Lemvigh-Müller med fra start ved Femernforbindelsen

Stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller åbner i foråret 2015 en helt ny afdeling i Rødbyhavn, få hundrede meter fra det kommende produktionsområde for Femernforbindelsen.

Når Lemvigh-Müller åbner sin butik nr. 24 i Rødbyhavn, bliver den anderledes end de øvrige butikker..

- Som Danmarks samlet set største leverandør af stål, værktøj og tekniske installationer, vil vi naturligvis være tæt på en af de største byggepladser i Danmark nogensinde, fortæller adm. dir. Morten Trolle, Lemvigh-Müller.

Den nye Lemvigh-Müller afdeling bliver på over 600 kvadratmeter og indrettet specielt til de behov, som byggepladsen og dens op til 3.000 medarbejdere fra flere lande har.

- Vi åbner samtidig med, at selve produktionsområdet bliver bygget op, og vi vil kunne levere stort set alt, hvad der skal bruges af f.eks. værktøj, tekniske artikler, personlige værnemidler, el- og VVS-materiel samt stål og armeringsstål. Rigtigt meget vil kunne afhentes i butikken på et øjeblik, mens resten kan leveres direkte til byggepladsen via forskellige logistiske løsninger. Med mere end 300.000 varenumre i produktprogrammet, er der ikke meget, som vi ikke er leveringsdygtige i. Dertil kommer, at vi gennem mange år har opbygget en stor viden og knowhow om hvilke varer og logistiksystemer, der efterspørges ved store byggeprojekter af denne karakter, bl.a. fra både Storebælts- og Øresundsforbindelsen. Denne viden vil vi selvfølgelig udnytte i det nye setup", forklarer Morten Trolle.

Sortiment der passer til projektet

Den nye afdeling bliver anderledes end de øvrige 23 Lemvigh-Müller butikker.

- Her er vi forberedte på, at folk kommer ind med "mudder på støvlerne" og måske taler et andet sprog end dansk. Sortimentet bliver målrettet i forhold til, at der er tale om et stort byggeprojekt med flere tusinde medarbejdere, hvoraf mange også kommer til at bo i området. Det bliver meget spændende. Vi glæder os til at være med fra start – og vi glæder os også meget over at være tilbage i lokalområdet og dermed tæt på vores traditionelle kunder på Lolland og Falster, siger Morten Trolle.

Yderligere information: Kontakt adm. dir. Morten Trolle på telefon 29 20 53 35

Mere fra...

01.11.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller bruger AI som fremtidens værktøj til en smartere arbejdsdag

10.04.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Lemvigh-Müller skærer ned på emballagen sammen med producent og installatør

01.03.2024Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

VAERK – konkurrencedygtig belysning til dine krævende opgaver og projekter

26.10.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Monteringsvenligt og alsidigt brandmateriel beskytter Danmarks største parkeringshus

28.03.2023Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Værktøjsvogne med system effektiviserede indkøb og gav bedre trivsel hos travle maskinbyggere

07.11.2022Lemvigh-Müller A/S

Sponseret

Vi er din videnspartner på bæredygtighed