Godt lys med færre valgmuligheder på Campus Bornholm

Et flot nybyggeri af Campus Bornholm med avanceret styring af lysets styrke og farve er blevet en lille smule mindre justerbart end oprindelig projekteret. Oprindelig kunne eleverne selv vælge lysets farve og styrke, men i praksis blev ansvaret for selv at tænde lyset for komplekst for eleverne.

Campus Bornholm har fravalgt flere af de smarte muligheder for lys, så ikke alle mulige indstillinger for lysmængde og -farve anvendes i hverdagen. Efter indledende erfaringer fra et renoveringsprojekt inden det store nybyggeri, indså byggeledelse og arkitekter, at elever og ansatte har forskellige interesser i at lære at betjene lyskontakterne. På kontorerne er belysningen stadig sensorstyret, hvor lyset bliver tændt og slukket efter lysmængden i lokalet med mulighed for manuel justering. Anderledes er det i undervisningslokalerne, hvor belysningen er fuldautomatisk.

Lysstyringen var oprindeligt tænkt anderledes. Armaturerne i klasselokalerne var projekterede, så eleverne selv skulle aktivere lyset på en kontakt med fire knapper indenfor døren. De første brugererfaringer fra det indledende renoveringsprojekt gav dog dårlige tilbagemeldinger om frustrerede elever, der fumlede med kontakten i mørke. I stedet for at tænde lyset trykkede eleverne på lysdæmpning og farveskift.
“Eleverne blev irriterede, så vi fandt ud af, at det var for bøvlet og gik væk fra det”, forklarer Dennis G. Falk, projektleder for Campus Bornholms bygninger.

Campus Bornholm er en skole i Rønne for ungdoms- og videregående uddannelser med 15.000 kvadratmeter nybyggeri foruden 5.000 kvadratmeter ombygning af eksisterende bygninger. Der er bevilliget 56 millioner kroner fra A.P. Møllers almene fond, der er med til at sikre kvaliteten i byggeriet, der blev indviet i 2018.

Automatisk styring
Armaturerne er fra producenten Fagerhult. Her forklarer belysningskonsulent Thomas Bo Hansen, at manuel lysstyring via et panel er mere krævende i fællesrum med mange mennesker, end hvor der er få. Derfor anbefaler han, at lyset i et klasserum tændes automatisk med en sensor, der registrerer bevægelse og lysmængde i lokalet.

“Hvis der er mange forskellige brugere i et lokale, vil alle have deres egen mening om lyset, så den gode intention med lyset om energibesparelse og ønsket belysningsniveau kan gå tabt. Så hellere lade det køre automatisk”, anbefaler Thomas Bo Hansen.

Læs også: Københavnerne skal kunne se stjerner

Derimod er der brug for manuel styring af lyset i fællessalen, så man får dæmpet hyggelys til fest uden at lyset automatisk blev tændt.
De nye armaturer giver også mulighed for at ændre lysets farve tidligt eller sidst på dagen for at få større koncentration. Men det er der ikke meget interesse for i hverdagen efter Dennis G. Falks erfaringer.
“Lyset kan vendes om og gøres blåligt, men jeg hører ikke noget om det, så jeg tror ikke, at lærerne bruger det”, siger han.

Kvalitet fremfor prispres
Efter en efterfølgende indregulering og skift til automatisk lys i klasseværelserne mener Dennis G. Falk, at lyset fungerer udmærket. Tilfredsheden går igen hos Fagerhult, hvor Thomas Bo Hansen er glad for, at der ikke blev sparet på lyset. Han oplever ofte, at bygherren i offentlige projekter vælger laveste tilbudspris, og at det tilbudte kan være meget langt væk fra det, som bygherre og arkitekt oprindeligt ønskede. Hans erfaring er, at den billigste løsning på sigt opnås ved at købe en ordentlig kvalitet.

“I dette projekt er der valgt de armaturer, der var foreskrevet fra starten, og man har derved fået alle de gode tanker realiseret, som arkitekten og bygherrer har haft, så dette projekt har været en god case, fordi vi sammen med El:con (el-installatøren, red.) har lavet en løsning uden at gå på kompromis med det foreskrevne”, siger Thomas Bo Hansen.