Hvor pokker skal de mange ekstra faglærte komme fra?

VVS’er, elektrikere, elinstallatører og smede har allerede på nuværende tidspunkt travlt. Mange kunder venter længe for at få løst opgaver, og mange installationsvirksomheder har svært ved at rekruttere nye medarbejdere. Dansk Energis analyse ”Beskæftigelseseffekterne af investeringerne i den grønne omstilling” fra oktober 2020 opstiller det meget oplagte spørgsmål: Hvor skal alle disse ekstra VVS’er, elektrikere, elinstallatører og smede komme fra?

Dansk Energi ønsker med analysen at starte en debat og opmærksomhed om udfordringen. Lars Aagaard skriver i forordet: ”Den grønne omstilling kræver samarbejde på tværs af mange sektorer og mellem mange forskellige aktører. Dansk Energi vil gerne bidrage til en åben debat om udfordringerne, og om hvordan vi løser dem. Målet med denne rapport er at inspirere og invitere til dialog om, hvordan vi sikrer en arbejdsstyrke af et tilstrækkeligt omfang og med de rette kvalifikationer og kompetencer, så flest mulige danskere bliver del af den beskæftigelse, der følger af 70 procent-målsætningen”.

Efterspørgslen stikker af
Alle tre faggrupper er allerede efterspurgte, og forskellen mellem udbud og efterspørgsel vil efter alt at dømme kun stige i de kommende år. Der er altså ikke nok arbejdskraft, og analysen fra Dansk Energi konkluderer da også, at der er faresignaler: ”Der er betydelig risiko for rekrutteringsproblemer, mangel på arbejdskraft og endog omfattende mangel på arbejdskraft blandt flere af de grupper af faglært og ikke-faglært arbejdskraft, som er afgørende for at nå 70 procent-målsætningen”.

Dansk Energi peger på to afgørende faktorer for at forebygge faresignalerne. De omfatter:

• Tidlig og effektiv igangsættelse af klimainvesteringer med jævn implementering over hele perioden, så de gensidigt understøtter hinanden.
• Gennemførelse af indsatser for at styrke udbuddet af de efterspurgte kompetencer og kvalifikationer.

Det sidste indebærer uddannelse, uddannelse og uddannelse – både grunduddannelse og videreuddannelse. Analysen byder på konkrete anbefalinger til de forskellige aktører, og det omfatter:

Uddannelsesinstitutioner kan
• øge gennemførelsesgraden. Det gælder både på erhvervsskolernes grundforløb, men særligt i overgangen fra grundforløb til hovedforløb, hvor manglen på praktikpladser kan være en udfordring.
• åbne for nye, alternative veje til faglærte kompetencer, for eksempel gennem erhvervsuddannelsesforløb og/eller gennem omkvalificering, hvor kandidaterne tager dele af et erhvervsuddannelsesforløb.
• gennemføre målrettede kampagner, der øger interessen for erhvervsuddannelser hos såvel folkeskolens afgangsklasser, som blandt voksne med ønske om en ny uddannelse.
• sætte fokus på perspektiverne for beskæftigelse i relation til den grønne omstilling på ingeniør- og diplomingeniøruddannelserne.

Erhvervsorganisationer og de faglige organisationer kan
• bidrage til at sikre den nødvendige dialog om arbejdsmarkedets udfordringer knyttet til 70 procent-målsætning på tværs af de værdikæder, der indgår i den grønne omstilling: energi og forsyning, fremstillingsindustri, bygge, anlæg og konstruktion.
• bidrage til, at den nødvendige aktuelle og aggregerede sektorviden bliver bragt i spil i forbindelse med den løbende arbejdskraftmonitorering og drøftelse i Grønt Erhvervsforum og især i de eksisterende arbejdsmarkedspolitiske fora.
• arbejde for at etablere vilkår, som gør det nemmere at opkvalificere ledige med relevante forudgående kvalifikationer og kompetencer og/eller erfaringer, som gør det nemmere at opkvalificere ikke-faglærte med nye relevante specialkompetencer og/eller mulighed for at uddanne sig som faglært.
• bidrage til dialog med medlemsvirksomhederne om at etablere flere lære- og praktikpladser i virksomhederne.
• bidrage til at sikre, at udenlandsk arbejdskraft rekrutteres under danske vilkår og overenskomster.

Virksomheder - inkl. energi og forsyning - kan
• investere i ny teknologi, som kan øge produktiviteten og dermed gøre det muligt at gennemføre den grønne omstilling med mere effektiv anvendelse af arbejdskraften.
• investere i efter- og videreuddannelse af den eksisterende arbejdsstyrke og planlægge og prioritere efter- og videreuddannelse.
• samarbejde mere intensivt med uddannelsesinstitutionerne, især erhvervsskolerne.
• etablere flere lære- og praktikpladser.
• sikre et attraktivt arbejdsmiljø, som samtidig mindsker nedslidning og behov for tidlig tilbagetrækning. Dermed kan arbejdsudbuddet øges.