Facadeintegreret mikroventilation giver installatørerne et fantastisk kort på hånden

Den grønne renovering af boligmassen er strandet i centrale rørløsninger til ventilation. Men installatørerne kan byde ind med en alternativ løsning, der både vil glæde beboere og boligforeningerne og dermed bane vejen for den grønne omstilling. Elforsk har netop afsluttet et udviklingsprojekt, der viser overvældende gode resultater.

”Enhederne kommer med en grundig monteringsvejledning, og så er det sådan set bare at vælge, om de skal placere over, under eller ved siden af vinduet, lave hul og sætte dem ind”, fortæller Lasse Andersen. Foto: InVentilate..

Renovering af eksisterende etagebyggeri med henblik på at få mere energieffektiv ventilation med blandt andet varmegenvinding ligger stadig i slæbesporet. Desværre. For ikke alene er der store klimagevinster at hente, det vil også gavne både beboere og ejendomsforeningerne.

Derfor har Teknologisk Institut og InVentilate i løbet af en række projekter under Elforsk arbejdet på at udvikle løsninger, der benytter facadeintegreret mikroventilation i stedet for pladskrævende rørinstallationer. Det seneste projekt er nu afsluttet, og det ser ud til, at de kan sætte flueben ved alle de udfordringer, der skulle tackles.

Det vil betyde helt nye muligheder for installatørerne, der nu får en løsning, som kan give adgang til langt flere kunder og konkurrencefordele.

”Det er lykkedes os at komme i mål med en løsning som – lidt populært sagt – tilgodeser alle parter. Den er både nemmere at installere, billigere i drift og mere miljøvenlig, og den forbedrer indeklimaet mærkbart”, fortæller Christian Drivsholm. Foto: Teknologisk Institut..

Beboermodstand
Ifølge Christian Drivsholm fra Teknologisk Institut, der har stået for den daglige drift af projektet, er en af de store udfordringer i forbindelse med renovation og energioptimering af etageejendomme, at de centrale ventilationsløsninger møder stor modstand – og ofte afvisninger – fra beboerne:

”Renovationsprojekter med etablering af ventilation med føring af to ventilationskanaler gennem hele bygningen er meget omfattende og indgribende i beboernes liv. Ofte må de fraflytte deres bolig i en periode. Samtidig kan det også betyde, at man bliver nødt til at inddrage fx et skab til aggregat og ventilationskanaler i lejligheden. I små lejligheder betyder det en del”.

Billigere og bedre
For at tackle dette samt blandt andet de skrappe brandkrav i den nye DS428 gik Teknologisk Institut sammen med InVentilate i gang med at udvikle et alternativ. De to havde allerede samarbejdet i omkring 10 år med decentrale facadeintegrerede løsninger, dog primært med fokus på mikroventilationsløsninger til kontorbygninger og institutioner. 

Nu skulle etageejendommene tilgodeses.

Projektet blev påbegyndt i 2019 og er netop afsluttet. Ifølge Lasse Andersen fra InVentilate med overvældende gode resultater:

”Det er lykkedes os at komme i mål med en løsning som – lidt populært sagt – tilgodeser alle parter. Den er både nemmere at installere, billigere i drift og mere miljøvenlig, og den forbedrer indeklimaet mærkbart. Desuden er den – selvom den er decentral – konstrueret som et sammenhængende ventilationssystem, hvor enhederne, der er forbundet digitalt, kan finde hinanden og tilpasse sig. Både de forskellige enheder i de enkelte lejligheder, fx erstatningsluft til emhætte og fugtsensor i et badeværelse”.

Nem installation
I forbindelse med selve installationen af de decentrale MicroVent enheder er der også meget at vinde. Ifølge Lasse Andersen kræver det bare et hul i væggen:

”Enhederne kommer med en grundig monteringsvejledning, og så er det sådan set bare at vælge, om de skal placere over, under eller ved siden af vinduet, lave hul og sætte dem ind”.

Billigst
Firmaet InVentilate har i de sidste per år haft installationsprocessen i fokus og oplever ofte, at installatørerne får mere på bundlinjen end, de ville gøre med et traditionelt ventilationsanlæg.
Lasse Andersen bemærker:

”Vi vil jo gerne, at installatørerne tjener penge og får lyst til at komme igen, netop fordi de kan tjene gode penge med vores produkt”.

Læs også: Tema om ventilation & indeklima 2021

Grundet den væsentligt nemmere installationsproces er monteringsfasen naturligvis væsentlig billigere, men de rigtig store besparelser kommer i den daglige drift:

”De store energibesparelser er et kæmpe plus i klimaregnskabet, men for beboerne er det også noget, der kan mærkes. Med en varmegenvinding på 92 procent og et 50 procent lavere strømforbrug plus monteringen, der er op imod 50 procent billigere, bliver det samlede regnestykke meget overbevisende. Både for beboere og boligforeninger”, udtaler Lasse Andersen.

DS428
En af de andre grunde til påbegyndelsen af projektet var de skrappe krav, der ligger i DS428, men her ender løsningen med stort set at klare frisag. Da der hverken bliver trukket luft fra rum til rum eller rundt i resten af ejendommen, slipper man således i mange henseender for at skulle tage hensyn til DS428.

Fakta

• Varmegenvinding: 92 procent.
• 85 procent lavere strømforbrug i henhold til et centralt anlæg.
• 50 procent lavere strømforbrug end centrale skabsløsninger.
• Op imod 50 procent billigere monteringen.
• Mulighed for individuel styring på rumniveau.
• Regulering af luftfugtighed.
• Mange indbygningsmåder.

Manglende kendskab og et umodent marked
Ifølge både Lasse Andersen og Christian Drivsholm er den største udfordring for udbredelse af den nye teknologi, dels at der helt grundlæggende mangler kendskab til, at det er et muligt alternativ samt, at markedet endnu ikke er modent:

”Det er jo på mange måder en revolution af ventilationsområdet. Det er en helt ny måde at tænke på. Og de store rørinstallationer er en tradition, det er svært at gøre op med. Måske er det også fordi, det kræver, at vi accepterer, at etageejendomme og boliger er noget for sig, og ’one size’ ikke passer alle. Etageejendomme skal ikke nødvendigvis have de samme løsninger som store produktionshaller”, understreger de.

Forventningen er dog, at markedet relativt hurtigt vil kunne se fordelene:

”Der er ingen tvivl om, at det vil være en stor fordel for installatørerne at kunne tilbyde deres kunder denne løsning. Der er så store fordele, både ved montering og i den efterfølgende drift, at det potentielt vil kunne give dem konkurrencefordele at foreslå det”, slutter Christian Drivsholm fra Teknologisk Institut.

Unidrain A/S

Sponseret

Unidrain udgiver første ESG-rapport: Data bekræfter, at vejen frem går gennem værdikæden

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Denne artikel er del af et tema:

Tema om indeklima 2022

Relateret indhold

Genvex

Sponseret

Sådan servicerer du ECO 190 XL

Installator.dk

Elbilmesse udvider med varebiler

Installator.dk

Tommy Ahlers: Batterier skal spille en større rolle

Installator.dk

Energinet sænker eltariffen igen i 2027

Installator.dk

TEKNIQ-ønske til BR-revision: Skru ned for dokumentationskrav til simpelt byggeri

Installator.dk

Energinet: Flere transmissionsprojekter holder tid og budget

Installator.dk

Interessen for varmepumper stiger markant: Ansøgninger om tilskud næsten fordoblet

Installator.dk

Telesikring køber Securitec og overtager 350 kunder

Installator.dk

Kemp & Lauritzen overtager elinstallatør i Sønderjylland

Installator.dk

Unidrain finder ny salgschef internt

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

01.09.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Fokus på projektering, dimensionering og korrekte varmeinstallationer

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

EET Danmark A/S
Workshop
EET & Hikvision inviterer dig til gratis workshop i Greve eller Tilst

Hands-on workshop med fokus på Hikvision løsninger. Vi inviterer dig til en praktisk workshop med fokus på Hikvision løsninger, hvor du får mulighed for selv at arbejde med udstyret og få konkret erfaring med opsætning, konfiguration og fejlsøgning. Uanset om du ønsker at styrke din tekniske viden om NVR og kameraopsætning eller få indsigt i software og licensstruktur, får du masser af brugbar viden med hjem.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Greve & Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Kurset afholdes over 2 x 2 hele kursusdage – du finder de konkrete datoer i kursusbeskrivelsen, ved at trykke på tilmeldingslinket.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

DTU
Efteruddannelse
Kvalitetsstyring

En god og ensartet kvalitet er grundlaget for en omkostningseffektiv produktion, tilfredse kunder, og evt. myndighedsgodkendelse. Derfor er kvalitetsstyring en essentiel del af virksomheden.

Dato

10.09.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

KUDSK Service
Webinar
Aktuatorer

Vi ser nærmere på motorisering af eksisterende ventiler og på, hvordan aktuatorer kan gøre ventilbetjeningen lettere og give mulighed for hurtigere sektionering.

Dato

11.09.2026

Tid

09:30

Sted

Online