Mærkbar vækst i installationsbranchen

Aktiviteten i installationsbranchen er steget mærkbart i 2015. Og den positive udvikling fortsætter de kommende år, spår en ny markedsanalyse fra Tekniq.

I 2015 voksede branchens omsætning med 6,6 procent til 46,7 milliarder kroner, hvilket er den største fremgang siden krisen.

Ifølge Tekniq skyldes fremgangen blandt andet, at bedre konjunkturer medførte flere offentlige investeringer, mens der også var en stigning i renoveringer af både private boliger og i erhvervslivet. De store sygehusbyggerier har ligeledes bidraget til fremgangen.

Væsten fortsætter
Og der er godt nyt til branchen. Tekniq vurderer nemlig, at væksten vil fortsætte de kommende år. 

”Branchen har haft et rigtig godt år. Kigger vi to år frem, tyder alt på, at installationsbranchen vil opleve en mere moderat vækst”, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør hos Tekniq.

I 2016 vil branchen opleve en vækst i omsætningen på tre procent, mens stigning i omsætningen vurderes at blive fire procent i 2017, lyder vurderingen. 

Væksten forudsætter dog, at de positive tendenser i dansk økonomi og i branchen fortsætter. Men organisationen forventer blandt andet, at nybyggeriet øges i 2016 og 2017, ligesom klargøring af boliger til flygtninge og udflytning af statslige arbejdspladser også bidrager positivt til branchen.

Læs også: Flere nye lærepladser i installationsbranchen

Med den høje omsætning i 2015 overgår installationsbranchen resten af det danske erhvervsliv, der havde en vækst i BNP på 1,2 procent i 2015.

Stadig vej endnu
Dog er branchen endnu ikke helt, hvor den var før krisen:

”Selvom om installationsbranchen har oplevet fremgang, er der fortsat uudnyttet kapacitet i branchen. Der er således stadig et stykke vej til, at branchen når niveauet fra før krisen, hvor installatørerne i 2008 omsatte for 54,1 milliarder kroner - 14 procent over niveauet i 2015”, siger Niels Jørgen Hansen. 

-SSM

RL Energi og Klima

Sponseret

RL Energi & Klima etableres som nyt søsterselskab med afsæt i RL Ventilation

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Elbiler tager større bid af EU-markedet – Danmark topper igen

Installator.dk

Kapacitetskort viser ledig kapacitet i et presset elnet

Installator.dk

Mariendal El-Teknik øger underskuddet – "stærkt utilfredsstillende"

Installator.dk

AAU-professor kåret som verdens bedste energiforsker

Installator.dk

Ørsted vinder erstatningssager i Elsam-sagen

Installator.dk

Lemvigh-Müller markerer milepæl for nyt centrallager

Installator.dk

Helikoptere tjekker beplantning ved 1.200 adresser langs elnettet

Installator.dk

CEPOS: Forsyningspriser kan sænkes med skarpere regulering

Installator.dk

Grønt lys for InstallatørGruppens opkøb af nordjysk installatør

Installator.dk

Ny sikkerhedskoncern går på opkøbsjagt i Norden: Danmark er et nøglemarked

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle