Minikraftvarmeværk i villa størrelse

BAXI producerer i dag en gaskedel med en stirling motor der producerer el, samtidig med at den producerer varme med ydelser der egner sig til private husstande. Kedlen fra BAXI har en varmeydelse på 4 til 18 kW og en samtidig elproduktion på 1 kW. Det svarer til at der i en villa vil blive produceret 4000-6000 kWh på et år. Disse specielle kedler har i flere år været solgt, med gode driftsresultater i England. I Tyskland har de ligeledes været solgt i over et år og med ganske fortrinlige resultater.

Så er løsningen, at der skal hybridløsninger ind i de danske hjem, der opvarmes med gaskedler?  Dette er bestemt en interessant tanke. Stirlingkedlen fra BAXI er en af dem, der er tæt på at blive introduceret på det danske marked.  Den første kedel er oppe at køre, og de første resultater ser lovende ud. I Tyskland har de gennem det seneste 1,5 år monteret kedler ude i enfamiliehuse. Der har før det været kørt flere laboratorieforsøg med stirlingkedlen, hvor testresultaterne så meget lovende ud. Nu er projektet så flyttet ud i, hvad man i medicinalindustrien kalder ”klinisk fase 3”. Driften af en stirlingmotor er i princippet ikke noget nyt. Dette er en mere end 200 år gammel opfindelse, der havde sin storhedstid i damplokomotivernes æra. Her var denne opfindelse tiltænkt en væsentligt i driften af lokomotiverne (der var en del problemer i starten med at damplokomotiver, der eksploderede).  Da diesellokomotivet overtog, forsvandt denne stirlingmotor. Så det er i bund og grund ”gammel vin på nye flasker” uden at dette skal opfattes som noget negativt. Faktisk er det ganske smart, at der samtidig med der produceres varme også kan generes elektricitet.

 Selve gaskedlen er en ganske almindelig kondenserende gaskedel, som er kendt på det danske marked. Stirligmotoren er for så vidt en mere en 200 år gammel opfindelse, så man kan med rette argumentere, at denne del af kedlen er en gennemprøvet teknologi. Det vil sige i bund og grund en hybridkedel, hvor der ikke forventes nogle børnesygdomme, da begge teknologier jo er langt ud over børnestadiet.

Et issue der trænger sig på, er selvfølgelig aftagelse af den producerede strøm fra kedlen. Kan strømmen blive brugti huset samtidig med at den produceres er det fint. Hvis den ikke kan det skal den ledes ud i nettet. Nettomålerordningen er gennem det sidste halve år genenmgået store ændringer.  Denne ordning hartidligere gjort det særdeles lukrativt at montere solceller på taget eller husstandsvindmøller i baghaven. I og med at al den strøm der blev produceret kunne ”Lagres” ude i nettet. Populært sagt fik man måleren til at løbe baglæns, og derved var dette en lukrativ ordning for ejerne. Den ordning er ikke længere så attraktiv, men her er det det interessante ved denne kedel kommer i forhold til solceller. Med en elproduktion, der nøje hænger sammen med varmeproduktionen, er det et langt bedre setup end solceller. Den bedste drift af denne slags kedler er, når kedelejeren selv aftager hele strømproduktionen. Dette kan i praksis nok ikke lade sig 100%, men vi kan komme tæt på med denne løsning. Med en strømproduktion der topper i den ”mørke” til (Læs: fyringssæsonen), er man kommet et langt stykke af vejen. I vores første kedelinstallation er kedlen suppleret  med en lagertank, så der er mulighed for lagre varmen. Det giver meget interessante muligheder. Man kan så vidt som overhovedet muligt lade kedlen producere mest muligt, mens der er størst strømforbrug i huset. Derved kan strømen blive brugt med det samme, og man slipper for at stå med overskydende strøm. Lagertanken leverer så varmen til opvarmning, når ikke er strømforbrug. Dermed optimeres kedlens drift efter, hvornår der er strømforbrug og opvarmningen sikres via lagertanken. På den måde er der rigtig gode muligheder for god økonomi i installationen.