vi står over for en massiv mangel på faglærte i fremtiden. De næste ti år forsvinder der 80.000 faglærte, uden at nogen erstatter dem, så vi er stærkt afhængige af, at vi uddanner mange flere. Men når man mister mellem 7 og 9 procent af budgettet, og derfor skal finde besparelser, så vil det næsten med sikkerhed gå ud over kvaliteten af uddannelserne. Eleverne får måske ikke de rigtige materialer, eller maskinen, der er gået i stykker, bliver ikke repareret hurtigt nok. Det gør det mindre lærerigt og sjovt at uddanne sig til for eksempel tømrer eller elektriker, og så får vi ikke flere til at søge erhvervsskolerne. Det er dybt problematisk”, siger han.
For hver gang priser og lønninger er steget 100 kroner siden 2015, har langt de fleste skoler kun modtaget 91-93 kroner i kompensation. Så reelt er der år for år blevet færre penge at drive erhvervsskole for. Det er sket for 108 ud af 111 erhvervsuddannelser.
”Samtidigt med at alle er enige om, at vi har stærkt brug for flere håndværkere til den grønne omstilling og energieffektivisering, så udsulter man erhvervsuddannelserne. Det er helt uforståeligt, og politikerne svigter, når de reelt skærer erhvervsskolernes budgetter år for år", siger Thomas Gress.
SMVdanmark opfordrer til, at der indkaldes til politiske forhandlinger om erhvervsuddannelserne.
“Vi mener, at der skal tilføres 2,5 milliarder kroner til det her område. 1,5 milliarder kroner til at lukke det hul, som der er opstået gennem flere år, og 1 milliard kroner til et kvalitetsløft. Og det kan kun gå for langsomt”, siger Thomas Gress.
Læs også: Tre parter vil løfte erhvervspraktikken i folkeskolen
Han mener, at politikerne tydeligvis godt kan, hvis de vil, for SOSU-uddannelserne har, som de eneste, fået ekstra penge i form af et økonomisk løft på 6,4 procent af taxametertilskuddet.
“Det skyldes, at politikerne har prioriteret de uddannelser, formentligt også for at se godt ud i pressen og over for vælgerne, når der har været historier om svigt og manglende pleje på plejehjem og i hjemmeplejen”, siger Thomas Gress.
- PiB
