Får jordvarme og ser stjerner
Solens opvarmning af jorden giver en naturlig, miljøvenlig og billig varme på Brorfelde Observatorium.
Kaj Larsen A/S havde ansvaret for udførelse og installering af jordvarmeanlægget på Brorfelde Observatorium..
Fakta
- Brorfelde Observatorium blev opført fra 1953-1964 som en afdeling under Københavns Universitet.
- Udover at observere stjerner lavede de ansatte også stjernekikkerter, der blev solgt til observatorier i hele verden.
- Blandt de førende astronomer på verdensplan sad de fire-fem af dem i Brorfelde.
- I 1980'erne blev der fra Brorfelde observeret en række nye småplaneter. Derfor er der i dag små himmellegemer, der hedder blandt andet Brorfelde og Holbaek.
Observatoriet i Brorfelde nær Holbæk er Danmarks største observatorium. Her har forskere studeret himmelrummet i mere end 40 år langt fra byernes forstyrrende lys – og langt fra billige opvarmningsformer.
Indtil for nylig blev Brorfelde Observatorium opvarmet med to oliekedler, der både var slidte, miljøbelastende og dyre i drift. Holbæk Kommune, der ejer Brorfelde Observatorium, bad derfor en energirådgiver fra Seas-NVE om at analysere forholdene og finde frem til det bedste alternativ.
Resultatet blev et jordvarmeanlæg. Jordvarme udnytter solens energi, der oplagres i jorden, og anlægget er både miljøvenligt, driftssikkert, vedligeholdelsesfrit og nemt at betjene.
Læs også: Energiministeren: Abbonement på varmepumper er en håndsrækning til oliefyrsejere
Erfaren leverandør
Den erfarne jordvarmeinstallatør Kaj Larsen A/S vandt opgaven med at projektere, montere og installere anlægget, mens projektafdelingen hos Vølund Varmeteknik stod for de komplekse beregninger og dimensioneringen af anlægget.
Løsningen består af to Vølund-varmepumper på i alt 80 kW, der opvarmer centrets hovedbygning, en stor værkstedsbygning og fem tidligere tjenesteboliger. Til at hente solens energi ud af bakkerne omkring observatoriet er der gravet 4,5 km jordslanger ned.
Leder af Brorfelde Observatorium, Julie Bouchet, synes, at det er velvalgt at hente varmen fra undergrunden omkring observatoriet, da centret både har astronomi, geologi og natur som videnskabelige temaer.
Læs også: Få 4 quickguides til træpillefyr
Luner også på kontoen
Jordvarmeanlægget dækker cirka 95 procent af det samlede varmebehov. De sidste fem procent kommer fra et nyt oliefyr, der automatisk kobles ind i tilfælde af spidsbelastning om vinteren. Samtidig fungerer det som backup-system for varmepumpen i jordvarmeanlægget.
De årlige varmeomkostninger er reduceret med over 100.000 kroner, hvilket betyder, at investeringen er tjent hjem på cirka otte år, mens jordvarmeanlæggets forventede levetid er over 20 år. Samtidig falder CO2-udledningen med 44 tons om året. Det svarer til cirka 54 procent.
- JKK
Denne artikel er del af et tema:
Udvalgte
