Sproget er nøglen til integration af flygtninge

Problematikker forbundet med flygtningesituationen er efter årsskiftet stadig landets helt store diskussions- og samtaleemne. Særligt termen ’integration’ bliver debatteret flittigt i mange kredse – ikke mindst på Christiansborg, hvor det også er på dagsordenen i forbindelse med de trepartsforhandlinger, der gik i gang i går.

Og mange er da også spændte på, hvad regeringen, fagforeningerne og arbejdsgiverne i fællesskab finder ud af på flygtningeområdet. Virksomhedsejere vil gerne hjælpe med at integrere flygtninge, men det kræver også de rette redskaber.

Længere praktik
Lasse Houengaard er adm. direktør i el- og vvs-firmaet Finn L. & Davidsen i Haslev. Han har snakket med installationsbranchens arbejdsgiver- og erhvervsorganisation Tekniq om sine erfaringer med at have tre flygtninge fra Eritrea i uddannelsespraktik:

”Det er første gang, jeg forsøger et sådant samarbejde. Jeg har ladet jobcenteret udvælge de tre. Det er vigtigt for mig, at de er mødestabile og hands on-folk med lysten og evnen til at arbejde”, siger Lasse Houengaard til Tekniq.

Læs også: Flere nye lærepladser i installationsbranchen

De tre flygtninge er netop nu ansat i en seks måneders praktik. Med tiden er det formålet, at direktøren skal udvælge den bedste af de tre praktikanter til at få et fast job og derefter lade denne være mentor for tre nye flygtninge. Lasse Hauegaard mener, at det er vigtigt med en lang praktik, hvis virksomheder som hans skal spille en central rolle for flygtninges integration:

”De normale tre måneder rækker ikke, for i mine øjne kræver det 9-12 måneder at overvinde den enorme sprogbarriere”, understreger han over for Tekniq.

Sproget spiller en stor rolle
Sprogbarrieren bliver af flere virksomhedsejere i installationsbranchen betegnet som en betydende hindring for ansættelse og dermed integration. I december sidste år bragte Tekniq eksempelvis historien om brødrene Omar og Bjar Hussein, der flygtede fra Syrien tilbage i 2009. I dag er de færdiguddannede som henholdsvis elektriker og vvs- og energimontør.

For dem – og deres arbejdsgivere – var sproget i høj grad nøglen til, at de unge fyre kunne få lærepladser og dermed blive en del af installationsbranchen. Omar Husseins tidligere mester, Carsten Joost, forklarede:

”Fru Jensen bliver altså småsur, hvis hun skal lukke døren op for en medarbejder af anden etnisk herkomst, som ikke forstår, hvad hun siger. Sproget er virkelig vigtigt”, udtalte han til Tekniq. 

Omar Hussein selv pointerede også sproget som noget af det vigtigste for at få succes som elektriker:

”Jeg kan se på kunderne, at de nogle gange tænker ’Åh nej, der kommer en fremmed’. Men når jeg så smiler og begynder at tale dansk, så er de altid meget venlige. Faktisk har jeg aldrig haft nogle ubehagelige oplevelser med sure kunder, formegentlig fordi jeg taler godt dansk”, fortalte Omar Hussein til Tekniq.

Godt med ekstra hænder
Lasse Houegaard ser potentiale i at samarbejde med jobcentre og tage imod flygtninge i sit firma. Med tiden mener han, det bliver en måde at sikre de ekstra medarbejdere, som installationsbranchen ifølge Tekniqs beregninger allerede vil efterspørge i år 2020.

Læs også: Tekniq: Akut mangel på VVS-energilærlinge

”Jeg ser det som en mulighed for at øge vores konkurrencekraft. Vi har jobfunktioner, der er nice, men ikke need to have”, siger Lasse Houegaard og fortsætter:

”Det gælder eksempelvis meget grundig oprydning og rengøring, hvilket efter min erfaring øger effektiviteten og minimerer risikoen for fejl hos medarbejderne. Det arbejde kan flygtningene tage sig af, og det er i øvrigt arbejde, det er svært at få en dansker til”, fortæller Lasse Houegaard til Tekniq.

Ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR sejlede 60.502 mennesker over Middelhavet i januar 2016. I januar 2015 var det tal 1.694.

-CHM