Installatører skal kende deres besøgstid

De danske vvs-installatører skal være klar, når BoligJobordningen om kort tid træder i kraft igen. Det mener Willy Goldby, der er direktør for brancheorganisationen Veltek. ”Hvis ikke installatørerne kender deres besøgstid, løber andre med opgaverne,” advarer han.

I øjeblikket venter branchen på, at BoligJobordningen (håndværkerfradraget) bliver genindført og på ny sætter gang i danskernes lyst til at forbedre boligen. Forventningen er, at ordningen om kort tid træder i kraft og kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft for hele 2013.

Læs også: Regeringen genindfører håndværkerfradraget

Derfor er det vigtigt, at vvs-installatørerne er helt klar til kampen om kunderne, når ordningen endelig er en realitet, mener Willy Goldby, der er direktør i Veltek, VVS- og EL-tekniske Leverandørers Brancheforening.

Konkurrerer med vinduer og isolering
”Det er nu VVS-installatøren skal kende sin besøgstid for at få det optimale ud af den boligjob-ordning, som vi alle forventer, træder i kraft om kort tid. Forstår VVS-installatøren derimod ikke, at det er nu mulighederne er der, ja, så bliver det leverandørerne af vinduer og isolering, der løber med markedet. Og det er jo helt forkert, når de løsninger VVS-installatøren tilbyder, har en væsentligt hurtigere tilbagebetalingstid end mange andre forbedringer af ejendommen,” siger Willy Goldby.

Læs også: Håndværkerfradraget varmer i en kold tid

Det store spørgsmål er ikke længere, hvornår ordningen genindføres, men om den indføres med tilbagevirkende kraft, og om landets sommerhuse også omfattes, for at sikre beskæftigelsen i landets tyndt befolkede egne.

-LA

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Danfoss Redan A/S

Sponseret

Ses vi til Landsmøde 2026

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle