Fleksibelt elforbrug kan spare milliarder – og gavne klimaet

Vi er allerede godt i gang. Ejere af elbiler har – og benytter i stor stil – apps for at lade bilen op, når strømmen er billigst, og der bygges næppe en ny kontorejendom, hvor der ikke tages hensyn til at minimere forbruget. Både af for at spare penge og fordi det pynter på klima-kontoen. 

Fleksibelt elforbrug handler om at flytte forbruget til de tidspunkter på døgnet, hvor strømmen er billigst – typisk når solen skinner eller vinden blæser. Der allerede i dag store gevinster at hente, men potentialet er langt fra udtømt, viser den hidtil mest omfattende analyse, der er udarbejdet af Copenhagen Economics for CIP Fonden.

En af de helt store udfordringer ved grøn elproduktion i form af sol og vind er, at den er ufleksibel. Det betyder, at produktionen ikke nødvendigvis sker, når efterspørgslen er størst. Det giver sig udslag i stadigt mere svingende elpriser. Ifølge analysen er antallet af timer med negative elpriser steget med 450 pct. over de seneste fem år.

Og Danmark har som bekendt store planer om at udvide produktionen af grøn – ufleksibel – energi fra sol og vind i de kommende år og det øger risikoen for endnu større udsving i elprisen, hvis forbruget også er ufleksibelt. 

Men der er store fordele forbundet med at satse benhårdt på at flytte elforbruget. Både privatøkonomisk, for virksomhederne og for klimaet.

Ved at udnytte fleksibiliteten i forbruget – f.eks. ved at lade elbiler op om natten eller starte varmepumper i lavpris-timer – kan forbrugerne spare op mod 1,4 mia. kr. årligt. Samtidig stiger indtjeningen for producenter af vedvarende energi, fordi deres strøm i højere grad kan afsættes til gode priser. De forventes at øge deres omsætning med omkring 0,5 mia. kr. om året.

Det fleksible forbrug vil ikke overraskende presse producenter af fossile brændstoffer, der mister værdi, fordi deres rolle som fleksibilitetsleverandører bliver mindre relevant. Det vurderes i analysen, at denne gruppe taber cirka 300 mio. kr. 

Det betyder, at flytningen af forbruget giver en klar klimagevinst. Elproduktionen bliver grønnere, og CO₂-udledningerne fra dansk elproduktion kan falde med op til 230.000 tons om året, svarende til en samfundsøkonomisk gevinst på omkring 200 mio. kr. årligt.

Mindre pres på elnettet

En af de store gevinster ved fleksibelt forbrug er, at det kan reducere behovet for investeringer i elnettet. Ifølge rapporten kan et fleksibelt forbrug mindske netudbygningsbehovet med 7-12 pct frem mod 2035. I det mest ambitiøse scenarie svarer det til besparelser på op mod 2,2 mia. kr. årligt i perioden 2026-2035.

I analysen understreges det dog, at fleksibelt forbrug ikke eliminerer behovet for netudbygning, men det kan være med til at udskyde eller reducere omfanget af investeringerne.

Det er ikke nødvendigt at ændre hele forbrugsmønstre for at se effekterne. Selv relativt små ændringer – f.eks. at udskyde opvaskemaskinen til natten – kan have stor betydning. Det skyldes, at det er den sidste megawatt-time i systemet, der sætter prisen for hele timen. Hvis den produceres af en dyr, fossil kilde, bliver hele strømmen dyrere.

”Skønheden ved forbrugsfleksibilitet er, at det står på skuldrene af den udvikling, som allerede sker. Så der kommer både økonomiske og klimamæssige gevinster, uden at det kræver, at man gør en hel masse nyt, men bare fortsætter det, vi allerede gør,” sagde Charlotte Jepsen, der er ledende partner i CIP Fonden til Finans, da analysen udkom.

En stor del af det stigende elforbrug vil komme fra nye forbrugstyper som elbiler, varmepumper og elektrificering af industrien. Power-to-X-anlæg og datacentre forventes også at blive markante elforbrugere. Mange af disse teknologier rummer i sig selv et fleksibilitetspotentiale.

 Elbiler oplades allerede i høj grad om natten, og varmepumper kan flytte deres forbrug og udnytte bygningens varmelagring. For mere traditionelle forbrugstyper – som husholdningernes daglige strømforbrug – er fleksibiliteten historisk set lavere. Her kan eksempelvis batterier spille en nøglerolle i at adskille tidspunktet for elindkøb fra det faktiske forbrug, påpeges det i analysen.

Scenarier og usikkerhed i estimaterne

Selvom potentialet er stort, er der også usikkerheder forbundet med estimaterne, understreges det i analysen, der bygger på tre scenarier for 2035 – Business as usual, Fleksibelt forbrug og Fuldt fleksibelt forbrug -  og indeholder en række antagelser om teknologiudvikling, markedsmodning og politiske rammevilkår, som kan ændre sig over tid.

Business as usual: Her følger elforbruget i 2035 udviklingen fra 2025, fremskrevet i størrelse og andel ud fra Energistyrelsens Analyseforudsætninger 2024.

Fleksibelt forbrug: Er et realistisk 2035-scenarie med øget fleksibilitet i elforbruget baseret på forventet teknologiadgang.

Fuldt fleksibelt forbrug: Det mest ambitiøse og optimistiske 2035-scenarie med høj fleksibilitet, bred teknologiudrulning og tilpasning til elnettets kapacitet.

For elinstallatører vil et øget fokus på at flytte forbruget til tidspunkter, hvor strømmen er billigst, give endnu bedre muligheder for at installere de løsninger, der gør det muligt. 

Og allerede i dag tilbyder flere producenter løsninger, der gør det muligt at optimere udnyttelsen af private boligers solceller, batterier i forhold til prisen på strøm.