Grønt partnerskab hjælper stålvirksomhed med klimaindsats

Dan Vals bruger Lemvigh-Müllers grønne partnerskabsprogram aGreenment til at understøtte sine egne klima-ambitioner.

Næsten 800 Lemvigh-Müller-stålkunder sagt ja tak til at blive aGreenment-partner. Det svarer til mere end 90 procent af de, der indtil nu har fået tilbuddet. Foto: Lemvigh-Müller..

Lemvigh-Müllers nye partnerprogram aGreenment™, der sætter fokus på en mere bæredygtig varetransport med færre, men mere præcist planlagte leverancer, er faldet i god jord hos profilvalsnings-specialisten Dan Vals i Haderslev.

Bæredygtighedskrav er ofte en selvfølgelighed fra Dan Vals’ kunder. Men med en produktion uden andet ressourceforbrug end energi til maskinerne samt lys og varme skulle der mere til at opfylde bæredygtighedsambitionerne hos medejer og produktionschef Kenneth Paulsen og administrerende direktør Sebastian Christiansen.

Derfor gik de i gang med at forankre et opgør mod alt for mange og alt for ressourcekrævende varemodtagelser og afsendelser af færdige produkter i virksomheden.

”Vi har vænnet os selv og hinanden til, at vi kan få alting frem fra dag til dag. Men det en forkælet adfærd og næsten lidt pinligt. Man bør kunne planlægge, så det ikke er nødvendigt. Det handler om en relativt lille adfærdsændring, men det gør en stor forskel”, siger Sebastian Christiansen.

Dan Vals har skåret betydeligt ned på antallet af dage, hvor virksomheden modtager og afsender varer. Det princip passer som hånd i handske til Lemvigh-Müllers aGreenment™-koncept, hvor stålkunder får adgang til en fordelspakke til gengæld for at aftale faste leveringsdage.

God modtagelse

Dan Vals har skullet forklare ideen for sine kunder, men modtagelsen har været positiv, og internt har de positive effekter været overraskende store, konstaterer Kenneth Paulsen.

”Det har givet et langt bedre overblik og overskud i vores lagerfunktion, som tidligere måtte trække på andre medarbejdergrupper for at overkomme opgaverne. I stedet har vi nu fået mulighed for at forbedre vores interne processer og skabe vækst uden at ansætte flere”, forklarer han.

Næsten 800 Lemvigh-Müller-stålkunder sagt ja tak til at blive aGreenment-partner. Det svarer til mere end 90 procent af de, der indtil nu har fået tilbuddet. Konkret betyder partnerskabet, at kundernes stålordrer bliver leveret på fast aftalte ugedage. Samtidig giver det adgang til en række fordele – blandt andet en CO2-beregner, invitationer til kurser om eksempelvis lovkrav, dokumentation og inspiration til grønne tiltag samt markedsføringsmaterialer.

-CH

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle