Grøn omstilling sætter nye krav til ejendomme
Grøn omstilling, digitalisering og nye lovkrav stiller skærpede krav til ejendomsbranchen. Investorer og ejere, der overser de tekniske detaljer, risikerer både ekstraudgifter og praktiske barrierer.
Foto: Brunata
For at sikre sig mod fremtidige krav kræver det overblik, rettidig handling og indsigt i, hvad der reelt skal til.
Grønne krav ændrer investeringsbilledet
Grøn omstilling er i dag en kernefaktor, når man investerer i ejendomme. Det handler ikke længere kun om afkast, beliggenhed og vedligeholdelsestilstand – men også om, hvorvidt bygningen kan leve op til skærpede tekniske og miljømæssige krav.
”Flere større investorer vælger at inddrage ESG-rådgivere i vurderingen af ejendomme. Det handler om at sikre, at bygningen ikke kun lever op til nutidens krav, men også
kan opgraderes til fremtidens niveau,” siger Bjarke Roed-Frederiksen, cheføkonom hos EjendomDanmark.
Læs også: Digitale løsninger skubber ejendomme mod grøn omstilling
Uforudsete udgifter kan overraske
Særligt tekniske installationer som målere til varme og vand bliver ofte overset i vurderingen af ejendomme. Det kan få økonomiske konsekvenser kort efter overtagelsen.
”Man kan godt føle, at man har købt katten i sækken,” siger Kevin Hjorthøj, salgschef hos Brunata A/S, en af Danmarks førende leverandører af løsninger til måling og
forbrugsdata i ejendomme. ”Hvis målerne er forældede og ikke lever op til gældende krav, kan der komme nogle uforudsete ekstraudgifter.”
Derfor er det vigtigt at få overblik over tekniske krav og installationers tilstand tidligt i investeringsprocessen.
Hør mere om emnet i podcasten ”BusinessReview Ejendomme”, hvor Kevin Hjorthøj og Bjarke Roed-Frederiksen medvirker. Lyt til episoden her:
Digitalisering og grønne krav: Sådan undgår du dyre fejl som ejendomsinvestor
Deadline i 2027 – og risiko for flaskehalse
Fra 1. januar 2027 skal alle relevante varme- og vandmålere være digitale og fjernaflæste. Samtidig skal beboerne have adgang til deres forbrugsdata løbende – en del af EU’s
energieffektivitetsdirektiv, der allerede er implementeret i dansk lovgivning.
”Mange udskyder opgraderingen, men det kan skabe flaskehalse,” advarer Kevin Hjorthøj. “Hvis man handler i god tid, er processen både billigere og langt lettere at styre.”
Når man investerer i digitale løsninger, bør man desuden vælge systemer og målere, der bygger på åbne standarder – det giver fleksibilitet og sikrer mulighed for integration
med andre teknologier over tid.
Hvem betaler for udskiftningen?
Hvem der ender med at betale for målerudskiftningen, afhænger af ejendommens type og ejerform. I private udlejningsejendomme er det som udgangspunkt udlejeren,
der står for udgiften. Men der kan – alt efter lovgivningen og den konkrete situation – være mulighed for at varsle en forbedringsforhøjelse af huslejen. I andelsforeninger
afhænger det typisk af vedtægterne og fælles beslutninger.
”Udlejere kan ikke uden videre sende regningen videre til lejerne,” siger Bjarke Roed-Frederiksen. ”Men der er mulighed for at dække dele af udgiften via huslejen, hvis
det varsles efter reglerne.”
Dokumentation er en konkurrencefordel
Det handler ikke kun om at leve op til lovgivningen. Både erhvervs- og privatlejere efterspørger i stigende grad gennemsigtighed og grøn profil, og det stiller krav til
udlejerne om at kunne dokumentere energiforbrug.
”Digitale målere giver både lejere og investorer ro i sindet,” siger Kevin Hjorthøj.
”De skaber synlighed omkring forbruget og styrker ejendommens position på markedet.”
Artiklen er bragt i samarbejde med BusinessReview.
Har du spørgsmål til kravene– eller brug for rådgivning?
Vi hjælper gerne med at skabe overblik over, hvad de grønne og digitale krav betyder for netop din ejendom.
