Havvand skal varme ny Aarhus-bydel op

AffaldVarme Aarhus er i øjeblikket ved at teste en ny havvandsvarmepumpe med henblik på at levere fjernvarme fra havvand til den nye bydel, Aarhus Ø.

AffaldVarme Aarhus afholdt i midten af januar et åbent hus-arrangement i Maskinrummet ved Aarhus Havn. Her fortalte driftsansvarlig Finn Olesen om det nye anlæg. Foto: AffaldVarme Aarhus..

Under jorden, tæt på Østbanetorvet ved havnen i Aarhus, står et helt særligt anlæg og pumper vand ind fra havnen. Der er tale om en helt ny havvandsvarmepumpe, som er den første af sin slags i Danmark. Faktisk er det den første havvandsvarmepumpe i verden, som ikke udleder drivhusgasser ved produktion af varme. Den nye havvandsvarmepumpe kan producere varme til flere hundrede boliger i den nye bydel Aarhus Ø, som i fremtiden vil blive hjem for op til 12.000 beboere.

”Hvis vi opnår gode resultater her, er jeg sikker på, at vi vil se flere fjernvarmeværker springe ud i lignende projekter”. Finn Olesen, maskinmester ved AffaldVarme Aarhus. .

Fra koldt havvand til fjernvarme
Vejen fra havvand til fjernvarme starter med, at havvand strømmer ind i det underjordiske anlæg kaldet Maskinrummet fra bassinet i Aarhus Havn.

Der er tale om en to-trins-varmepumpe, hvor temperaturniveauet bliver hævet over to omgange. I første trin bliver temperaturen hævet i en vanddampchiller til cirka 35 grader. Idet der i dette kammer er et højt tryk, dannes der damp allerede ved en vandtemperatur på omkring syv grader. I andet trin hæves dampens temperatur yderligere i en såkaldt HeatPAC til de cirka 65 grader, som sendes ud fra anlægget til radiatorerne hos fjernvarmekunderne. Havvandet bliver derefter iltet og ført tilbage til havet.

Anlægget er blevet leveret af Johnson Controls, og bliver drevet af AffaldVarme Aarhus. Der er indtil nu fortsat tale om en testfase, hvor den nye teknologi bliver afprøvet. Og ifølge Finn Olesen, som er maskinmester ved AffaldVarme Aarhus og ansvarlig for driften af de nye havvandsvarmepumper, er testfasen godt undervejs.

”Det unikke ved det nye anlæg er vanddampchilleren, og det er den, der testes ivrigt på. Sådan er det med nye udviklingsprojekter”, siger Finn Olesen.

Finn Olesen regner med, at testfasen afsluttes omkring starten af februar. Allerede nu har man dog gjort sig gode erfaringer. Sammen med leverandøren har AffaldVarme Aarhus løbende fejlsøgt på de tekniske udfordringer, der er opstået, startet anlægget op på ny og derefter analyseret de nye driftsdata. 

Afhængig af vind og vejr
De nye havvandsvarmepumper er et grønt alternativ til varme fra afbrænding, og projektet er støttet af EU med tre millioner kroner. Selvom havvand ikke koster noget, så er det ikke en gratis omgang at omdanne det til fjernvarme. Det kræver nemlig en del elektricitet at drive anlægget.

Derfor holder AffaldVarme Aarhus også løbende øje med vindforholdene i Danmark. Når det blæser meget, drejer vindmøllerne nemlig på fuldt tryk, og så falder prisen på el. Og så vil det være fordelagtigt at starte varmepumperne op. Produktionen bliver også justeret ud fra en vurdering af, hvor meget varme, der bliver brug for i de kommende døgn.

”Hver morgen sidder vi i en gruppe og planlægger varmeproduktionen i hele Aarhus. Det foregår ved, at vi manuelt tjekker de daglige elpriser i Danmark, men vi får også hjælp af software, som kommer med en anbefaling til produktionen cirka tre døgn frem”, siger Finn Olesen.

Derudover har temperaturforholdene i vandet også en indflydelse på produktionen. Jo højere temperatur havvandet har, jo mere effektivt vil anlægget være. For tiden ligger vandtemperaturen på fire meters dybde i Aarhus Havn på cirka seks grader. Men om sommeren, hvor temperaturen er højere, vil man teknisk set kunne producere mere varme til kunderne.

Om Aarhus Ø

Aarhus Ø er en helt ny bydel på havnefronten i Aarhus. De første beboere flyttede ind i 2012, men bydelen er stadig under udvikling med nye byggerier. 25 procent af boligerne skal være almene, og omkring 12.000 mennesker vil komme til at bo i bydelen. Alle bygninger opføres desuden som lavenergihuse som en del af Aarhus’ strategi om at blive CO2-neutral inden 2030.

Teknologi med gode fremtidsudsigter
AffaldVarme Aarhus har oplevet stor interesse fra især andre fjernvarmeværker, som er spændte på at høre om den nye teknologi på området:

”Hvis vi opnår gode resultater her, er jeg sikker på, at vi vil se flere fjernvarmeværker springe ud i lignende projekter. Selvfølgelig kræver det, at man har havvand i baghaven, men ellers kan man hente energien fra eksempelvis luft. Jeg tror, at vi i fremtiden vil se flere og større varmepumper, da det er en effektiv måde at producere varme på”, vurderer Finn Olesen.

Hver havvandsvarmepumpe producerer mellem 1,2-1,6 MW varme hele året. Med tiden er det planen, at op til tolv havvandspumper i alt skal installeres i Maskinrummet for at kunne dække hele fjernvarmebehovet på Aarhus Ø. Indtil videre er der en yderligere varmepumpe på vej.

KlarPris

Sponseret

Hvordan Kemp & Lauritzen skaber overblik over indkøb, ERP og fakturering med KlarPris

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

VPI: Fjernvarmen taber fart - Varmepumper skal lukke hullet

Installator.dk

Andel overtager hele Clever efter milliardtab

Installator.dk

OK vil etablere 70 batterianlæg uden nye nettilslutninger

Installator.dk

Populært akkord-værktøj har fået nye funktioner

Installator.dk

Lindab lancerer ventilationskanaler med lavere CO2-aftryk

Installator.dk

Varmepumper vinder frem: Danske hjem skar ned på olie og gas

Installator.dk

Ny platform skal gøre det lettere at få anlæg koblet på elnettet

Installator.dk

Tidligere folketingsmedlem bliver direktør for brintorganisation

Installator.dk

Regeringen vil skære op til to år af elnetprojekter

Installator.dk

200 mio. kr. skal styrke udbygningen af fjernvarme

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Solar Danmark
Kursus
KMO A2 certificering EN378

Vil du styrke dine kompetencer inden for køleteknik?

Dato

19.10.2026

Tid

07:30

Sted

Solar Vejen

Solar Danmark
Kursus
KMO A2 certificering EN378

Vil du styrke dine kompetencer inden for køleteknik?

Dato

19.10.2026

Tid

07:30

Sted

Solar Vejen

DTU
Efteruddannelse
Projektledelse – metoder og værktøjer

Vil du være projektleder – eller ønsker du at opkvalificere dine projektlederkompetencer? Så tilmeld dig dette kursus, som også er et diplommodul, og styrk dine evner til at planlægge, styre og følge op på projekter.

Dato

19.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup

Glamox A/S
Kursus
Bliv klar til fremtidens intelligente lysstyring med Glamox Ethernet2DALI - Modul 1

Glamox inviterer til en række gratis programmeringskurser i Ethernet2DALI med idriftsættelse af DALI2 Application Controller. Kurserne er målrettet installatører, teknikere og andre fagfolk, som ønsker stærkere kompetencer inden for moderne lysstyring, programmering og intelligent rumkontrol.

Dato

20.10.2026

Tid

09:00

Sted

Roskilde Tekniske Skole

Glamox A/S
Kursus
Bliv klar til fremtidens intelligente lysstyring med Glamox Ethernet2DALI - Modul 1

Glamox inviterer til en række gratis programmeringskurser i Ethernet2DALI med idriftsættelse af DALI2 Application Controller. Kurserne er målrettet installatører, teknikere og andre fagfolk, som ønsker stærkere kompetencer inden for moderne lysstyring, programmering og intelligent rumkontrol.

Dato

21.10.2026

Tid

09:00

Sted

Roskilde Tekniske Skole

Elsikkerhed.dk
Kursus
L-AUS Ajour - Virtuelt kursus

Hold din viden om L-AUS ajour - hvert år.

Dato

21.10.2026

Tid

13:00

Sted

Virtuelt via Microsoft Teams