Hurtigere fejllokalisering i forsyningsnettet: Deltag i Seminaret hos Megger og minimerer dyre driftsafbrydelser!
Blichfeld Power & Measurements A/S afholder 3.-5. november et seminar hos Megger (tidligere SebaKMT) i Tyskland med fokus på avanceret kabelfejllokalisering, VLF-test og PD (deludladningsmåling). På de tre dage kombineres teoretisk viden med praktiske øvelser for at opnå en bedre forståelse for diverse test muligheder og hvordan forskellige fejltyper kan håndteres.
MEGGER BLICHFELD. Foto: Megger BLICHFELD
Når komplekse kabelfejl opstår i forsyningsnettet, kræver det både dyb teoretisk forståelse og kendskab til de nyeste avancerede målemetoder at lokalisere fejlen hurtigt og effektivt. Fra den 3. til 5. november danner Meggers faciliteter i tyske Baunach rammen om et eksklusivt seminar, der klæder deltagerne på til selv de sværeste udfordringer ude i felten.
Fra grundlæggende analyse til avanceret diagnose
Seminariets program er tætpakket og dækker hele spektret fra grundlæggende elektriske egenskaber til de mest avancerede diagnoseværktøjer. Deltagerne vil blandt andet få dybdegående viden om:
- Fejltyper og analyse: Serie- og shuntfejl, flashover, åbne kredsløb og fugtindtræk.
- Kabelfejl for-lokalisering: Praktisk brug af TDR (Time Domain Reflectrometry), ARM (Arc Reflection Method), ICE (Impulsstrømmåling) og DECAY-måling.
- Kabeltest og diagnose: Prøvning af forskellige kabeltyper med VLF og DC samt deludladningsmåling (PD-måling).
- Sikkerhed og strategier: Sikkerhedsprincipper ved fejl, kappeprøvning, faseidentifikation samt indblik i moderne målevogne og vedligeholdelsesstrategier.
Teori møder virkeligheden
Seminaret stopper ikke ved powerpoint-præsentationerne. En væsentlig del af de tre dage er dedikeret til praktiske øvelser, hvor teorien afprøves i virkeligheden.
Undervisningen varetages af erfarne ingeniører og teknikere fra SebaKMT / Megger. Da det er et internationalt seminar, foregår undervisningen på engelsk, men vi er med og sørger for at oversætte de væsentligste og mest kritiske informationer til dansk undervejs.
Netværk og faglig sparring på tværs af branchen
Udover det intensive faglige program er seminaret en unik mulighed for at styrke det kollegiale netværk på tværs af branchen. Erfaringsudveksling med kolleger fra andre forsyningsselskaber og installationsvirksomheder giver ofte nye perspektiver på hverdagens udfordringer i felten. Rammerne indbyder til uformel sparring, hvor I kan vende dagens indlæg og dele erfaringer om de konkrete udfordringer, I møder i hverdagen.
For at sikre, at alle deltagere får det maksimale udbytte af de praktiske øvelser og den direkte adgang til Meggers specialister, er der et begrænset antal pladser på holdet. Tilmeldingen foregår efter først til mølle-princippet, så vi anbefaler hurtig registrering, hvis du eller din kollega skal med til Tyskland.
Læs mere om seminaret her eller ring på tlf. 7552 2020
