Københavnerne skal kunne se stjerner

I løbet af de seneste fem år er hele Københavns belysning blevet kortlagt. Det er foregået i et omfattende samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Lokaludvalgene i de forskellige bydele, hvor man har inspiceret samtlige byens veje, gader og stræder. Arbejdet er mundet ud i en belysningsmasterplan, der beskriver de aktuelle forhold og hvad der eventuelt skal gøres fremover.

Læs også: Lyset skal få folk til at købe mere

For selvom lyset i København er kortlagt i belysningsmasterplanen, er der stadig meget at gøre. En af udfordringerne er for eksempel at afveje belysningens tryghedsskabende effekt med ulemperne ved overbelysning.

”I nogle udsatte områder har vi for eksempel ikke gjort det helt godt nok tidligere, så her har vi en udfordring med tryghedsskabende belysning. Vi har også et arbejde foran os i forhold til butikker og restauranter, der ligger i stueetagen. Her kan vi som kommune ikke styre deres belysning, selv om den mange steder dominerer bybilledet. Vi kan gøre noget, når vi uddeler byggetilladelser. Men ellers er det helt op til de enkelte butikker at håndtere deres belysning”, fortæller Københavns stadsarkitekt Camilla van Deurs, der taler om emnet på konferencen Lysets Dag, der arrangeres af Dansk Center for Lys, den 23. september.

Hun ønsker derfor at etablere en dialog med butikker og restauranter om, hvordan de også kan være med til at sikre god belysning i de offentlige rum. Kommunen har i forvejen portalen VejPladsPark – på www.kk.dk/vejpladspark – der instruerer private virksomheder og installatører om tekniske standarder og retningslinjer, der skal tages hensyn til, når man arbejder med anlægsprojekter i Københavns Kommune.

”Det er et godt værktøj, som man kan bruge som ledetråd, når man arbejder med lys i kommunen. Vi bruger det også som tjekliste, når vi overtager byggeprojekter fra private entreprenører. Det har vi for eksempel gjort med Carlsberg-byggeriet, hvor udearealerne er på vej til at blive kommuneejet", siger Camilla van Deurs og fortsætter:

"I den sammenhæng benytter vi portalen som en digital indgang til vores ønsker til lys, og det kan bruges i mange sammenhænge. Hvis man eksempelvis bygger på en villavej, kan der stå noget om krav til lysets varme og hvilke armaturer vi anbefaler. Her er også udarbejdet en del vejledninger om lys, som også ligger på portalen”.

Belysning der følger årets udvikling
”København er nok en af de mørkere af de nordlige hovedstæder. Det er helt i tråd med vores ønsker om, at byens lys skal følge årets udvikling. Man skal kunne opleve årstiderne og se stjernerne fra byen – ikke mindst fra de store grønne områder. Det skal vi afveje i forhold til belysningens tryghedsskabende effekt”, siger Camilla van Deurs.

Hun påpeger, at belysning altid bør ses i rette kontekst. Mange besøger for eksempel Amager Fælled for at opleve natur, og derfor bør belysningen være på naturens præmisser. Derimod skal belysningen i Fælledparken i højere grad fokusere på motionisternes behov.

”Vi skal – kort sagt – både tage hensyn til flagermus, trafiksikkerhed og motionister, der vil løbe om natten”, fortæller Camilla van Deurs.

Et andet område, der kræver særlig omtanke, er Københavns Havn. Her ligger en række markante bygninger, som i kraft af deres arkitektur fortjener at blive oplyst. Men ulempen ved meget lys er – paradoksalt nok – at områderne uden for de oplyste arealer kommer til at tage sig ekstraordinært mørke ud.

”Det betyder, at lys, hvis det bliver doseret forkert, kan være med til at skabe utryghed og mørke. Det gør sig navnlig gældende ved havnen, hvor de mange oplyste bygninger så at sige ”møder” det mørke havnevand. Denne form for overdreven effektbelysning ser man mange steder i udlandet, og det vil vi gerne balancere bedre i København”.

Camilla van Deurs er inspireret af sydeuropæiske byer, som hun mener er særligt dygtige til at benytte lys til at formidle historier.

”Det kan vi lære noget af. Vi skal blive bedre til at fortælle historien om København gennem både den permanente belysning og ved særlige lejligheder. Det kan eksempelvis være ved den netop overståede Copenhagen Pride eller ved Københavns Lysfestival”, siger Camilla van Deurs.

Københavns lys er kortlagt
En anden væsentlig opgave på stadsarkitektens bord handler om Københavns Kommunes bestræbelser på at blive verdens første klimaneutrale kommune i 2025. Derfor har der været iværksat en omfattende udskiftning af gamle gadelamper til LED-belysning.

Det har forbedret lyskvaliteten, som tidligere kunne opleves som gullig og dunkel. I dag er vejbelysningen derimod mere klar og justeret efter den aktuelle vejs størrelse og brug. Det øger oplevelsen af tryghed, da man for eksempel nemmere kan se forbipasserendes ansigter.

Samtidig rammer lyset veje, cykelstier og fortove mere præcist, hvilket igen gør det lettere for bilisterne at se cyklister og fodgængere. På den måde medvirker den nye belysning både til at øge tryghed og trafiksikkerhed.

På mange mindre veje er der etableret et mere afdæmpet lys, som bliver dæmpet til halv styrke om natten. Det er blandt andet praktisk muligt, fordi byen – i takt med udskiftningen til LED – kobler alle nye gadelamper på et trådløst netværk og kan fjernstyre hver enkelt lampe individuelt. Det er med til at sikre, at københavnerne vil opleve en større stabilitet i belysningen.

Læs også: LED-gadelys sparer Københavns Kommune for knap 13 millioner kroner

Samtidig forventer Københavns Kommune at spare 12,4 millioner kroner årligt på energiforbruget sammenlignet med 2013.