Frygter manglende løft til erhvervsuddannelser
Regeringens forslag til finanslov rummer et sandt pletskud i form af droppede besparelser på offentligt byggeri, men til gengæld mangler der i høj grad penge til erhvervsuddannelserne, for den grønne omstilling kommer i fare uden flere faglærte. Den generelle stramme økonomiske linje mødes med tak fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
I regeringens forslag til finanslov mangler der i høj grad penge til erhvervsuddannelserne, for den grønne omstilling kommer i fare uden flere faglærte, mener SMVdanmark. Foto: 123rf.com..
Regeringen har fremlagt sit forslag til finanslov for 2023. I SMVdanmark roser administrerende direktør Jakob Brandt regeringens ansvarlige tilgang til økonomien, men er skuffet over især én ting i forslaget.
”Vi har i den grad brug for et løft af erhvervsskolerne, men når regeringens finanslovsforslag kun har en forhandlingsreserve på 200 millioner kroner, frygter jeg, at der ikke kommer en krone ekstra. Vi opfordrer kraftigt til, at erhvervsuddannelserne bliver tilgodeset af partierne, og der bliver givet håndslag på et markant løft i næste finanslov for 2024. Vi skal i gang nu, ellers er det for sent. Man uddanner jo ikke over natten”, siger han og fortsætter:
“Når det er helt afgørende med styrkede erhvervsuddannelser, er det fordi, der bliver 80.000 færre faglærte på arbejdsmarkedet de næste ti år. Vi ser dermed ind i massiv mangel på mennesker, der kan udføre den praktiske del af den grønne omstilling og energirenovering, som jeg tror, de fleste går fuldt og helt ind for. Og det er især de små og mellemstore virksomheder, der rykker ud for at sætte solceller på tagene, isolere vores bygninger eller udskifte gasfyret. Det kan de ikke, hvis de ikke har nok dygtige faglærte medarbejdere”, siger Jakob Brandt.
Droppede byggebesparelse vækker glæde
Omvendt er han begejstret for, at regeringen dropper den ventede besparelse på 2 milliarder kroner på de statslige anlægsbudgetter, der var lagt op til i finanslovsforslaget fra august sidste år, men som aldrig nåede at blive vedtaget.
”Det er helt rigtigt set af regeringen, at den letter foden lidt fra bremsen, når det kommer til byggeriet. Byggevirksomhederne oplever allerede nu, at deres ordrebøger svinder ind og på visse områder, for eksempel på nybyggeri af huse, er markedet fuldstændigt frosset til. Det ville have været endnu en blodtud til en hårdt ramt byggesektor, hvis regeringen havde fastholdt, at der skulle spares på for eksempel vedligeholdelse og byggeri af veje og statslige bygninger”, siger Jakob Brandt.
Læs også: Alt for få unge vælger erhvervsuddannelser
Regeringens generelt stramme budget for 2023 byder han meget velkomment.
”Det er en ansvarlig finanslov, og det har vi brug for i en tid med høj inflation. Mange mindre virksomheder har virkelig mærket, at prisstigninger på alt fra energi til materialer ikke bare kan overvæltes på kunderne, og de har måtte æde en stor del af prisstigningerne selv. Det har ramt deres økonomi, og de har behov for, at vi får inflationen under kontrol. Den opgave skal regeringen have tak for at tage meget alvorligt med denne finanslov”, siger Jakob Brandt.
- PiB
