Jordvarmeanlæg på 27. år

Jordvarmeanlæg er sund fornuft, når det gælder privatøkonomien. Det bliver Leif Hansen fra Næstved mindet om hver gang, tankbilen kører forbi med den dyre olie ude på vejen. - Nu er der nye forsyninger til millionærerne, siger han så til sin kone.

METROSAVER jordvarmeanlæg hos Leif Fuhrmann Hansen, Vejlø, Næstved

Leif Fuhrmann Hansen fra Vejlø ved Næstved har slidt sit første jordvarmeanlæg op. Det er der ikke mange danskere, der kan prale af at have gjort. 27 års erfaring med jordvarme er det indtil videre blevet til for Leif.

For nogle måneder siden sagde varmeanlægget stop. Det var blevet tid til at tænke på et helt nyt anlæg. At det fortsat skulle være et jordvarmeanlæg lå fast. Leif er nemlig ikke et øjeblik i tvivl om, at et jordvarmeanlæg er sund fornuft, når det gælder privatøkonomien. Det bliver han mindet om hver gang, tankbilen kører forbi med den dyre olie ude på vejen.

- Nu er der ny forsyninger til millionærerne, siger han så til sin kone, mens han taknemmeligt tænker på, at han må “nøjes med” at bo i Jordhulen, som han kalder sit hus.

Jordvarme giver store besparelser
Leif anslår, at hans omkostninger til opvarmning er ca. 60-70% lavere, end hvis huset havde været opvarmet med traditionelle opvarmningsformer. Leif er da også sikker på, at flere og flere danskere vil tage jordvarmen til sig som alternativ til de dyre opvarmningsformer som olie og gas.

At Leif og hans kone Linda i sin tid valgte jordvarme, er lidt af et tilfælde. Da de skulle bygge deres hus, var de ude for at se på forskellige typehuse. Det hus, de faldt for, blev bygget af en bygmester fra Næstved, som installerede jordvarme i sine lavenergihuse. Dét gjorde bygmesteren simpelthen, fordi det kunne betale sig. Leif havde nok nærmere forestillet sig et kombineret fyr, hvor han kunne fyre “med lidt af hvert”, men bygmesterens argumenter vandt, og så blev det altså jordvarme.

-Jeg kan ikke sige, at jeg som udgangspunkt har valgt jordvarme ud fra en miljømæssig tankegang. Det var ikke rigtig noget man tænkte på i ´85. Men, det er en rigtig god sidegevinst, som jeg har det godt med, siger Leif.

Nyt anlæg med forbedringer
I dag er jordvarmeanlæggene blevet så effektive, at det er et godt alternativ til en luft/vand varmepumpe.

Leif noterer sig nogle væsentlige forbedringer i forhold til sit gamle anlæg. Vandet er meget varmere nu end tidligere. For det andet er det ny anlæg meget støjsvagt. Lyden i bryggerset minder om lyden fra et ganske almindeligt køleskab.

Anlæg fungerer af sig selv
Jordvarmeanlægget fungerer af sig selv. Men, hvis man – som Leif – er interesseret i at følge med i, hvordan anlægget arbejder, er det også muligt.

-Det har været let for mig at blive dus med det ny METROSAVER anlæg. For mig er det sjovt at følge lidt med, så jeg har bare prøvet mig frem. Anlægget styres af en computer, og i computeren er der en brugermanual, der guider fra A til Z, siger Leif.  

Leif er interesseret i teknik. Meget endda. Han er Mascot Mini entusiast. Faktisk er han så meget entusiast, at det slet ikke er nok for ham at have en lækker poleret Mini med læderbetrukne sæder til paradekørselen. Der skal mere til. Han har ombygget en Mini fra bunden af, sådan at den i dag er blevet til en racerbil, som han er ved at få godkendt af myndighederne.

Så der er massevis af aktivitet i Leifs have. Mini'erne fylder op i garageanlægget og på græsplænen. Under græsplænen sørger slangen til Leifs jordvarmeanlæg for, at der bliver ført billig varme ind i huset, hvor Leifs bil-projekter bliver udtænkt.

Mere fra...

05.06.2024METRO THERM A/S

Sponseret

Nu kan du opgradere til myUplink

30.05.2024METRO THERM A/S

Sponseret

Hvorfor leje, når man kan eje?

22.05.2024METRO THERM A/S

Sponseret

Kom til Inspirationsdagen 2024

14.05.2024METRO THERM A/S

Sponseret

Hvorfor få fjernvarme? Det er der flere (rigtig gode) grunde til!

07.05.2024METRO THERM A/S

Sponseret

Hvide Sande har Danmarks (måske) billigste fjernvarme

01.05.2024METRO THERM A/S

Sponseret

Hvor meget kan du spare med en varmepumpe?