Københavnske virksomheder køles med havvand

Behovet for køling i virksomheder stiger, og det samme gør ønsket om at nedbringe CO2-udledningen.

Det har skabt grobund for udbygningen af forsyningsselskabet Hofors københavnske kølenet, som i løbet af de kommende år vil dække det meste af Storkøbenhavn og Amager.

I dag leverer anlægget 57 megawatt til 68 større ejendomme, men fremover, når det er fuldt udbygget vil det kunne levere hele 200 megawatt.

Nettet baserer sig på nyere teknologi, hvor køligt havvand veksles til koldt vand, der ledes til industri- og erhvervsejendomme i hele byen.

I de enkelte bygninger bliver den kolde vand konverteret til kold luft, der cirkuleres i eksisterende ventilationsanlæg. Denne model er blevet en stor succes, og det skyldes blandt andet, at der spares:

·         Op til 70 procent CO2-udledning i forhold til traditionelle kølesystemer

·         Op til 40 procent på drifts- og investeringsomkostninger

Desuden kan Hofor dokumentere en oppetid på hele 99,97 procent, hvilket slår de fleste andre alternativer. Hofor tilbyder desuden at outsource al overvågning og styring af køl.

Frigør dyre kvadratmeter
For mange virksomheder tæller det også, at de meget store køleanlæg, som optager plads i kældre, på lofter og tage, kan skrottes. Det skaber plads, som kan bruges til andre ting.

Dette er særlig interessant for virksomheder i Storkøbenhavn, hvor kvadratmeterpriserne i erhvervsejendomme er historisk høj.

”Da Dansk Industris bygning på Rådhuspladsen blev koblet på fjernkøling, kunne man frigøre 115 kvadratmeter på taget og 80 kvadratmeter i kælderen.

Den plads kan nu bruges til blandt andet nye parkeringspladser”, siger chef for fjernkøling hos Hofor, Henrik Lorentsen Bøgeskov.

Tilsvarende har Jeudan, der ejer Berlingske Karré i Pilestræde, indrettet tagterrasse, hvor der tidligere var fyldt med store eldrevne køleanlæg.

Havmiljøet begrænser udbygningen
Succesen med fjernkøling har dog en begrænsning. Vi kommer ikke til at se netværket blive udbygget mere end til de 200 megawatt, og det skyldes både de fysiske og regulatoriske rammer.

”Det, som i virkeligheden sætter en begrænsning på udbygningen, er, hvor meget havvand, vi må lede tilbage i havet. Det havvand, vi bruger til køling bliver udledt nogle grader varmere, end når vi tager det ind. Den lidt højere temperatur kan potentielt påvirke økosystemet, og det skal vi undgå”, siger Henrik Lorentsen Bøgeskov.

Kræver oplysning og tid
Udbygningen af anlægget forventes at være komplet i løbet af de kommende fem år. 800 virksomheder vil til den tid have fået tilbuddet om at komme med i netværket.

Udfordring er, at kølingsnettet er nyt, og derfor kræver det en ekstra stor oplysningsindsats, når de potentielle kunder skal overbevises. Hofor har to mand ansat til at kontakte nye kunder og indgå kontrakter med virksomheder.

Det er en langsigtet proces, hvor virksomhederne bliver kontaktet flere år forud for installationen.

Kunderne skal have tid til at vurdere økonomien i eksisterende anlæg i forhold til tilslutning til fjernkølingsnettet, og Hofor skal have gravet rørene ned, hvilket også kan tage tid i hovedstaden.

Stor international interesse
Det københavnske vandkølingsnetværk nyder godt af en stor international bevågenhed. En af forklaringerne er, at anlægget er meget præcist dimensioneret til de københavnske virksomheders behov, og derfor er det meget effektivt.

En anden forklaring er, at det danske klima trods alt kun skaber et begrænset behov for køling i nogle få måneder om året.

Det betyder, at hvis et anlæg i vores klima kan drives lønsomt, så vil det være så meget desto mere interessant at drive tilsvarende anlæg under varmere himmelstrøg, hvor man typisk bruger store ressourcer året rundt på køling.

”Vi får mange besøg fra udlandet, og vi har en god showcase. Vi har senest haft besøg fra USA, Nigeria og Sverige, hvor man er meget interesseret i vores model. Det er lykkedes os at skabe en sund og stabil vækst på et område, hvor der i fremtiden vil være stigende efterspørgsel – ikke kun i København, men også i storbyer over hele verden. Det kan være med til at skabe en eksport af dansk teknologi og viden på området”, fortæller Henrik Lorentsen Bøgeskov.