Længe efterspurgt mekanisme er på vej
I takt med udbygningen af sol og vind stiger behovet for at sikre strøm til et stadigt voksende forbrug, når vejret ikke arter sig. Det kan udfordre forsyningssikkerheden, men nu har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard sat gang i forarbejdet til en særlig mekanisme.
Foto: Trefor El-Net Øst
Den har været længe efterspurgt af bl.a. Dansk Fjernvarme. Og nu er “forarbejdet til en såkaldt kapacitetsmekanisme til understøttelse af den nødvendige effekttilstrækkelighed, altså en mekanisme der fungerer ved at levere elkapacitet eller nedregulere i knaphedssituationer” sat i gang,” fremgår det af en pressemeddelelse fra Klima-, energi- og forsyningsministeriet.
Mekanismen skal altså sikre, at der er et økonomisk grundlag for at holde tilstrækkelig mange kraftvarmeværker i gang eller om nødvendigt skrue ned for forbruget.
Kraftvarmekapaciteten er faldet fra cirka 6,2 GW i starten af 2024 til omkring 5,0 GW i begyndelsen af 2025.
--emte
