Midlertidigt el på byggepladser kan være farligt

Sidste år udførte Sikkerhedsstyrelsen i alt 478 tilsyn med midlertidige elinstallationer på byggepladser. På knap tre fjerdedele af tilsynene fandt styrelsens tilsynsførende fejl. Især dårlig jordforbindelse er et udbredt problem, og det kan give livsfarlige stød.

Sidste år udførte Sikkerhedsstyrelsen i alt 478 tilsyn med midlertidige elinstallationer på byggepladser. På knap tre fjerdedele af tilsynene fandt styrelsens tilsynsførende fejl. Især dårlig jordforbindelse er et udbredt problem, og det kan give livsfarlige stød. Foto: Sikkerhedsstyrelsen..

Sikkerhedsstyrelsens tilsynsførende fandt i 2022 fejl på tre ud af fire tilsyn med midlertidige elinstallationer på byggepladser. På knap hver fjerde byggeplads var fejlene så alvorlige, at elinstallatøren fik påbud om at udbedre fejlene. Det udgør en stor risiko for byggepladsens elsikkerhed og arbejdsmiljø.

Manglende jordforbindelse var den fejl, som medførte flest påbud. På hele 42 procent af tilsynene med byggepladser var der ikke styr på jordforbindelsen. De fleste gange skyldtes det, at det lange jernspyd, der giver jordforbindelsen, ikke var banket langt nok ned i jorden. En del steder lå jordspyddet endda oven på jorden, og i de tilfælde har jordspyddet slet ingen effekt, hvis der opstår fejl på maskiner eller elværktøj under byggeriet.

”En god jordforbindelse kræver et jordspyd, der er banket så langt ned i jorden, at det er svært at få op igen. Hvis ikke der er styr på jordforbindelsen, er der ikke styr på elsikkerheden, og så kan byggearbejdet ende grueligt galt. I værste tilfælde snakker vi altså livsfarligt stød”, siger vicekontorchef Evy Boe Madsen fra Sikkerhedsstyrelsen.

Da det er en alvorlig fejl, hvis jordspyddet mangler eller ligger ovenpå jorden, er det ulovligt selv at flytte jordspyddet som for eksempel almen håndværker. For det er den, som ejer elinstallationen på byggepladsen, der har ansvaret for, at installationen lever op til de gældende regler, og at der er en god jordforbindelse. Men det kan være svært for elinstallatørerne at følge op på, når de ikke selv er på byggepladserne hele tiden.

”Vores tilsynsførende oplever desværre for ofte, at det er dem, som har deres daglige gang på byggepladsen, der er skyld i den manglende jordforbindelse. De kan pludselig have behov for at flytte jordspyddet sammen med den midlertidige elinstallation, og så tænker de, at det kan de selv gøre, fordi det virker nemt. Men det må de ikke under nogen omstændigheder”, slår Evy Boe Madsen fast.

Hun understreger, at sådanne handlinger både går ud over elsikkerheden og elinstallatøren. For sker der fejl under flytningen, er det i sidste ende ejeren af den midlertidige elinstallation, som får et påbud og dermed skylden for den manglende jordforbindelse.

Derfor opfordrer Sikkerhedsstyrelsen til, at elinstallatørerne går i udvidet dialog med byggeledelsen om elsikkerheden. Samtidig skal byggeledelsen være med til at sprede budskabet om, at alle de, der kommer i kontakt med den midlertidige elinstallation under byggeprocessen, har et fælles ansvar for den samlede elsikkerhed. Det indebærer blandt andet at tage snakken om, at det er ulovligt for byggearbejderne selv at flytte et jordspyd, selvom det står i vejen. Et jordspyd må kun flyttes af en autoriseret elinstallatør.

Læs også: Mange brandsyn afslører dårlig brandsikkerhed

Sikkerhedsstyrelsen vil gerne hjælpe elinstallatørerne og byggeledelsen med at gøre håndværkerne bevidste om, at de ikke selv må flytte jordspyddet. Derfor igangsætter styrelsen en kampagne, hvor de tilsynsførende fra Sikkerhedsstyrelsen sætter et gult advarselskort fast på jordspyddet med en strip. Kortet gør opmærksom på, at jordspyddet ikke må flyttes uden kontakt til elinstallatøren.

”Vi håber, at advarslen medfører færre af disse alvorlige fejl og påbud næste år. Men det er umuligt for os at komme forbi alle byggepladser. Derfor håber vi, at byggeledelsen og elinstallatørerne vil se det som en investering i øget elsikkerhed og også selv bestille kortene hjem fra et trykfirma. Her har vi allerede gjort arbejdet supernemt ved at stille en færdig trykfil til rådighed”, siger Evy Boe Madsen.

Sikkerhedsstyrelsen har desuden udarbejdet en plakat med gode råd til at øge elsikkerheden på byggepladser. Plakaten er tænkt til, at byggeledelsen kan printe den og hænge den i skurvogne rundt omkring på byggepladsen.

- PiB

KlarPris

Sponseret

Hvordan Kemp & Lauritzen skaber overblik over indkøb, ERP og fakturering med KlarPris

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

LAN-COM A/S

Sponseret

FIBER TO THE DESK (FTTD)

Installator.dk

Emaldo vil etablere 500 batterianlæg i Europa

Installator.dk

Syv ud af ti virksomheder har oplevet cyberangreb eller forsøg

Installator.dk

Vismænd: Dansk økonomi holder dampen oppe – men blandet udsigt for installationsvirksomheder

Installator.dk

Verdo Energy Systems solgt – 50 medarbejdere følger med

Installator.dk

Dansk AI-virksomhed overvåger 45.000 tekniske anlæg

Installator.dk

InstallatørGruppen køber schweizisk VVS-virksomhed

Installator.dk

Enhedslisten vil give elbil-checks til udvalgte

Installator.dk

Høje elpriser får fjernvarmens elforbrug til at styrtdykke

Installator.dk

Nye regler for elnettet træder i kraft: Her er konsekvenserne for virksomhederne

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Brunata A/S
Messe
Brunata deltager ved Boligforeningernes Dag i Aarhus

Kom og vær med, når vi igen afholder Boligforeningernes Dag i Aarhus! Messen er gratis og åben for bestyrelsesmedlemmer og engagerede beboere fra andels-, ejer- og almene boligforeninger.

Dato

24.10.2026

Tid

09:00

Sted

Aarhus Congress Center

Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg – 360° projektering, installation og service

Solcellemarkedet er en stor del af den grønne omstilling, og derfor ser vi flere og flere solcelleanlæg blive installeret på ledige tagflader, bygninger og grønne arealer.

Dato

27.10.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Solar Danmark
Kursus
Overmontør/formand kursus

På dette 2 dags kursus bliver overmontører/formænd klædt på til få succes i lederrollen på pladsen.

Dato

27.10.2026

Tid

09:00

Sted

Solar Vejen

EET Danmark A/S
Kursus
AXIS Camera Station Essentials Kursus i Birkerød 28 okt 2026.

Axis

Dato

28.10.2026

Sted

EET Danmark, Bregnerødvej 133D - 3460 Birkerød

Brunata A/S
Messe
Brunata deltager på Building Green

Building Green CPH er Nordens største og mest toneangivende event om bæredygtighed i byggeriet. Oplev et stort inspirerende rum med ny viden i verdensklasse, konstruktive dialoger, vigtige debatter og en udstilling med praktiske løsninger. Helt gratis!

Dato

28.10.2026

Sted

Lokomotivværkstedet, København

EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

28.10.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst