Hygiejnen er i højsædet

Kunderne vil have, at badeværelset er et rent og rart sted. Nye materialer og produkter prioriterer renlighed og nem rengøring i dagligdagen.

Kunderne vil have et skinnende rent badeværelse uden besværlig rengøring. Foto: Geberit..

Danskerne efterspørger i stigende grad flere rengøringsvenlige og hygiejniske produkter til badeværelset. Wc’et er en af de sanitære installationer, som der er sket størst ændringer med i de senere år, da moderne toiletter i dag fremstår med smudsafvisende overflader og ofte i helt andre design end tidligere. Der er desuden kommet adskillige nye materialer i den øvrige sanitet på badeværelset, der gør det nemmere at bekæmpe snavset. Skinnende glas, metal og keramik skal ikke kun se godt ud, men også hjælpe brugerne til at holde baderummet rent på en nem måde, lyder det fra sanitetsproducenterne.

"Man ved, at det er rent, fordi man kan se, at det er rent. Kunderne har ikke været så opmærksomme på muligheden, men er begyndt at efterspørge det inden for de seneste tre-fem år", siger Nils Overgaard, produktchef hos sanitetproducenten Geberit.

Det væghængte wc bliver også stadig mere udbredt, og inden for de senere par år er flere wc-kummer designet med åben skyllerand, så vandet ikke bevæger sig skjult bag en kant, og toiletbørsten kan komme helt op under kummekanten for at gøre rent. Udvendigt er mekanikken i betjeningspladerne for skyl ved at være en saga blot. Nu går tendensen mod elektrisk betjening med soft touch. Enkelte modeller er endnu mere avancerede med en bevægelsessensor, der reagerer på håndbevægelse eller når man rejser sig fra wc'et.

Rengøringsvenlige materialer
Forbrugerne lægger altså i stigende grad vægt på, at hele badeværelset skal være nemt at gøre rent, fastslår Nils Overgaard. Modsat de andre rum i hjemmet, er det ikke nok for os at svinge klud og kost en gang imellem for at komme til bunds i skidtet. På badeværelset stiller vil skrappere krav om, at hygiejnen skal være i orden hele tiden.

"Derfor skal det moderne badeværelse også være nemt at holde rent", understreger Niels Overgaard.

Her kommer flere usynlige forandringer i materialevalget i eksempelvis wc’er forbrugerne til undsætning. For få år siden begyndte man at lakere keramikken i wc-skålen med en smudsafvisende nanobelægning, og senest er man begyndt at markedsføre wc'er med glasur, der afviser snavs, forklarer han.

Læs også: Ny inspiration til de københavnske badeværelser

Derimod er foreløbig kun få private kunder, der vil have et berøringsfri armatur i hjemmet med en bevægelsessensor til at åbne for vandet og en tidsstyring til at lukke.

"Berøringsfri armaturer fungerer rigtig godt på restauranters toiletter, men duer ikke i hjemmet, hvis man skal skylle tøj eller have vandet til at løbe i lang tid", siger Nils Overgaard.

Hos sanitetproducenten Laufen Nordic er der ingen tvivl om, at hygiejne og rengøringsvenlighed er i højsædet. Udviklingen er drevet af, at teknologien har gjort det muligt at skabe nye materialer, vurderer administrerende direktør i Laufen Nordic, Daniel Jørn Nielsen.
"Der er en trend i hele Europa med rengøringsvenlige produkter, og særligt i Norden er man mere tilbøjelig til at købe noget med en rengøringsvenlig overflade", siger han.

Betaler for rent design
Boligejerne betaler gerne lidt ekstra for rengøringsvenligt design og bekymrer sig ikke om de sidste 10.000 kroner i budgettet, når badeværelset skal renoveres, vurderer Nils Overgaard.

"Folk betaler lidt mere for de hygiejniske løsninger. Om man betaler 100- eller 110.000 kroner for et nyt badeværelse over 30 år, er ikke mange basører hver måned", siger han.

Fremtidsforsker og tendensekspert Liselotte Lyngsø fra Future Navigator bekræfter danskernes ønske om at have et badeværelse med tip-top hygiejneniveau, hvor vi er sikre på, at der er helt rent – hele tiden.

Læs også: Ulækre skoletoiletter får hygiejnelegater

"Vi kan godt lide at have det rent, og den hurtigste måde at få det er på badeværelset, hvor vi kan få alting til at skinne og lugte af rengøringsmidler. Det er både for vores egen skyld og vores gæster, at det er rart at der er ét rum i huset, hvor der er helt rent. Det gælder også, når vi kommer på besøg hos familie og venner", siger Liselotte Lyngsø.

Tendensen vil på sigt give et øget salg, vurderer Nils Overgaard, fordi det første møbel eller sanitet i de nye materialer påvirker kundernes valg næste gang, badeværelset skal renoveres.

Produkter, der øger rengøringsvenligheden på badeværelset

  • Bruseforhænget har fået fornyet konkurrence fra fast bruseafskærmning. Forhænget tiltrækker sæbe-, kalk- og smudsrester og bliver på kort tid gråligt og uhygiejnisk med sorte mugpletter. Her vælger flere en afskærmning i form af en dør eller skillevægge i glas og aluminium, som er let at rengøre.
  • Hygiejnen spiller også en rolle i bunden af brusenichen, hvor flere forventes at vælge afløbsrender frem for de aflange afløbsriste. En af fordelene ved afløbsrenderne er, at de er nemmere at rengøre end riste, hvor hår og sæberester kan samle sig.
  • Damixa har netop lanceret et armatur, hvor temperatur og vandstråle styres fra toppen af hanen i stedet for fra basen. Så slipper brugerne for, at der bliver vådt rundt om armaturet efter brug, når vandet i stedet drypper fra hænderne og direkte ned i håndvasken.
    Kilde: Geberit, Damixa 

"Folk betaler lidt mere for de hygiejniske løsninger. Om man betaler 100- eller 110.000 kroner for et nyt badeværelse over 30 år, er ikke mange basører hver måned", siger Nils Overgaard, produktchef i Geberit..

Installator.dk

RL Ventilation omorganiserer for at tage næste vækstspring

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Brunata A/S

Sponseret

Kronik: Vand er en knap ressource, men ingen tør tale om den åbenlyse løsning

Installator.dk

Nybyggeri bruger langt mere varme end forventet

Installator.dk

DI har ansat chef for sin nye brancheplatform

Installator.dk

TEKNIQ: Primært større elnettilslutninger bliver ramt

Installator.dk

Ny regering skal hjælpe Energinet med at prioritere

Installator.dk

Lars Aagaard blev valgt til Folketinget

Installator.dk

Odsherred Forsyning retter ind og halverer gebyr

Installator.dk

Tekum fordobler bruttofortjenesten og satser på fortsat vækst

Installator.dk

GK opruster på salg og styrker serviceforretningen

Installator.dk

Dansk Solcelleforening skifter fokus

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Dimex
Messe
ISH China & CIHE 2026: Dansk HVAC-knowhow i kinesisk spotlight

Når ISH China & CIHE 2026 slår dørene op i Shanghai fra 31. marts til 2. april, er det ikke blot endnu en sektormesse. For danske virksomheder i HVAC-, VVS- og energiteknologibranchen er det en mulighed for at teste deres løsninger i et marked, der i disse år investerer massivt i energieffektivitet, varmeforsyning og boligkomfort.

Dato

31.03.2026

Tid

09:00

Sted

Shanghai New International Expo Centre (SNIEC)

Dimex
Messe
Muligheder i Kina for danske virksomheder i HVAC-branchen

ISH China & CIHE løber af stablen fra 31. marts til 2. april 2026 – en mulighed for danske virksomheder for at finde vej til det kinesiske marked.

Dato

31.03.2026

Tid

09:00

Sted

Shanghai New International Expo Centre (SNIEC)

Danvak
Konference
Drift- og vedligeholdskonferencen 2026

Facility & Produktion – brobygning til fremtidens vedligehold

Dato

08.04.2026

Tid

08:30

Sted

EUC Lillebælt, Teknikervej 2, 7000 Fredericia

Glamox A/S
Kursus
Programmeringskursus: Modul 1 i Glamox DALI2 Application Controller

Uddannelse i moderne lysstyring fra Glamox

Dato

09.04.2026

Tid

09:00

Sted

Hadsten

Danvak
Gå-hjem-møde
Projektering og opbygning af HVAC-systemer omfattet af ATEX direktiverne

Projektering og opbygning af HVAC-systemer omfattet af ATEX direktiverne

Dato

09.04.2026

Tid

13:45

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Glamox A/S
Kursus
Programmeringskursus: Modul 1 i Glamox DALI2 Application Controller

Uddannelse i moderne lysstyring fra Glamox

Dato

10.04.2026

Tid

08:00

Sted

Hadsten