Kommunale solcelleanlæg drukner i bureaukrati
Kommuner må droppe ambitiøse solcelleanlæg. For slutprisen bliver for dyr, da elforsyningsloven tvinger kommunerne til at betale for meget.
Lovgivningen for solceller er fordyrende, og presser kommunerne til at droppe ambitiøse energimålsætninger. Blandt andet har landets andenstørste kommune, Aarhus, stillet planerne for solceller i fuldstændig bero. Det skriver Ingeniøren.
Aarhus Kommunes solcelleplan til en værdi af næsten 220 mio. kr. er ifølge projektchef Karen Margrethe Høj ramt af en for stram fortolkning af elforsyningsloven. Den gør det vanskeligt at gøre projektet rentabelt, siger hun:
Med de nuværende regler hænger solcelle-businesscasen ikke sammen - selv set med en lang tidshorisont. Så vi må aflyse projekterne. Vi kan jo ikke bruge borgernes penge på noget, der giver underskud.
Små elværker
Problemet for kommunerne er, at solcelleanlæggene har status som elværk. Anlæggene skal derfor opgøres som selskaber, der sælger strøm tilbage til kommunen.
Dermed kommer der en øget afgift, så kommunernes kommunale bygninger ikke får glæde af at have solceller på taget.
Læs også: Holstebro rådhus får stort solcelleanlæg
I sidste ende gør denne afgift det urentabelt at opføre solcelleanlæg.
I netværket Energiforum Danmark har man af samme årsag afsøgt mulighederne for, at mindre anlæg kan kategoriseres uden for elforsyningsloven, forklarer sekretariatschef Dorte Nørregaard Larsen til Ingeniøren.
I Energistyrelsen har vi spurgt til, hvor bagatelgrænsen går, og om der ikke er nogle små anlæg, der ikke skal omfattes af elforsyningsloven. Men vi har aldrig fået noget svar, siger hun.
Læs også: Solceller på to markante Århus-bygninger
Hun oplyser, at dynamolygter og nødstrømsanlæg principielt også skal oprettes som selvstændige selskaber, der sælger strøm til kommunen.
-JPN
