InstallatørGruppen sætter nye aggressive mål for 2026

InstallatørGruppen har i 2025 bevæget sig fra væksthistorie til skaleret koncernbyggeri. Hvor opkøb stadig er en central del af strategien, fylder “det, der sker ude i virksomhederne” mere og mere: manglen på kvalificeret arbejdskraft, en digitalisering der løber stærkt – og en ESG- og dokumentationsagenda, der rammer hårdt i hverdagen hos mindre håndværksvirksomheder.

Det fortæller Group CEO Niels Meidahl og Peter Frandsen, der er CEO for den danske del af  InstallatørGruppen, i et interview med Installator.dk, hvor de gør status efter et år med opkøb i Danmark og Schweiz og samtidig lukker op for målene for indeværende år.

Direktionen satte ved indgangen til 2025 et mål om at opkøbte ”godt 15 virksomheder” og en forventning om at øge omsætningen med ”mindst en halv milliard kroner” i 2025 samtidig med at understøtte en de opkøbte virksomheder med forskellige stabsfunktioner.

Kigger man på InstallatørGruppens hjemmeside, ser det ikke umiddelbar ud til, at målet om opkøb er nået. 

På papiret har InstallatørGruppen i 2025 gennemført 10 opkøb: syv i Danmark og tre i Schweiz. Men i praksis er aktiviteten større, understreger Niels Meidahl, fordi flere af de danske datterselskaber selv har foretaget tilkøb.

“De 39 danske virksomheder, vi har, har faktisk også købt seks virksomheder. Den tæller vi bare ikke på samme måde,” siger han.

Lægges det hele sammen, lander året på 16 tilkøb, hvoraf 10 beskrives som større forretninger og seks som mindre.

“Der hvor vi står lige nu, så har vi en omsætning på de 4,3 mia. kroner. Når vi tæller virksomheder, så har vi 42 virksomheder – 39 i Danmark og 3 i Schweiz,” siger Niels Meidahl.

Dermed har InstallatørGruppen øget omsætningen markant i forhold til 2024.

Indtoget i Schweiz har foreløbig betydet ansættelsen af fem medarbejdere i Zürich og yderligere to er på vej, fortæller Neils Meidahl. Arbejdet med at identificere opkøbsegnede emner i Schweiz tager længere tid, fordi det er lidt større forretninger, man går efter.

Schweiz: Flere dialoger – færre data

Det særlige ved Schweiz er samtidig, at markedet er mere uigennemsigtigt end det danske.

“Der er ikke finansielle data offentligt tilgængeligt. Dermed skal man møde flere selskaber, inden man finder de rigtige virksomheder. Schweiz er lige før ved at overhale Danmark i forhold til tempoet på dialoger,” fortæller han.

I Danmark kan en potentiel opkøbskandidat typisk screenes på nøgletal og offentlige data i f.eks. CVR-registret. I Schweiz er det i højere grad netværk, relationer og møder, der afgør, om en virksomhed matcher gruppens kriterier.

“Vi kan sagtens finde en virksomhed. Vi ved bare ikke, hvordan virksomheden performer, når vi møder den,” siger Niels Meidahl.

Samtidig fastholder InstallatørGruppen et tydeligt opkøbskriterie: selskaberne skal klare sig bedre end markedet.

“Når vi køber virksomheder, så er det jo altid virksomheder, der klarer sig bedre end markedet… Det skal være meget velindtjenende virksomheder,” siger han.

Høj omsætning – relativt få ansatte

Når Meidahl beskriver de schweiziske opkøb som “større”, handler det ikke nødvendigvis om antal medarbejdere, men om omsætning. Ifølge ham er det typisk, at schweiziske virksomheder trækker mere på underleverandører, hvilket ændrer forholdet mellem headcount og toplinje.

“Schweiz har egentlig set i forhold til danske virksomheder ikke store mål på medarbejdere, men store mål på omsætning. Det er fordi, man gør større brug af underleverandører i Schweiz,” siger han.

De tre schweiziske virksomheder har tilsammen omkring 150 ansatte og en samlet omsætning på omkring 500 mio. kr.

Trods markedsforskelle ser InstallatørGruppen store ligheder mellem de to lande. Og netop ligheden var et væsentligt argument for at vælge Schweiz som første udenlandske marked.

“Schweiz ligner Danmark rigtig meget. Mange af de ting, vi gør i Danmark, kan vi også bruge dernede,” siger Niels Meidahl.

Han peger blandt andet på, at ESG-krav og dokumentationsbyrder fylder på samme måde, og at værdien af en større gruppe – som kan løfte administrative og tekniske byrder på vegne af lokale selskaber – er genkendelig i begge markeder.

Tre fokusområder: Rekruttering, AI og ESG

Selvom opkøb fortsat er en del af maskinrummet, handler den næste fase i høj grad om at gøre gruppen mere værdifuld for de selskaber, man allerede har. 

“Vi har tre hovedbudskaber. Det første er fokusområdet på rekruttering og ledelse. Vi har som alle andre i branchen udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft,” siger Peter Frandsen.

For at styrke ledelseslaget og professionalisere udvikling og fastholdelse etablerer InstallatørGruppen et akademi i samarbejde med Aarhus Erhvervsakademi. Opstart er planlagt til marts med 25 ledere.

“Vi har 25 af vores ledere eller lederaspiranter på Aarhus Erhvervsakademi, hvor vi laver en uddannelse, der kan optjene 10 ECTS-point ved gennemførelsen,” siger Peter Frandsen.

Parallelt arbejder de lokale selskaber på at tiltrække lærlinge via mere målrettet HR og tilstedeværelse på erhvervsskoler.

“Vi har efterhånden ude i de lokale virksomheder fået ansat nogle dygtige mennesker, som hjælper med H og som også er ude på de tekniske skoler,” siger han og understreger, at det primært foregår lokalt under de enkelte virksomheders brand.

Digitalisering og AI: Fra bekymring til værktøj

Det andet fokusområde er digitalisering og AI – og her er udgangspunktet ofte, at lokale ledere føler sig hægtet af.

“Der er mange virksomheder, som søger i vores retning, fordi de er bekymret for, om de kan følge med,” siger Peter Frandsen.

InstallatørGruppen har centralt ansat to medarbejdere dedikeret til at løfte virksomhederne digitalt. Den ene arbejder med at uddanne og få AI i spil i praksis – for eksempel til at læse og sammenfatte dokumenter, manualer og materialer, som ofte er på engelsk.

Den anden arbejder med at skabe små værktøjer og automatisering, der frigiver tid fra administration til kunder og håndværk – f.eks. inden for planlægning og dokumentation.

Ifølge de to direktører er AI og digitalisering også er blevet en konkurrenceparameter, der kan skabe uro, hvis man ikke har kompetencerne.

“Digitalisering er jo fantastiske værktøjer, hvis man ved hvordan man skal bruge dem. Hvis du ikke gør, så bliver du bare bekymret for at dine konkurrenter løber fra dig,” siger Peter Frandsen.

ESG og LCA: Kravene rammer i hverdagen

Tredje fokusområde er ESG – og især de krav, der knytter sig til byggeri og dokumentation, herunder LCA-beregninger og CO2-aftryk.

“Der kommer løbende en masse nye lovgivningskrav – f.eks. omkring nye byggeforordninger, der gør at der skal udarbejdes LCA-beregninger på alt  byggeri,” siger Niels Meidahl.

Ifølge ham betyder det, at entreprenører i stigende grad kræver, at underleverandører kan levere dokumentation på klimaaftryk – noget, der kan være svært at løfte for en mindre virksomhed alene.

InstallatørGruppen arbejder derfor med at udvikle fælles indkøbsstrukturer og en egentlig CO2-beregningsmodel, som selskaberne kan trække på.

2026: Ét opkøb om måneden – og over 5 mia. kr.

Trods oprustningen på de interne linjer fortsætter InstallatørGruppen For 2026 er udmeldingen klar: InstallatørGruppen fastholder ambitionen om at købe én virksomhed om måneden – nu bare på tværs af to markeder.

“Forventningen er stadigvæk at købe en virksomhed om måneden i 2026 - enten i Danmark eller i Schweiz,” siger Niels Meidahl.

Omsætningsmålet er samtidig, at gruppen skal over fem mia. kr. ved udgangen af 2026.

“Forventningen er helt klart, at vi er over 5 mia., når vi går ud af 26,” siger han.

Peter Frandsen peger også på, at 2026 kan blive året, hvor markedet igen begynder at vokse efter en periode med fald.

“I 2024 og 2025 er markedet jo faldet, så 2026 er året, hvor vi forventer, at vi får vækst igen,” siger Meidahl og tilføjer, at organisk vækst bliver lettere, når markedet bevæger sig opad – men at gruppen faktisk har leveret organisk vækst i en periode, hvor markedet var presset.

InstallatørGruppen forventer vækst selvom den amerikanske præsident har truet Danmark og andre europæiske lande med straftold – og en deraf følgende mulig handelskonflikt.

Men Niels Meidahl henviser til, at risikoen for en handelskonflikt primært viser i i forbrugertilliden og dermed især i privatkundesegmentet.

“Det, der påvirkede os i 2025, var forbrugertilliden. Det førte til et mindre fald på privatkundesiden, men vi oplevede ikke, at virksomheder lod være med at bygge fabrikker eller større kontorejendomme,” siger han.

Hvad angår indkøb og direkte toldeksponering vurderer Meidahl, at Installatørgruppen reelt set køber meget lidt fra USA og derfor ikke er særlig sårbar på vareflow.

“Vi køber stort set ingenting af amerikanske varer i vores forretning allerede, så det har ikke nogen påvirkning,” siger han.

Konklusionen er, at usikkerheden kan fylde mentalt – men at den konkrete driftsmæssige effekt i 2025 var begrænset, og at forventningen er det samme fremadrettet.