LAN-COM A/S har vundet Global Awards 2026
LAN-COM A/S har vundet prisen “Connectivity Solutions Company of the Year - Denmark” ved Corporate LiveWire Global Awards 2026.
Foto: LAN-COM A/S
Kåringen kommer kort tid efter, at LAN-COM også blev udpeget som vinder ved Scandinavian Business Awards 2026. De to internationale priser følger efter en periode med markant vækst og en styrket position inden for kritisk netværksinfrastruktur.
International anerkendelse af LAN-COMs udvikling
Corporate LiveWire Global Awards anerkender virksomheder fra en lang række brancher og lande. I udvælgelsen vurderes virksomhederne blandt andet på kvaliteten af deres produkter og serviceydelser, innovation, brancheerfaring og dokumenterede resultater. LAN-COM A/S blev først udvalgt til en shortlist i kategorien “Connectivity Solutions Company of the Year - Denmark” og er efterfølgende blevet kåret som vinder.
Corporate LiveWire fremhæver især LAN-COMs vækst og det stærke fællesskab omkring forretningen samt Danmarks største fiberoptiske LAN installation, som LAN-COM A/S leverede i 2025/2026. En reference, som LAN-CON A/S kan bruge i mange år fremover.
“Vi har flyttet os meget på kort tid. Vi har fået større opgaver, flere kolleger og nye produktområder, men vi har samtidig holdt fast i den korte vej fra en kunde ringer, til vi går i gang med at finde en løsning. Den kombination tror jeg er en vigtig del af forklaringen på, at vi bliver bemærket. Vi er specielt stolte over denne award, da den ikke er lokal forankret, men global - så nu er vi også kommet på verdenskortet,” siger Flemming Seerup, stifter og ejer af LAN-COM.
Større og mere komplekse projekter
LAN-COM A/S blev grundlagt i 1991 og udvikler og leverer løsninger til professionel netværksinfrastruktur. De egne produktserier omfatter blandt andet GIGA-LAN til kobbernetværk, LAN-OPTIC til fiberinstallationer og LAN-RACK til den fysiske opbygning af netværksinfrastrukturen.
De senere år har LAN-COM A/S samtidig udvidet aktiviteterne inden for datacentre og andre projekter, hvor kravene til kapacitet, dokumentation, installationstid og driftssikkerhed er høje.
Fra 2024 til 2025 steg omsætningen med mere end 100 procent, mens resultatet blev tredoblet. Udviklingen er fortsat ind i 2026, hvor organisationen også er blevet udvidet med flere nye medarbejdere og flere nye produkter på vej.
