Glaskuben i København er blevet gennemrenoveret og har fået Giga-Lan 10G Kabelsystem

Den ikoniske bygning blev oprindeligt bygget i 2001 og har været hovedkvarter for Nykredit. Nu har den fået ny lejer og er blevet gennemrenoveret, bl.a. med nyt IT kabelsystem, som er forberedt til fremtidens 10 Gigabit hastighed.

Foto: Lan-Com

Det er EL Solution ApS, der har stået som entreprenør for udførelsen og valgte AO Johansen som grossist af materialer til IT-installationen. Udbyderen af Giga-Lan Kabelsystem er Lan-Com A/S, som har fulgt projektet meget nøje i samarbejde med EL Solution ApS. 

Jyske Bank flytter ind med krav til moderne IT-infrastruktur

Da Nykredit flyttede ud af det 19.648 m2 store kontorbyggeri, som er en af Københavns største af sin art, skulle der findes en ny lejer. Det blev Jyske Bank som nu samler sine aktiviteter for hovedstadsområdet i denne bygning. Den 11 etagers (også en kælder) store bygning med den fantastiske udsigt til Kalvebod Brygge vil fremover danne rammen for de mange Jyske Bank ansatte. 

Men inden Jyske Bank kunne flytte ind, så skulle den store glasbygning gennemrenoveres. En moderne bank kan ikke yde sit bedste uden et hurtigt og stabilt IT kabelsystem uden nedetider. EL Solution ApS blev valgt som entreprenør til denne del.  

Ekspertrådgivning fra dag ét sikrede en fremtidssikker installation

Det hele startede i marts 2024 med en henvendelse fra EL Solution, som efterspurgte et tættere samarbejde med en professionel udbyder af kabelsystem til denne store og spændende opgave. Jan Carlsen, Teknisk Chef fra Lan-Com A/S, blev sat på opgaven og gennemgik hele bygningen fra A-Z sammen med projektleder Christian Hansen fra EL Solution.  

Installationen skulle overholde EN 50173, når den var færdig, så der skulle tages stilling til føringsveje, respektafstande, totale længder af IT kabler og meget andet. Det er jo lige en opgave for Lan-Com A/S, som er specialiseret i at rådgive og vejlede inden for Strukturerede kabelsystemer. 

“Hver gang vi har haft et problem, så har Lan-Com stået der med det samme – det har givet os stor tillid til at vi nok skulle komme godt i mål”

Danni Hoffmeister, EL Solution

Lan-Com sikrer certificering og højeste standard

Det var første gang, at EL Solution skulle udføre en Giga-Lan installation fra Lan-Com, som skulle certificeres. Derfor blev der hurtigt arrangeret et Certificeringskursus, så vi var sikre på, at alle standarder blev overholdt og termineringen af RJ Jacks blev foretaget på en måde, så mindst mulig NEXT opstod i kablerne. 

Siden marts 2024 er mere end 120 km kategori 6A U-UTP-kabel blevet trukket rundt i bygningen og termineret i kontor- og mødelokaler. I alt er der termineret mere end 4.000 stk. Giga-Lan RJ45 Jack. De 26 krydsfelter er forbundet med en redundant Fiberoptisk singlemode backbone. Hele installationen er forberedt for 10G Ethernet protokol.  

Efter endt arbejde er installationen testet i henhold til EN50173 med ny kalibreret Fluke Versiv Analyzer. I alt er 2.100 testrapporter udført. Alle testrapporter gennemgås nøje af Lan-Com A/S for at se, om alle kabler overholder de skrappe krav, der kræves for en Certificering. I denne installation var ingen PL under 3 dB NEXT-margin, hvilket sikrer kunden en meget høj kvalitet kabelsystem nu og i fremtiden. Installationen er Certificeret af Lan-Com A/S, som garanterer, at installationen overholder standarden med 25 års garanti.  

Foto: Lan-Com

Fleksibilitet og hurtige løsninger sikrede fremdriften

En så stor installation kører sjældent fuldstændigt på skinner og dette projekt er ingen undtagelse. Jan Carlsen fra Lan-Com A/S havde anbefalet EL Solution de nye kategori 6A kabler i kasser a 305 m. Det ville spare tid, men han havde ikke taget højde for lagersituationen. Så midt i det hele udgik Lan-Com A/S for dette kabel, og der måtte som erstatning leveres kategori 6A kabel på traditionelle 500 m tromler.  

“En ombytning af farvekoden på RJ45 Jacks resulterede i, at EL Solution måtte re-terminere en stor andel RJ45 Jack stik. Men hver gang vi har haft et problem, så har Lan-Com stået der med det samme – det har givet os stor tillid til, at vi nok skulle komme godt i mål”, slutter Danni Hoffmeister fra EL Solution.  

Lan-Com har samtidig værdsat EL Solutions professionelle og løsningsorienterede tilgang gennem hele forløbet. Selv når tingene ikke gik som planlagt, har EL Solution vist, at de altid stod klar til at løse udfordringerne! 

Fakta

Lan-Com A/S har rådet og vejledt danske installatører om IT Kabelsystemer de seneste 34 år, og har de seneste 10-15 år stået for leveringen af materialer til nogle af de største og mest prestigefyldte byggerier i Danmark. Lan-Com A/S råder over private labels som Giga-Lan, Lan-Optic, Lan-Rack og Power-Lan. 10 engagerede medarbejdere med tilsammen mere end 100 års erfaring danner rammen om et aldeles professionelt team. 

EL Solution ApS er en ung og nytænkende installationsforretning, som er etableret i 2020 og beskæftiger ca. 15 ansatte. EL Solution har en bred faglig ekspertise og udfører opgaver som energioptimering, renovering, og reparation og opgradering af elinstallationer. EL solution ApS udfører opgave på det meste af Sjælland, men primært i København og forstadskommuner til København. 

Mere fra...

16.09.2025Lan-com A/S

Sponseret

Glaskuben i København er blevet gennemrenoveret og har fået Giga-Lan 10G Kabelsystem

16.05.2025Lan-com A/S

Sponseret

Lan-Com A/S introducerer ny MPO-løsning til Datacenter

07.03.2025Lan-com A/S

Sponseret

Lan-Com A/S byder Thomas Mørk velkommen.

06.11.2024Lan-com A/S

Sponseret

Lan-Com A/S introducer natdistribution

30.08.2024Lan-com A/S

Sponseret

Kannibalisme… eller bare sulten på mere business?

Lan-Com A/S indgår aftale med Græsk producent af LSZH rør

08.05.2024Lan-com A/S

Sponseret