EY vil aflaste Danmarks elnet
EY tilbyder at stå standby for at balancere el-nettet med 571 MWh om året. I det danske hovedsæde på Frederiksberg skruer revisions- og konsulentvirksomheden ned for fire ventilationsanlæg og to komfortkøleanlæg, når elnettet er særligt belastet. Det svarer til, at Danmark i en krisesituation vil kunne undgå at tvangsafbryde strømmen til 600 husstande.
EY tilbyder at stå standby for at balancere el-nettet med 571 MWh om året. I det danske hovedsæde på Frederiksberg skruer revisions- og konsulentvirksomheden ned for fire ventilationsanlæg og to komfortkøleanlæg, når elnettet er særligt belastet. Det svarer til, at Danmark i en krisesituation vil kunne undgå at tvangsafbryde strømmen til 600 husstande. Foto: 123rf.com..
”Vi tester, hvor meget strøm vi i EY kan tilbyde markedet i perioder med spidsbelastning via Flex Platformen. Vi forventer, at vi kan skrue ned i et stykke tid, uden at det er til gene for medarbejdere og gæster i hovedsædet. Med vores bidrag kan vi sikre, at selv om vinden ikke blæser, vil strømmen alligevel nå ud til dem, der har mest brug for den”, udtaler Claus Frigård Christensen, nordisk Head of Workplace Experience hos EY.
I en mulig situation med mangel på strøm i Danmark vil den strøm, EY kan lade være med at bruge, altså betyde, at mange husstande kan undgå at gå i sort.
Første test dækker hovedsædet i København og ni elbil-ladestandere. Dernæst vil EY overveje også at se på muligheden for at indføre forbrugsfleksibilitet fra hovedkontorerne i Stockholm, Helsinki og Oslo. En væsentlig motivationsfaktor for EY er, at virksomheden - udover at aflaste el-nettet – også reducerer CO2-udledningen.
”Vi forventer, at vi kan reducere vores CO2-udledning med henved 23 tons CO2 – for én kontorbygning. Det svarer rundt regnet til 11 personbilers årlige CO2-udledning. Dertil kommer, at vi sænker energiforbruget og derigennem sparer penge. Tilbagebetalingstiden for vores opkobling til Flex Platformen vil kun være seks måneder”, siger Claus Frigård Christensen.
Læs også: Speederen skal i bund for at få mere grøn strøm
Erhvervsbygninger står for 40 procent af det samlede energiforbrug. Omkring 30 procent af dette forbrug regnes for at være fleksibelt. Da bygninger holder på varme og kulde et stykke tid, kan eksempelvis et ventilationsanlæg stoppes ellers startes i takt med, at vinden blæser – uden at påvirke funktionalitet eller være til gene for brugerne i bygningerne.
Deltagerne på Flex Platformen modtager betaling for at stå stand-by med deres fleksibilitet, som et kraftværk gør det i dag. Når deres fleksibilitet bliver aktiveret, modtager de ekstra betaling, samtidig med at de erstatter brugen af de fossile kraftværker, hvis funktion har været at sikre vores forsyningssikkerhed. I 2030 skal 40 procent af vores fossile kraftværker være udfasede. Det klimamål vil deltagerne på Flex Platformen medvirke til at opnå.
”Mange bygninger har i dag et energistyringssystem, og de kan uden ekstra investeringer i hardware kobles på Flex Platformen. Der skal altså hverken bygges nyt eller investeres i ny elektronik. Dét kombineret med et vanvittigt el-marked gør, at vi oplever udbredt interesse for Flex Platformen. Lige nu har vi deltagere fra både industri, handel, finans, transport og offentlige bygningsejere. Jo flere bygninger, vi kobler på Platformen, des mere el-fleksibilitet kan vi tilbyde i markedet, og jo hurtigere når Danmark klimamålene”, siger Ole Vestergaard, direktør, Andel Energi.
Flex Platformen er en grøn og dansk løsning – skabt i et partnerskab mellem IBM Danmark og energiselskabet Andel Energi. Løsningen baserer sig på kendte teknologier som AI, IoT og Blockchain.
- PiB
