Indeklima på plejecentre kan forbedres med nyt værktøj

En ny undersøgelse viser, at der er store udsving i indeklimaet på danske plejecentre. Nyt værktøj kan hjælpe bygningsansvarlige til at sætte målrettet ind for at forbedre indeklimaet på de enkelte plejehjem.

En ny undersøgelse kigger nærmere på indeklimaet i 20 plejecentre Det viser sig, at kvaliteten af indeklimaet er svingende og i nogen tilfælde ikke lever op til standarderne. Såvel ældre som personalet er udfordret af tør luft om vinteren. Det kan medføre tørhed i næse, øjne, kløe og tør hud. Ventilationssystemerne på beboernes badeværelser er i mange tilfælde indreguleret forkert, så nogle beboere har for lidt udsugning i badeværelset. Foto: Realdania..

Teknologisk Institut har i samarbejde med Høje Taastrup Kommune og rådgivningsfirmaet Transition udviklet et nyt værktøj til screening og forbedring af indeklimaet på danske plejecentre. Værktøjet er udviklet som led i undersøgelsen National kortlægning af indeklima på plejecentre, som er støttet af den filantropiske forening Realdania.

Undersøgelsen, der kigger nærmere på indeklimaet i 20 plejecentre, viser, at kvaliteten af indeklimaet er svingende og i nogen tilfælde ikke lever op til standarderne. Såvel ældre som personalet er udfordret af tør luft om vinteren. Det kan medføre tørhed i næse, øjne, kløe og tør hud. Ventilationssystemerne på beboernes badeværelser er i mange tilfælde indreguleret forkert, så nogle beboere har for lidt udsugning i badeværelset.

Indeklimaværktøjet er et strategisk værktøj, der på baggrund af en gennemgang af bygningens fysiske forhold samt målinger kan beregne, hvor der er problemer med indeklimaet og investeringsbehovet til at udbedre disse. Indeklimaværktøjet kræver minimal efterbehandling af data, og produktet er en dynamisk rapport.

"Ud fra kortlægningen kan vi konkludere, at der i alle plejecentre er større eller mindre udfordringer med indeklimaet. Problemerne er forskellige, og med den rette tilgang kan de forholdsvist let blive løst. Det er dog overraskende at se, at kun ét af de ti undersøgte plejehjem har indblæsning af frisk luft i boligerne. Inden undersøgelsen blev iværksat, blev et af plejehjemmene besøgt, og her klagede natpersonalet over luftkvaliteten. Det hænger fint sammen med, at ventilationsforholdene ofte er for begrænsede", siger Merete Lyngbye, sektionsleder på Teknologisk Institut.

Læs også: Undersøgelse: På en varm sommerdag er danske boliger markant varmere end europæiske hjem

Med et nyt værktøj i hånden kan kommunernes bygningsansvarlige nu gennemgå indeklimaet i de enkelte plejecentre og få konkret anvisning til, hvordan indeklimaet ved prioriteret indsats kan forbedres.

"Indeklimaet i plejecentre kan være udfordret af, at et plejecenter både er en arbejdsplads for plejepersonalet og et hjem for beboerne. Med værktøjet kan man helt konkret gennemgå både fællesarealer og beboernes boliger med parametre som luftkvalitet, ventilation og varme, oplevet støj og lyskvalitet. Derefter kan man målrettet finde eventuelle udfordringer og prioritere, hvor, hvordan og hvornår man skal sætte ind", siger Merete Lyngbye.

På baggrund af målingerne er der for det enkelte plejecenter udarbejdet et diagram, som viser, hvor der er plads til konkrete forbedringer, og hvor forholdene lever op til anbefalingerne. Konkret har Høje-Taastrup Kommune anvendt det nye indeklimaværktøj til at lave en målrettet indsats for at forbedre forholdene på kommunens plejecentre, for eksempel udbedring af lysforhold i badeværelser og indregulering af ventilationsanlæg.

- PiB

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

METRO THERM A/S

Sponseret

Rotorveksler kan bidrage til bedre fugtstyring i boligen

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Installator.dk

Energinet vil frigøre op mod 5 GW med nye adgangsregler til elnettet

Installator.dk

InstallatørGruppen øger omsætningen markant – men overskudsgraden falder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle