Milliontilskud til lovende energiprojekter

Dansk Energi støtter 20 konkrete projekter med i alt 21,5 millioner kroner fra ELFORSK puljen. Projekterne skal bane vejen til et mere energieffektivt Danmark uden afhængighed af fossile brændsler.

Årets ELFORSK-støtte på i alt 21,5 millioner er netop blevet uddelt til 20 projekter, som skal være med til at skabe et Danmark, der er uafhængigt af fossile brændsler. De udvalgte projekter spænder bredt, men i år har fokus især været på bygninger og bygningsinstallationer, som rummer et markant potentiale. De udvalgte projekter skal dels fremme den grønne omstilling i Danmark, dels udnytte de voksende markeder i udlandet for eksempelvis energieffektivisering.

”Vi fokuserer i år i langt højere grad på bygninger. Med sidste års energiforlig øges indsatsen for at energieffektivisere markant og der er et eksplicit politisk ønske om at skabe forbedringer i boligmassen. Der er rigtig mange gode projekter undervejs med støtte fra ELFORSK, hvor man kan optimere brugen af energi helt fra en bygningens fundament lægges frem til husene skal opvarmes,” fortæller Jørgens S. Christensen, forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi med ansvar for ELFORSK.

Støtte til Danfoss
Energieffektivisering og brug af mere og mere el til transport, opvarmning og produktion er begge omdrejningspunkter i energiforliget fra marts 2013. Her er forskning og udvikling væsentlige virkemidler for at nå de politiske mål. Samtidig rummer investeringen i nytænkning og ny teknologi også et eksportpotentiale.

”Et af de projekter som vi støtter, skal udvikle en helt ny generation af energieffektive varmepumper med Danfoss og Nilan A/S. Er Danmark først med varmepumper af energiklasse A+++, så fremmer det både den grønne omstilling og samtidig lægger vi sporet til et nyt eksporteventyr. Der er et betydeligt vækstpotentiale i grøn teknologi og de muligheder, ser vi som en væsentlig gevinst ved den aktive støtte af forsknings- og udviklingsprojekterne, afslutter Jørgen S. Christensen.

-LA

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle