Varmeteknologien har nøglen til europæisk vandkrise
I over 20 år har digitalisering af varme gjort danske bygninger markant mere energieffektive. En ny europæisk analyse viser nu, at digitalisering også kan revolutionere vandforbruget. Digitale målere, datadrevet overvågning og realtime-feedback kan reducere forbruget med op til 25 procent. Ifølge Brunatas direktør er potentialet dog langt større, hvis flere værktøjer tages i brug.
Digitalisering af varmeforbruget er en af de mest succesfulde energireformer i Norden. Med udbredt brug af intelligente målere, løbende dataindsamling og individuelle afregningsmodeller er både forbrug og CO₂-udledning reduceret markant de seneste år. Foto: Brunata
En ny paneuropæisk analyse fra WE Data Europe peger nu på, at den samme model kan overføres direkte til det kolde vand. Det vil ifølge rapporten kunne løfte vandforbrugets effektivitet på niveau med de resultater, fjernvarmebranchen allerede har opnået.
Jesper Holm Kristoffersen, administrerende direktør i Brunata. Foto: Brunata
Vi ved, at vand er en knap ressource, som vi skal tage vare på. Med vores erfaringer og teknologien fra varmeforbruget ved vi, at vi uden problemer kan overføre det til effektivisering og håndtering af koldt vand. Målere, dataindsigt og feedback påvirker adfærd og afslører spild, og det kan umiddelbart overføres, hvis vandforbruget digitalises.
Jesper Holm Kristoffersen, administrerende direktør i Brunata
Digitalisering giver målbare effekter
Rapporten dokumenterer en række konkrete forbedringer i bygninger, hvor vandforbruget overvåges digitalt. Dermed vil man kunne opnå reduceringer i forbruget gennem digitale måler, lækageovervågning samt med individuel afregning. Kombineres de elementer, vil man se ind i en besparelse på 25 procent.
Tallene er tydelige. Det er ikke teorier, men faktiske målinger fra udvalgte europæiske lande. Men de viser også, hvor lidt af potentialet vi faktisk har taget hul på. På varmeområdet gjorde digitaliseringen hele forskellen. Det samme kan ske for vand.
Jesper Holm Kristoffersen
Skjult spild og ineffektivitet
Mens adfærdsændringer spiller en central rolle, viser erfaringerne fra varmeområdet, at de største gevinster ofte findes i det skjulte spild. Et DTU-studie, der over en årrække indsamlede målepunkter fra danske boligblokkes varmesystemer, viste, at ineffektiv drift, fejl i installationer og skjulte tab stod for en markant del af det samlede energispild. Dermed er der tale om en kombination af skjulte årsager og beboernes adfærd.
Det samme princip gør sig gældende for vand. Ifølge rapporten fra WE Data Europe er en stor del af vandspildet ikke synligt for brugerne. Et konstant lavt forbrug i nattetimerne kan eksempelvis dække over mikro-lækager, og uhensigtsmæssig cirkulation giver både vand- og energitab. Når man analyserer millioner af datapunkter over tid – præcis som DTU har gjort på varmesiden – bliver det muligt at identificere afvigelser, der ellers ikke har nogen fysisk indikator i bygningen.
På varmeområdet lærte vi, at data afslører ineffektivitet langt tidligere end, mennesker gør. Det gælder rør, ventiler, cirkulationstab og fejl i installationerne. Hele pointen er, at når du først får et datalag på, ser du et forbrugsmønster, der afslører noget, du ikke vidste fandtes.
Jesper Holm Kristoffersen
Han vurderer, at vandforbruget følger de samme grundprincipper: De største tab ligger ofte gemt i systemerne og opdages først, når intelligente målere gør dem synlige.
Vandinstallationer har præcis de samme udfordringer, bare uden datagrundlaget. Med digital måling kan vi begynde at spotte mikro-lækager, unødigt tryk, ineffektiv opvarmning og generelle driftsfejl, før de udvikler sig. Det er her, de største besparelser ligger gemt.
Jesper Holm Kristoffersen
Foto: Brunata
Europa halter efter - og Danmark står stærkt
Hvor digital varmeafregning i dag er standard i Norden, er billedet helt anderledes på vandområdet. Kun Bulgarien og Polen har obligatorisk individuel vandmåling, og store lande som Italien, Frankrig og Spanien har, på linje med Danmark, ingen fuld lovgivning på området. Ifølge Brunata vil EU alene med udrulning af digital submetering kunne nå sit mål om 10 procent højere vandeffektivitet i 2030.
Hele teknologien er allerede udrullet i varmebranchen på tværs af Europa. Det handler ikke om nye opfindelser, men om at bruge det, vi ved virker. I Danmark og generelt i Norden er vi godt fem år foran resten af Europa, når det gælder digital måling og energioptimering, men eftersom redskaberne og teknologierne er til stede, er det kun et spørgsmål om, at der bliver taget handling.
Jesper Holm Kristoffersen
25 procent er konservativt
Rapporten fastslår, at en besparelse vil ligge på omkring 25 procent. Brunatas erfaringer fra varmeområdet viser, at datamængder over tid gør det muligt at visualisere forbrug, opdage fejl tidligt og optimere drift. Da erfaringerne kan overføres direkte til vand, mener cleantechvirksomheden, at rapportens besparelsesestimat er realistisk.
Løsningerne er til stede, der skal bare åbnes op, for det er betydelige besparelser, vi kigger ind i. Det næste skridt bliver så, at nye værktøjer skal tilføjes. Vi er begyndt at arbejde med blandt andet AI, og det vil på sigt betyde, at vi kan forudsige spild, før det sker, siger Jesper Holm Kristoffersen. Han uddyber:
Vi kommer til at kunne se mønstre i forbruget, som afslører begyndende lækager, ineffektiv opvarmning eller uhensigtsmæssig drift, inden det bliver dyrt. Hvis vi bruger den fremtidige teknologien fuldt ud, er de 25 procent endda et forsigtigt tal. Jeg tror, vi kan nå mod de 50 procent.
Jesper Holm Kristoffersen
