Installatører skal rådgive mere

Kunderne er i dag langt mere krævende og samtidig mindre teknisk interesserede, og det stiller krav til både producenter og installatører, lyder meldingen fra Schneider Electric Danmark

Mere funktionalitet og højere brugervenlighed er nogle af kravene, når private og virksomheder vælger intelligente installationer nu og i fremtiden. Og der er udsigt til vækst på både privat- og erhvervsmarkedet, mener Schneider Electric Danmark, hvis Lauritz Knudsen-division med LK IHC-systemet er den førende producent af intelligente installationer til det danske marked.

"Vi har set et skift i markedet for intelligente installationer. I de første ti år, dvs. fra de tidligere 1990'ere, var markedet drevet af, at slutkunderne valgte en intelligent installation på grund af teknologien. Det var nyt, det var spændende, og det var forbeholdt dem, som i forvejen var meget interesserede i nye teknologier."

"Nu ser billedet helt anderledes ud. Markedet drives af slutkundernes behov. Kunderne har nogle klare forventninger til, hvad en intelligent installation skal kunne, og hvor meget komfort, man kan få. Der er tale om en ny gruppe af kunder, som ikke er så teknisk interesserede, men som ganske enkelt vil have komfort og sikkerhed, forklarer Heine Knudsen. direktør for forretningsudvikling hos Schneider Electric Danmark.

Den udvikling giver nye muligheder - men også nye udfordringer - for såvel producenter som installatører.

"For os som producent er det selvfølgelig vigtigt at produktudvikle, så funktionaliteten i de intelligente systemer lever op til kundernes behov. Men det er lige så vigtigt, at vi sammen med branchen sørger for at tilrettelægge salgsindsatsen og markedsindføringen på den rigtige måde."

"Hvor vi før talte om teknik, taler vi nu om komfort og sikkerhed. Det har været en væsentlig faktor for at udvide markedet med de nye kundegrupper. Men det er nødvendigt, at hele branchen taler det samme sprog til slutkunderne - lige fra producent over husbygger til installatør,” siger Heine Knudsen.

Nye muligheder for installatører
Han mener, at installatørerne kommer til at spille en endnu vigtigere rolle i fremtiden. Samtidig kan der være store gevinster at hente for de installatører, som forstår at indrette sig efter markedsudviklingen.

"Kunderne bliver, firkantet sagt, mere krævende. De er mere kvalificerede, og de ved, hvad de vil have. Nutidens og fremtidens kunder stiller krav om, at alle i boligen skal kunne betjene de funktioner i den intelligente installation, som er relevante for netop dem. Og det skal kunne gøres, uden at det er nødvendigt at læse i en manual."

"For installatørerne betyder det, at de får en ny rolle i og med at der kommer et større element af rådgivning ind i salgsprocessen. Det centrale er at komme i endnu tættere dialog med slutkunderne om deres specifikke behov, og ikke mindst give en meget grundig rådgivning om alle mulighederne ved intelligente installationer."

"Værdien af installationerne vokser i takt med udbredelsen af de intelligente installationer, og det giver selvfølgelig nogle forretningsmæssige muligheder for de installatører, som kan matche markedets behov. Eller sagt på en anden måde: De installatører, som kan levere en grundig rådgivning i hele salgs- og leveringsfasen - og dermed give slutkunderne gode oplevelser - får den største glæde af markedsudviklingen.

Overordnet forventer Schneider Electric Danmark vækst i markedet for intelligente installationer, både når det gælder salg til virksomheder og private.

"En klar driver for privatmarkedets udvikling er nye teknologier, som giver kunderne en bedre oplevelse. For eksempel via øget brugervenlighed - altså bedre user interfaces - og nye funktioner. Men vi tror også, at slutkunder fra andre sider bliver vænnet til at stille nye krav til de teknologier, de omgiver sig med i det daglige," siger Heine Knudsen og drager en parallel til bilindustrien.

"Vi har for længst vænnet os til, at bilen har en meget høj grad af komfort og sikkerhed, takket være teknologi. Der er ganske enkelt en lang række funktioner, som vi ikke vil acceptere at undvære i bilen. Komfort og sikkerhed er noget, vi tager for givet. Den udvikling smitter også af på markedet for intelligente installationer."

Fokus på energiforbrug
På erhvervsmarkedet er det ifølge Schneider Electric andre faktorer, som spiller ind. Firmaet forventer, at alle nyopførte firmadomiciler bliver opført med intelligente installationer inden for højst fem år. Det skyldes blandt andet, at erhvervslivet ikke blot fokuserer på bygge- og anskaffelsesprisen her og nu. Firmaerne kigger også på de totale omkostninger pr. kvadratmeter, inklusive vedligeholdelse og energiforbrug.

Netop hvad angår energiforbruget, kommer de intelligente installationer til at spille en stadig større rolle, fordi de også kan bruges til at styre og ikke mindst nedsætte energiforbruget i bygninger:

"Generelt er der meget fokus på vores energiforbrug og den indvirkning, det har på det globale klima, og det er især tydeligt i erhvervslivet. Dels vil firmaerne gerne opføre sig energibevidst og forsvarligt, dels vil nogle være forberedt på et eventuelt lovindgreb, som med tiden vil opstille strenge restriktioner for erhvervslivets energiforbrug."
Derimod er det energibesparende aspekt ikke en væsentlig faktor for de private kunders valg af intelligente installationer. Ikke endnu, i hvert fald, mener Heine Knudsen.

"Vi tror ikke, at private slutkunder vælger en intelligent installation, fordi den kan hjælpe med at nedsætte energiforbruget. Det vil kræve et skift af fokus fra kroner og øre til en mere holdningspræget tilgang til, at det er nødvendigt, at vi alle sammen sparer på energien. Lige nu er det ikke konkret nok for den enkelte borger, som ikke oplever en direkte, mærkbar sammenhæng mellem det at spare på energien og spare penge.

"På den anden side er det ikke utænkeligt, at skiftet sker. Og måske kan det endda pludselig gå meget hurtigt. Men det kræver, at udviklingen i erhvervslivet og det store, politiske fokus på energi og miljø forplanter sig til den brede befolkning i den private boligmasse."

"Under alle omstændigheder er det et faktum, at intelligente installationer netop kan hjælpe med at nedsætte energiforbruget - også i boligen. Så det skal vi selvfølgelig sætte yderligere fokus på, sammen med installatørerne, for at også slutkunderne har det med i deres overvejelser."

Unidrain A/S

Sponseret

Unidrain udgiver første ESG-rapport: Data bekræfter, at vejen frem går gennem værdikæden

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Tidligere Odsherred-direktør tiltalt for mandatsvig

Installator.dk

Tidligere Odsherred-direktør tiltalt for mandatsvig

Installator.dk

Batteribranchen roser Ahlers – men efterlyser fart på nye netprodukter

Installator.dk

Energinet vil give storforbrugere hurtigere adgang til elnettet

Installator.dk

Andel sælger Ørsted-aktier for 3 mia. kr. og sender pengene i elnettet

Installator.dk

Rekordhøje priser på elmaterialer presser byggeprojekter

Installator.dk

Verdo bygger 10 MW batterianlæg på Randers Havn

Installator.dk

TEC indvier Energihuset i Gladsaxe

Installator.dk

Kemp & Lauritzen udpeger ny direktør for Teknikhuse

Installator.dk

Nyt værktøj skal gøre valg af ventilation lettere i etageboliger

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

01.09.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Fokus på projektering, dimensionering og korrekte varmeinstallationer

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

EET Danmark A/S
Workshop
EET & Hikvision inviterer dig til gratis workshop i Greve eller Tilst

Hands-on workshop med fokus på Hikvision løsninger. Vi inviterer dig til en praktisk workshop med fokus på Hikvision løsninger, hvor du får mulighed for selv at arbejde med udstyret og få konkret erfaring med opsætning, konfiguration og fejlsøgning. Uanset om du ønsker at styrke din tekniske viden om NVR og kameraopsætning eller få indsigt i software og licensstruktur, får du masser af brugbar viden med hjem.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Greve & Tilst

Danvak
Kursus
Varmeanlæg fra A til Z

Kurset afholdes over 2 x 2 hele kursusdage – du finder de konkrete datoer i kursusbeskrivelsen, ved at trykke på tilmeldingslinket.

Dato

09.09.2026

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Solar Danmark
Kursus
KMO A2 (EN378) opkvalificering

Kræver et almindeligt KMO certifikat for at deltage.

Dato

14.09.2026

Tid

07:30

Sted

Kolding

Dansk Standard
Kursus
Risikovurdering af maskiner - diplomkursus 2 dage

På dette kursus lærer du at risikovurdere maskiner og anlæg iht. til kravene i hhv. maskindirektivet og standarden EN ISO 12100.

Dato

15.09.2026

Sted

Dansk Standard, Nordhavn