Flere solceller på tagene i hovedstadskommuner
Tagarealer på virksomheder og offentlige bygninger skal være med til at realisere målsætninger om vedvarende energi på land, hvis det står til regioner og kommuner i hovedstadsområdet. Green Power Denmark forventer rekordår for opsætning af tag- og markanlæg.
Tagarealer på virksomheder og offentlige bygninger skal være med til at realisere målsætninger om vedvarende energi på land, hvis det står til regioner og kommuner i hovedstadsområdet. Green Power Denmark forventer rekordår for opsætning af tag- og markanlæg. Foto: Colourbox..
Kommuner, regioner og en række virksomheder har debatteret hovedstadens potentiale som førende solcellemetropol. Der er enighed om, at der er behov for politiske beslutninger og rammevilkår, som sikrer de rette forudsætninger for at offentlige og private aktører for alvor kan bringe tagarealer i spil i den grønne omstilling.
Der skal mere sol på taget
I hovedstadsområdet har man store grønne visioner, men det kan være svært at finde tilstrækkelig plads til vedvarende energianlæg. De grønne ambitioner indebærer derfor et ønske om at opsætte flere solceller, og her er det hensigten, at tagrygge på offentlige bygninger og virksomheder skal være med til at indfri de landspolitiske ambitioner om en tidobling af solceller på landsplan i 2030.
”Solceller på tagflader kan være vores regions input til den grønne omstilling. Det kræver nøje planlægning og koordinering, så et tæt samarbejde er en del af løsningen”, siger David Meinke, direktør i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden.
Han pointerer samtidig, at det er ”bøvlet og dyrt” for kommuner og regioner, der ønsker at opsætte solceller i forbindelse med nybyg eller renoveringer. Det skyldes blandt andet kravet om adskillelse af selskaber, administration og de nuværende tarifmodeller, der blandt andet betyder, at kommunerne betaler afgifter for eget forbrug af den producerede solenergi. En opfattelse, der bakkes op af Casper Toftholm, teknisk direktør i Brøndby Kommune.
”Der er udfordringer med de rammer, vi er omfattet af i kommunerne. Økonomien hænger ofte ikke sammen. Det er pokkers ærgerligt, for der er virkelig meget potentiale derude, og kommunerne vil det gerne”, siger han.
Fremgang i opsætning af solceller
Få procent af danske tagflader er belagt med solceller, mens markarealer med større produktionsanlæg står for hovedparten af den solenergi, der produceres i Danmark.
”Vi ser ind i flere udfordringer, hvis vi skal indfri 2030-målsætningerne for vedvarende energi på land, som kræver en tidobling af solenergi. Derfor er det positivt, at kommuner og regioner er villige til at investere i sol”, fortæller Jacob Klivager Vestergaard, afdelingschef i Green Power Denmark.
Læs også: Varmepumpe, solvarme og solceller i ét anlæg
Green Power Denmark forventer, at der alene i 2022 opsættes 1,21 GW solcelleanlæg. Det er tæt på en fordobling af den kapacitet, danske producenter er lykkes med at udvikle de seneste 30 år. Hovedparten af solenenergien stammer fra markanlæg, mens opsætning af taganlæg i år udgør 0,09 GW. Selvom det kan syne af lidt, er det en stigning, der er større end forventet, og som vidner om stor interesse.
”Udviklingen for solanlæg i år vidner om, at det godt kan lade sig gøre. Men skal vi nå i mål, kræver det, at barriererne bliver løftet. Kommuner og politikere skal være klar til at tage ansvaret på sig. Nettilslutningerne skal op i fart, og der skal være økonomi til at sætte det sol og landvind op, som er nødvendigt”, siger Jacob Klivager Vestergaard.
- PiB
