KAB: Det er nødvendigt at investere i nye varmeanlæg
Der skal gøres noget ved de gamle, energisugende varmeanlæg, hvis Danmark skal bevæge sig i en grønnere retning, mener KAB’s nye klima- og ressourcechef.
Gamle varmeanlæg kan blive en hæmsko for grønne initiativer, og det er derfor et vigtigt område at investere i, mener Henrik Teglgaard Lund, klima- og ressourcechef hos KAB. Arkivfoto. .
Der skal investeres i at opdatere de mange gamle varmeanlæg, som er installeret i boliger landet over, mener boligselskabet KAB’s nye klima- og ressourcechef, Henrik Teglgaard Lund. De utidssvarende energisugere er nemlig en hæmsko for den grønne omstilling:
”Udfordringen kan i hverdagen virke usynlig. Så længe vi har varme i radiatorerne og vand i hanerne, så er vi som mennesker glade og tilfredse. Men der er rigtig gode grunde til at interessere os for ressourceforbruget”, siger Henrik Teglgaard Lund. Han fortsætter:
”Nogen steder er det simpelthen nødvendigt at handle for at sikre varmeforsyningen i fremtiden, andre steder giver det mening pga. langsigtede besparelser og bedre bo-komfort. Og helt overordnet er vi forpligtede til at bidrage til de nationale mål om at reducere energiforbruget”.
Læs også: Tekniq kritiserer støtte til varmepumper på abonnement
Henrik Teglgaard Lund har sammen med KAB’s tekniske afdeling gennemgået en række KAB-ejendomme, og der har særligt været én ting, der springer i øjnene:
”Der er en kæmpe variation i energiforbruget i sammenlignelige ejendomme. Her må vi gå ind og analysere: Er det klimaskærmen, som kan forbedres, er varmeanlægget utidssvarende, eller kan det styres bedre?”.
Skal følge med fjernvarmeselskabernes udvikling
Som en del af den grønne omstilling har fjernvarmeværkerne sat et mål om at sænke fremløbstemperaturen – altså den temperatur, som fjernvarmevandet har, når det modtages i boligafdelingerne.
Når der sker, vil en række varmeanlæg i KAB-fællesskabet få svært ved at levere ordentlig varme til boligerne, vurderer klima- og ressourcechefen. Det drejer sig om store bebyggelser fra 1960’erne og 1970’erne, og det der typisk vil ske, er, at temperaturen er normal i det første værelse, men herefter vil falde fra rum til rum.
”Disse anlæg er ikke bygget til en lav fremløbstemperatur fra fjernvarmeværkerne og vil komme i alvorlige problemer, når fjernvarmeværkerne iværksætter deres mål om lavere temperatur”, siger Henrik Teglgaard Lund. Han vurderer, at problemet berører cirka 10.000 boliger i KAB-fællesskabet.
Læs også: Tekniq: Lavere elafgift sætter gang i grøn omstilling
Men udskiftningen handler ikke kun om at forebygge kolde stuer. Der er mange fordele ved at investere i at udskifte de utidssvarende anlæg med nyere af slagsen:
”Omkostninger til varme vil falde – både som lavere energiforbrug og mindre udgifter til f.eks. reparation af gamle rør og tilkalkede beholdere. Bæredygtige løsninger kræver, at vi tænker langsigtet og helhedsorienteret for den enkelte boligafdeling. Det glæder jeg mig til at arbejde langt mere med”, siger Henrik Teglgaard Lund.
-CHM
