Lemvigh-Müller klar med miljødeklareret armeringsstål

Der er stigende efterspørgsel på EPD’er på byggematerialer, så det er nemmere at tage et bæredygtigt valg. Det imødekommer Lemvigh-Müller, som nu kan dokumentere miljøpåvirkningen fra alt sit armeringsstål.

Fokus nu er skiftet fra reducering af energiforbrug til byggematerialer, og der er stigende efterspørgsel på EPD'er. Det fortæller Sara Tollin, Senior LCA Consultant, hos Rambøll Sverige. Foto: Lemvigh-Müller..

Når der fremover skal bygges, så vil alt det armeringsstål, der ruller ud fra Lemvigh-Müllers lagre til landets byggepladser, være miljødeklareret.

I samarbejde med rådgivningskoncernen Rambøll har Lemvigh-Müller nemlig udarbejdet EPD på armeringsstål. Det betyder, at stålets miljøbelastning kan dokumenteres ’fra vugge til levering’ – lige fra udvindingen af råmaterialer til fremstillingen af produktet, oplagringen og transporten ud til byggepladserne. 

”Den livscyklusanalyse, der ligger til grund for EPD’en, er et godt grundlag i det fortsatte arbejde med at reducere miljøpåvirkningen gennem hele produktets tilblivelsesproces”, siger Sara Tollin, Senior LCA Consultant, Rambøll Sverige. 

Nemmere at vælge bæredygtigt 

Maria Steen, salgsdirektør, Armering hos Lemvigh-Müller fortæller, at de har mærket en stigende efterspørgsel på EPD’er fra virksomhedens kunder i bygge- og anlægsbranchen, i takt med at der de senere år er kommet stigende krav til byggevarers bæredygtighed i udbudsmaterialer. Også Rambøll oplever en øget efterspørgsel på EPD’er, hvor fokus nu er skiftet fra reducering af energiforbrug til byggematerialer.

”Byggeri er en kompleks størrelse, og det bliver ikke mindre komplekst, hvis der skal bygges bæredygtigt. Vores EPD på armeringsstål kan hjælpe blandt andre entreprenører, elementfabrikker og byggemarkeder med den nødvendige dokumentation til bygherrerne, så det bliver nemmere at tage et bæredygtigt valg”, påpeger Maria Steen.

Vil påvirke værker gennem position

Som grossist har Lemvigh-Müller ikke direkte indflydelse på de trin i produktionen af armeringsstål, som har den største miljøpåvirkning. Det er gennem den direkte kontakt til stålværkerne, at Lemvigh-Müller kan skabe forbedringer.

Maria Steen mener, at vi i Danmark er længere fremme på bæredygtighedsagendaen, end de typisk er i Sydeuropa, hvor mange af de helt store stålværker ligger placeret.

”Vi bruger vores position som en betydelig partner på det skandinaviske marked til at forsøge at påvirke værkerne til at forbedre deres EPD’er, så vi gør en forskel for miljøet – og for vores kunder”, siger hun.

-CH

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle