Kameraet som sensor – når billedet bliver til data, der kan handles på

Sådan bruges moderne kameraer som intelligente sensorer i drift, sikkerhed og adgang

Brænde i affald og skrot– som på Køge Havn i oktober 2024 – kan være svære at slukke når først de har udviklet sig og have store konsekvenser for naboerne. Foto: Presse-Fotos.dk

04.08.2025

Sponseret

Af Kristian Sveistrup, SVEISTRUP A/S, ks@sveistrup.dk, SVEISTRUP A/S

Inden for moderne overvågning er kameraet ikke længere blot en forlængelse af det menneskelige øje, der ser – det er en intelligent sensor, der opfanger og formidler data, som man kan reagere på her og nu. Hos SVEISTRUP arbejder vi med løsninger, hvor kameraer aktivt bidrager til både sikkerhed, drift og indsigt. Her er tre konkrete eksempler, hvor kameraer fungerer som sensorer – uden nødvendigvis at gemme eller vise video.

1. Termiske kameraer: Tidlig varsling af brandrisici

På affaldsoplag, genbrugsstationer og ved ladestationer til elbiler kan der opstå varmeudvikling længe før synlig røg. Termiske kameraer er ideelle til at overvåge temperaturudviklingen i disse miljøer og kan give tidlig advarsel ved brandrisici.

Kameraerne fås i forskellige dækningsområder og prisniveauer – fra avancerede modeller med EN54-brandklassificering til mere budgetvenlige varianter produceret i Kina. De dyreste er godkendt til kritiske infrastrukturer, mens de billigere stadig er velegnede til f.eks. lokal overvågning af affald eller maskinrum.

En væsentlig fordel er, at termiske kameraer ikke gengiver personer – de opfanger blot varmesignaturer. Det betyder, at løsningen er fuldt ud privatlivsunderstøttende og let at anvende i forhold til GDPR.

2. Nummerpladelæsning: Automatisk adgang og køretøjsstatistik

Ved byggepladser, sikrede områder eller parkeringsanlæg kan nummerpladelæsning automatisere adgangen og samtidig give nyttige data. Med løsninger fra Dahua og Bosch kan man ikke blot identificere nummerplader, men også genkende køretøjstyper som mobilkraner, betonkanoner og udrykningskøretøjer.

Adgangen kan styres direkte på porten eller via integration til et adgangskontrolsystem, så nummerpladen fungerer som et adgangskort. Systemet kræver ikke, at nogen sidder og overvåger videoen – det hele sker automatisk baseret på dataudtræk.

Integrationen kan også kobles til motorregisteret og levere statistik over besøgende og trafikale mønstre. Dermed bliver adgangsløsningen også en kilde til logistik og driftsoptimering.

Kameraet identificerer både nummerplade og parametre for køretøjet som mærke og farve og sender automatisk adgangssignal til porten. Foto: SVEISTRUP

3. Persontælling: Indsigt uden at gå på kompromis med privatlivet

Med tæller-kameraer fra Dahua og Xovis kan man registrere, hvor mange personer der bevæger sig ind og ud af butikker, events eller offentlige bygninger. Kameraerne er monteret i loftet og kigger lodret ned, hvilket betyder, at de ikke optager video eller identificerbare billeder.

Systemet leverer i stedet taldata i realtid – fx hvor mange personer der har besøgt en butik i et givent tidsrum. Det er værdifuld information til både marketing, bemandingsplanlægning og brandregulering.

Da kameraerne ikke lagrer video og ikke kan genkende personer, kompromitterer løsningen hverken GDPR eller kundernes privatliv.

Korrekt placerede tællekameraer giver antal personer der passerer på et givent tidspunkt, men det er også muligt at estimere personer i et område. Foto: Xovis

Kameraer som beslutningsstøtte – Power to Predict

Når kameraer bruges som sensorer, får man mere end blot overvågning – man får mulighed for at handle proaktivt. Det gælder både i forhold til sikkerhed, adgang og adfærdsanalyse. Kameraet bliver et beslutningsværktøj.

Bosch bruger udtrykket "Power To Predict", og det rammer kernen i denne udvikling: Evnen til at forudse – og handle, før noget går galt. Bosch har mange års erfaringer med løsninger til trafikstyring (ITS), hvor kameraerne reagerer på risici og farer før en operatør når at opdage det.

Bosch kameraer kan detektere køretøjer og deres adfærd og alarmere uden en operatør behøver at kigge med. Foto: Bosch Security

Har du ideer, spørgsmål eller behov for sparring om, hvordan kameraer kan bruges som sensorer i din løsning? Så tag fat i os hos SVEISTRUP – vi hjælper dig videre med den rigtige teknologi.

Kristian Sveistrup

ks@sveistrup.dk 

Telefon: 45 90 70 00

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Sikkerhedsløsninger i fokus – Danish Security Fair 2025

Den 27.-28. august åbner MESSE C dørene til Danmarks største og eneste dedikerede sikkerhedsmesse. Med over 120 udstillere og et stærkt fagligt program sætter Danish Security Fair 2025 ny rekord! Oplev de nyeste løsninger inden for adgangskontrol, overvågning, brandsikring, cybersikkerhed og meget mere – og få indblik i, hvordan AI og nye EU-direktiver former fremtidens sikkerhedsarbejde.

Mere fra...

04.08.2025SVEISTRUP A/S

Sponseret

Kameraet som sensor – når billedet bliver til data, der kan handles på

17.09.2024SVEISTRUP A/S

Sponseret

Nyt Dahua-kamera tager perimetersikring til nye højder