Få nem adgang til den rette LED-belysning

Med en adgangsnøgle udviklet af Philips og Lemvigh-Müller kan installatører og elektrikere hurtigt finde den rigtige belysning til forskellige anvendelsesområder.

Markedet for LED-belysning udvikler sig med en fart, der gør det svært at bevare overblikket over mulighederne. Men nu er der kommet en simpel måde at optimere belysningsprojekterne på. PR-foto. .

I dag skønnes LED at stå for omkring 90 procent af salget, når det gælder lyskilder og armaturer hos den store producent, Philips.  Og nu har fagteknikerne fået et værktøj, der kan hjælpe dem med at finde den rigtige løsning på et område, hvor der hele tiden bliver udviklet nye og bedre produkter.

Læs også: Nedfaldne blade ødelægger LED-lys til 280.000 kroner

Hjælpemidlet er den grønne adgangsnøgle, der er et samarbejde mellem Philips og grossisten Lemvigh-Müller. Her vil de gøre det lettere for elinstallatører og elektrikere at finde frem til den løsning, der passer præcis til kundens krav.

”Vi oplever, at LED-udviklingen kan være svær at følge med i, og ser det selv som en stor opgave at skulle holde os opdateret med det sidste nye på LED-området. Især på lyskilder sker der ændringer hele tiden, og derfor har vi nu lavet en nøgle, der giver adgang til vores portal, hvor al den sidste nye information er tilgængelig. Det sikrer, at elinstallatører og elektrikere både nu og fremadrettet hurtigt kan finde overblik over det nyeste på LED-området”, siger Claus Sabinsky, salgschef hos Philips.

Nøglen gør en forskel
De seneste uger har Lemvigh-Müller buddelt USB-nøglerne med råd, vejledning og oversigt over LED-belysning fra Philips’ CoreLine-serie og LED-lyskilder. Det har allerede været en succes, og ude i elbranchen har den nemme adgang til informationer været en vigtig hjælp til at blive bedre på LED-området.

Det er erfaringen hos Hareskov Elektric, der nu har den grønne nøgle ved hånden, når de skal udarbejde LED-projekter for deres kunder. Firmaet er blandt landets største familieejede installationsvirksomheder med mere end 150 medarbejdere og 60 servicevogne. Derfor er der mange opgaver, der skal løses, og det nye værktøj giver et vigtigt overblik for indkøber Erik Mikkelsen.

”Den har gjort vores arbejde meget lettere, og samtidig gjort det mere overskueligt at følge med i, hvad der sker på LED-markedet. Det skifter meget hurtigt, og det kan være svært at være opdateret på det sidste nye. Der har nøglen hjulpet meget. Jeg kan som indkøber bruge den til at skabe overblik, og den sparer mig for at bruge en masse tid på at lede på grossisternes hjemmeside”, siger Erik Mikkelsen.

Læs også: Prisen på LED-pærer kan falde drastisk

Adgangsnøglen er fremtidssikret mod den hurtige LED-udvikling, da portalen, nøglen giver adgang til, hele tiden bliver opdateret med de nyeste informationer, lover udviklerne.

- JKK 

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Tilføj Bluetooth®-tryk til dine 230V ON/OFF sensorer - helt uden udskiftning!

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Relateret indhold

19.12.2025Alcadon ApS

Sponseret

[TILLYKKE TIL ANNEMETTE] Vi elsker glade vindere

17.12.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Fra hotel til moderne boliger – med Merten M-Pure europamateriel

17.12.2025Alcadon ApS

Sponseret

[256 stykker Ferrero] AI presser vægten og kravene til datacentre ændrer sig

15.12.2025Installator.dk

Elprisen ender på 61 øre i 2025 – blandt de laveste i fem år

15.12.2025ABB A/S

Sponseret

ABB Terra AC kåret som den bedste hjemmelader på det danske marked

15.12.2025Schneider Electric A/S

Sponseret

Priskampagne: Spar 15% på LK® One de sidste 2 uger af december

15.12.2025Alcadon ApS

Sponseret

[JULEKONKURRENCE] Et stabilt fundament er ikke til diskussion!

12.12.2025Installator.dk

Nyt initiativ skal gøre elbranchen mere mangfoldig

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle