Grøn niche har løftet Hadsund-virksomhed til markeder uden for Danmark

Der er fuld fart på i Hadsund-virksomheden PowerCon, der har specialiseret sig i at bygge og landstrømsanlæg til skibe med en sådan succes, at bundlinjen i det sidste regnskabsår er næsten fordoblet. Og markedet er enormt.

PowerCon bygger landstrømsanlæg i den helt store skala.. Foto: PowerCon

Det hele startede i Hadsund i 2009, hvor PowerCon leverede strømkonverteringsløsninger til vindmølleindustrien. 

Men i 2014 tog virksomheden hul på en niche, der siden har vist sig særdeles givtig, nemlig landstrømsanlæg, der er med til at sikre renere luft i havnene, når skibene ikke behøver at have deres dieselgeneratorer kørende.

PowerCon byggede en kompakt og fleksibel løsning, der siden har gjort virksomheden til markedsledende på området i Danmark - og nu også er blevet en eksportsucces.

Det afspejler sig i virksomhedens seneste årsregnskab, hvor årets resultat er steget fra 16,8 mio. kr. i det foregående til 37,4 mio. kr i 2022/23 - svarende til en stigning på 120 pct.

Og selvom virksomheden også leverer produkter til bl.a. vind industrien, er det ordrene til landstrømsanlæg til havne, der skæpper i kassen.

En rundtur i de danske havne viser, at PowerCon sidder massivt på hjemmemarkedet. Virksomheden har opsat anlæg i havnene i Grenå, Sælvig (Samsø), Skagen, Frederikshavn, Esbjerg, Aarhus og har senest fået ordren på at etablere landstrøm i Københavns havn.

Men også uden for landets grænser har man fået øje på Hadsund-virksomheden.

Den hastigt voksende virksomheder, der beskæftiger flere end 120 medarbejdere, har også vundet kontrakter på etablering af landstrøm i havnene i Hamborg, Bremerhaven, Amsterdam, Rotterdam, Oslo, Barcelona og Miami.

I den amerikanske krydstogtshovedstad skal PowerCon levere fem landstrømsanlæg til krydstogtskibe, der samlet set vil blive det hidtil største af sin art i verden.

Og for at være tættere på kunderne i de store krydstogthavne har PowerCon for nylig etableret kontorer i Spanien og Florida

Så hvad der startede med leveringen af et mindre anlæg til Kristiansand havn i Norge er nu blevet til en gedigen eksportsucces.

Men hvad er hemmeligheden bag?

“Vi er meget systemorienteret og har formået at modulerer nogle fleksible løsninger der giver gode muligheder for at kundetilpasse systemer baseret på nogle standardelementer.

Vi har tidligt været med til at forme et marked og taget nogle tidlige investeringer, så vi i dag har fået en førende position,” siger Peter Castberg Knudsen, partner og CCO i PowerCon til Installator.dk.

Peter Castberg Knudsen, Partner og CCO i PowerCon.. Foto: PowereCon

Hvordan adskiller jeres anlæg sig fra konkurrenterne?

“Vores anlæg er optimeret omkring vores frekvensomformer teknologi der giver mange systemmuligheder. Vores kernekompetence indenfor elektrisk energikonvertering og mellemspændings komponenter giver gode muligheder for at integrere en masse funktioner der i sidste ende gør det simpelt at tilbyde forskellige frekvenser og spændinger, som ellers vil kræve en række adskilte systemer og funktioner. Og vores containerbaserede produktsystem som bliver samlet på vores egen fabrik, giver også nogle gode betingelser for at optimere installationstiden, og sikre en ensartet høj kvalitet,” forklarer Peter Castberg Knudsen.

Og udsigterne er positive for virksomheden, da både havne og skibe er i gang med den grønne omstilling, hjulpet på vej af skrappere regler for udledning af drivhusgasser.

Det betyder overgang til el drift, når skibene ligger i havn og det kræver landstrømsanlæg.

“Mange havne øjner også muligheden for at få en god forretning som energihub, og nøglen til dette er at få en stærk og gennemtænkt elektrisk infrastruktur på plads for at bliver en attraktiv havn, for deres kunder og nærliggende by. Dertil er der flere miljørestriktioner på vej, som f.eks. Fit for 55 fra EU som om få år lægger et stort pres på det grønne skifte”.

Hvordan vil i sikre og udbygge jeres position på markedet?

“Vi bliver ved med at optimere vores systemer, både indenfor det tekniske men også på vores projektmodeller og relaterede processer. Det er vigtigt at vi kan lave løsninger som er bedre på alle fronter, hvilket vi er meget passioneret omkring. 

Vi har et godt team med mange dygtige kollegaer som bliver inspireret af at flytte grænserne for hvad der er muligt og konstant udfordre vores leverandører og samarbejdspartnere til at gøre det samme,” siger Peter Castberg Knudsen.

Succesen kan også aflæses i antallet af medarbejdere, der fem år er vokset fra 30 til 120 medarbejdere - og der kommer flere til.

Og netop integrationen af nye medarbejdere ser Peter Castberg Knudsen som en af de største udfordringer i den fortsatte vækst:

“Det er en stor udfordring at få mange nye kollegaer ind i virksomheden på kort tid, så det kræver at stort set alle i virksomheden samarbejder om at give en god introduktion til det vil laver og få de ”nye” med på holdet og sikre vidensdeling”.

Vokseværket har også betydet, at PowerCon i december flyttede et et nyopført domicil i Hobro, hvor der er plads til endnu flere medarbejdere.

Administrationsbygningen rummer 2.450 kvm i tre plan og yderligere 3.655 kvm fordelt i to haller skal rumme produktion og lager.

Dermed bliver det ikke pladsproblemer, der forhindrer PowerCon i at nå et forventet driftsresultat for regnskabsåret 2023/24 i intervallet 55 mio. kr. til 75 mio. kr. Det lå i 2022/23 på 53,4 mio. kr. 

PowerCon ejes og ledes af de tre partnere, Kim Brøndum Larsen, CEO, Allan Holm Jørgensen, CTO og Peter Castberg Knudsen. I 2022 blev de hædret med Børsens fremstillingsgazelle for region Nordjylland.

Solid vækst i indtjeningen i PowerCon

PowerCon202320222021
x1000DKKDKKDKK
Omsætning---
Bruttofortjeneste126.706 kr.58.109 kr.72.153 kr.
Nettoresultat37.365 kr.16.842 kr.35.470 kr.
Egenkapital64.870 kr.37.041 kr.55.214 kr.
Balance157.817 kr.122.485 kr.99.761 kr.

KlarPris

Sponseret

Danfoss bruger KlarPris til at omsætte data til skarpere beslutninger

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

SG Armaturen A/S

Sponseret

Rax Soft 100

Installator.dk

EWII har afgivet bud på kriseramt forsyningsselskab

Installator.dk

InstallatørGruppen: Børsintroduktion skal styrke international vækst og opkøb

Installator.dk

Bedre Bad ruster installatører til AI og mersalg

Installator.dk

Elselskaber må ikke bare flytte kunder

Installator.dk

Kriseramt energiselskab ansætter COO

Installator.dk

Energipriser og højere tilskud sender efterspørgslen på varmepumper i vejret

Installator.dk

Mads-Ole Astrupgaard ny bestyrelsesleder i Green Power Denmark

Installator.dk

Green Power Denmark vil have elektrisk trepart for erhvervslivet

Installator.dk

CONCITO: Elektrificering er den mest effektive vej

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Den opdaterede standard DS428 indeholder væsentlige forbedringer. Grundlæggende er standarden blevet klart opdelt med funktionskrav, standardmetoder og beregningsmæssige løsninger.

Dato

26.05.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Solar Danmark
Workshop
Invitation til Solar Padel Cup 2026

Danmarks bedste elektriker i padel skal findes

Dato

26.05.2026

Tid

15:00

Sted

Taastrup

Scankab Cables A/S
Messe
Scankab deltager på Eliaden

Vi stræber efter at være din foretrukne kabelpartner. Vores deltagelse på messer er en del af vores forpligtelse til at skabe en platform for dialog og forståelse. Uanset om du er projektleder, installatør eller ingeniør, er Scankab din pålidelige kilde til kvalitetskabler og innovative løsninger. Oplev forskellen med Scankab, hvor kvalitet, innovation og stærke relationer mødes!

Dato

27.05.2026

Sted

Olso

Solar Danmark
Kursus
L-AUS / El-sikkerhed EN50110-1 incl. førstehjælp

Ved aktiviteter på eller nær ved en elektrisk installation, skal den elektriske risiko altid vurderes, således at aktiviteten kan gennemføres sikret.test

Dato

28.05.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

PETTINAROLI A/S
Åbent hus
50 års jubilæum

Pettinaroli har været på det danske VVS-marked i 50 år og det fejres med en reception - fredag den 29. maj 2026 kl. 13-16, Mandal Allé 21 i Middelfart. Det vil være en fornøjelse for os, at byde kunder, samarbejdspartnere og venner af huset velkommen denne dag. Kom forbi og vær med til at gøre denne dag festlig Læs om hele Pettinarolis 50 årige rejse her: https://shorturl.at/pqtvX

Dato

29.05.2026

Tid

13:00

Sted

Mandal Allé 21, 5500 Middelfart

Avidenz A/S
Kursus
Sagkyndig - lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler (Esbjerg)

Tag dette kursus i lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler. Spar penge, og foretag de lovpligtige eftersyn, når det passer ind i jeres planlægning.

Dato

02.06.2026

Tid

09:00

Sted

Scandic Olympic, Strandbygade 6, 6700 Esbjerg