Flere grønne arbejdspladser i energirenovering
Renovering af nedslidte og utidssvarende bygninger skaber relativt flere jobs i en lang række brancher målt i forhold til nybyggeri og anlægsopgaver. Og energibesparelsen kan i stort omfang finansiere investeringen og dermed også skabe nye job uden ekstra omkostninger.
Christiansborg må erkende, at systematisk energirenovering kan kræve en knap så stram regelstyring, så kommunerne ikke bremses af urealistiske likviditetskrav, hvis vil binde an med større energirenoveringer og investeringsforløb på ti til femten år, mener Morten Dahl..
I en tid med fokus på arbejdsløshed, stram økonomi og stigende energipriser kan renovering af den eksisterende bygningsmase i Danmark være en farbar vej til at skaffe nye jobs uden at belaste de offentlige budgetter eller virksomhedernes driftsøkonomi.
”Vi kan først og fremmest få relativt flere i arbejde ved at energirenovere den nuværende bygningsmasse sammenlignet med effekten af nybyggeri og anlægsopgaver. Vel at mærke uden det behøver at belaste f.eks. kommunekassen eller samfundet som helhed, fordi energibesparelsen betaler gildet, når vi skruer energiprojekterne rigtigt sammen,” vurderer salgsdirektør Morten Dahl Schneider Electric.
Potentialet i renovering er stort. Nye tal fra Dansk Byggeri viser, at renovering skaber flere nye jobs end nybyggeri og anlægsarbejde. Hvor nybyggeriet i 2012 skaber jobs svarende til 1.500 mandeår for hver milliard kroner, så giver renovering af den eksisterende bygningsmasse til sammenligning 1.870 mandeår – svarende til 1,87 mandeår per million kroner For anlægsarbejde er tallet 1.500 mandeår.
Partnerskab med kommunerne
Gennem systematisk energirenovering kan man nemt komme et betydeligt efterslæb til livs i form af manglende vedligeholdelse af bygninger og utidssvarende klimateknologi. Det viser erfaringer fra energispecialisten Schneider Electric.
Beskæftigelseseffekt ved bygge- og anlæg 2012
I 2012 skaber nybyggeri jobs svarende til 1.500 mandeår for hver milliard kroner, mens renovering af den eksisterende bygningsmasse til sammenligning giver 1.870 mandeår – svarende til 1,87 mandeår per million kroner For anlægsarbejde er tallet 1.500 mandeår.
"Vi ser ofte et helt unødvendig stort energispild på grund af forældede ventilationsanlæg med manglende behovsstyring i bygninger. Når vi systematisk energirenoverer en bygning kan vi fjerne de største energi-frådsere og samtidig forbedre indeklima og komfort,” siger Morten Dahl.
Han peger her på renovering af skoler, institutioner, idrætsanlæg i landets kommuner, hvor Schneider Electric som ESCO-partner udsteder garanti for minimumsbesparelser, fordi lønsomheden kan dokumenteres.
Behov for mere lempelige regler
Derfor ser Morten Dahl ESCO-modellen som en god løftestang for at nedbringe energispild og skabe arbejdspladser:
"Det kræver imidlertid, at man på Christiansborg erkender, at systematiske energirenoveringer med vedvarende effekt kan kræve en mere lempelig lovgivning eller knap så stram regelstyring, så kommunerne ikke bremses af urealistiske likviditetskrav, hvis de har ambitioner om at binde an med større sammenhængende energirenoveringer og investeringsforløb på ti til femten år."
Dertil kommer hensynet til den langsigtede klimaindsats. Her er netop energirenovering skrevet ind som led i den energiaftale, Folketinget har vedtaget, og som skal revurderes i 2015. Det i sig selv bør skærpe fokus på den eksisterende bygningsmasse, vurderer Morten Dahl:
”Den lidt ældre bygningsmasse kan sjældent leve op til minimumskravene i bygningsreglementet og med mindre vi radikalt begrænser energispildet i vores bygninger, er det svært at se, hvordan vi når i mål med klimaudfordringerne frem til 2020. 40 procent af al energi bruges som bekendt i bygninger, siger han.
-KPE
